Annonce
Erhverv

Tørken rammer høsten hårdt: Det koster dyreliv

Det kan meget vel komme til at koste dyr livet, hvis ikke snart der kommer noget regn. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Dårligt høstudbytte betyder bl.a. manglende dyrefoder. Og det koster hos dyrebesætningerne. På Vejlskovgaard bliver det nødvendigt at slagte køer, hvis ikke der kommer regn i næste uge.

Annonce

Odder: Det blev ikke just munter læsning, da bestyrelsen i Landboforeningen Odder-Skanderborg på sit møde forleden aften lavede statistik over bestyrelsesmedlemmernes egne 2018-høstudbytter til dato.

Bortset fra de bestyrelsesmedlemmer, der her heldige at bo på strøget fra Norsminde ind omkring Odder og ned til Gyllingnæs, hvor jorderne er gode, og markerne har stået nogenlunde imod tørken, ser resultatet af den lille, lokale undersøgelse skræmmende ud.

De fleste bestyrelsesmedlemmer har kun hentet halvdelen af et normalt udbytte i byg og hvede, også halmmængden er uhyggelig lille i år.

- Jo længere man kommer ind mod Skanderborg og højderyggen, jo ringere ser høstudbyttet ud til at være, siger formanden for Landboforeningen Odder-Skanderborg, Jens Gammelgaard.

Han peger på, at planteavlerne vil kunne kompensere dele af udbyttetabet med de stigende priser, til gengæld ser situationen kulsort ud for mælkeproducenter, kødkvægsproducenter og griseproducenter.

- Der bliver simpelthen ikke dyrket foder nok til husdyrene i år, siger han.

Prognoserne

Seneste prognose fra DMI viser fortsat tørke de kommende seks uger.LandbrugsAvisens høstprognose siger, at årets kornhøst er den ringeste i 100 år målt i forhold til et normaludbytte.

På landsplan siger prognosen, at årets kornhøst bliver på 6,1 mio. ton, hvilket er næsten fire mio. ton mindre end i 2017 og 3,1 mio. ton mindre end 10 års gennemsnit.

Kilde: Landboforeningen Odder-Skanderborg

Annonce

Køer må slagtes

For griseproducenternes vedkommende vil de kunne skaffe foder fra udlandet, sandsynligvis til stærkt forhøjede priser, men det kan dog skaffes. Mælkeproducenterne er langt værre stillet.

- Første slet græs gav normalt, andet slet ca. en tredjedel og det er alt, hvad jeg til dato har fået fra marker, der normalt giver fire slet græs indtil nu, siger bestyrelsesmedlem og mælkeproducent Claus Fenger.

Han har allerede 25 køer på listen over dyr, han er nødt til at sende til slagtning, hvis ikke der kommer regn i den kommende uge.

Claus Fenger har meget svært ved at se, hvor han kan skaffe tilstrækkeligt vinterfoder fra.

- Græsset kan næppe nå at rette sig i år. Sidste håb er, at der kommer regn til majsen. Men den skal altså komme hurtigt, siger han og understreger, at situationen ude hos mælkeproducenterne er ganske alvorlig nu.

- Desværre vil konsekvenserne af tørken række ind i 2019 og for grise- og mælkeproducenterne i endnu flere år, forudser Jens Gammelgaard.

Er en besætning først reduceret, tager det flere år at få den op på fuld styrke igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Politiet lukker stort landsmøde for spejdere - 300 deltagere må tage hjem før tid

Annonce