Annonce
Erhverv

Tømrerfirma tager til: Køber stor ejendom og rykker domicil til industrikvarteret

Nortvig præ-fremstiller en del træelementer på Fuglevangsvej, inden elementerne sendes til færdig montering på byggepladserne. Nu vil Nortvig samle alle aktiviteterne på samme adresse. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Nu skal Nortvigs aktiviteter og 75 medarbejdere samles under ét tag. Det voksende tømrerfirma har købt 9500 kvadratmeter på Fuglevangsvej.

Horsens: Tømrerfirmaet Nortvig er vokset, og det har indehaverne nu taget konsekvensen af med købet af ejendommen Fuglevangsvej 47.

Ejendommen rummer cirka 9500 kvadratmeter kontor-, lager- og produktionslokaler. Nortvig har allerede til huse i cirka 2000 kvadratmeter i ejendommen, som tømrerfirmaet lejede sig ind i for et par år siden. Her har firmaet etableret elementproduktion, hvor træelementer præ-fremstilles indendøre, inden de monteres færdig på selve byggepladserne.

Basen har Nortvig i dag på Ove Jensens Allé, men i takt med vækst i både ordrer og antallet af ansatte er rammerne blevet trange, så nu er det planen at skabe en ny fælles base på Fuglevangsvej:

- Vi har længe ønsket at samle vores firma på en adresse. Nu kan vi få administrationen, tømrerafdelingen og elementfabrikken under samme tag, og det er et vigtigt skridt for at kunne fortsætte den positive udvikling, siger indehaver Thomas Nortvig.

Andre lejere bliver

Den nyerhvervede ejendom består af både kontor-, lager- og produktionslokaler.

Med købet af ejendommen på Fuglevangsvej overtager Nortvig også en række eksisterende lejere. Det gælder blandt andre Tronier Nedbrydning, engrosvirksomheden Vagn Godthaab, Vognmandsfirmaet Ejvind Hvid og Dækimporten, som alle bliver på adressen.

- Det er dejligt, at der er aktivitet også fra andre firmaer, som kan danne grundlag for fremtidige samarbejder, udtaler Mads Vittrup Pedersen, medejer og leder af elementafdelingen.

De 9500 kvadratmeter er inddelt i flere lejemål af varierende størrelse, som fleksibelt kan justeres op og ned efter behov. Nortvig, som i dag råder over 2000 kvadratmeter, kommer rundt regnet til at doble op på pladsen, fortæller Thomas Nortvig.

Annonce

Renoveres i etaper

Nu venter en istandsættelse af både inden- og udendørsarealer, så lokalerne bliver up-to-date, og ejendommen også kommer til at fremstå flot udefra, fortæller Thomas Nortvig.

Der arbejdes lige nu på højtryk for at få lagt den rette plan og for at indhente de nødvendige tilladelser, siger han, som forventer, at arbejdet så småt kan begynde i løbet af april.

Renoveringen vil foregå i etaper, og Thomas Nortvig håber, at tømrer-afdelingen og administrationen kan rykke til Fuglevangsvej i løbet af i år.

Annonce

Kim Broch-Lips sælger ejendomsselskab

Det er erhvervsmanden Kim Broch-Lips, der sælger ejendommen.

- Vi har i mange år handlet med Nortvig både som køber og sælger. Derfor er jeg glad for, at vi også kunne nå til enighed i denne sag, siger han i pressemeddelelsen.

I praksis er det ejendomsselskabet Group 3 A/S, der har skiftet hænder. Ejendommen Fuglevangsvej 47 er et aktiv i dette selskab - der er dog ikke andre ejendomme i ejendomsselskabet, oplyser Thomas Nortvig.

Parterne ønsker ikke at oplyse salgsprisen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Begyndte i en campingvogn på græsplænen: Telefoni-udvikler syvdoblede millionoverskud - og forventer mere

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

68-årig cykler sammen med to kammerater 3100 kilometer fra Nordkap til Gedved

Erhverv For abonnenter

11 nye regnskaber med både plus og minus: Sådan gik det for blandt andet mad og møbler, huse og håndværk

Sport

Anders fra Odder har vundet to kampe ved OL

Odder For abonnenter

Et sommerhus ved Saxild Strand er ugens dyreste bolighandel: Kun et hus solgt for under tre millioner kroner

Horsens

Campingplads, hoteller og vandrehjem glæder sig over den spirende turisme: Det har eksploderet fuldstændig

Kultur For abonnenter

Nu skal det være slut med, at lastbiler så store som huse kører gennem den smalle gade

Odder

Massakre på naturen: Hvad skete der lige med de vilde blomster, der gjorde mig glad på mine gåture?

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur

Heavy metal og dødningehoveder i køkkentapetet: 45-årige Karsten er medarrangør af ny metalfestival

Brædstrup

Generationsskifte i malerfirmaet: Mogens og Henny stopper med pensel og kalkkost efter 60 år

Horsens

Ansat på plejecenter vågnede, da tyve puslede i garagen

Navne For abonnenter

Tvillinger kan ikke få nok af hinanden: Vores familier kan godt blive lidt trætte af det, når vi har været sammen fire aftener i træk

Sport

Anne-Marie Rindom fortsætter, hvor hun slap i søndags: Ligger på tredjepladsen

Annonce