Annonce
forside

Tøjbutik højner sikkerheden efter det tredje indbrud siden maj

En spånplade dækker det ødelagte vindue ud mod Hospitalsgade. Foto: Palle Herløv

Tøjbutikken har investeret i lydsensorer og film, der skal forhindre vinduesglasset i at splintre.

Annonce

Horsens: Det er dagen derpå hos tøjforretningen Mr. Peter Markussen på Søndergade 2 i Horsens, som natten til søndag igen var udsat for indbrud.

Folkebladet lagde vejen forbi kort før kl. 12, og her var der for længst ryddet op efter indbruddet, hvor der blev stjålet tøj fra et af de store udstillingsvinduer ud mod Hospitalsgade. Vinduet, der er smadret, er dækket af en stor spånplade, mens man venter på glarmesteren.

- Det er ærgerligt, at vi skal bruge tid på det her igen. Tøjet er døde ting, som forsikringen dækker. Det er mere alt det arbejde, det fører med sig, der irriterer os gang på gang, siger Christian Breinholt, der er salgsekspedient i forretningen.

Som konsekvens af tidligere indbrud har man investeret i en særlig film, der bliver limet bag på vinduerne, så glasset ikke splintres, og så har man fået sat sensorer op, der reagerer på lyd og sætter en alarm i gang, hvis f.eks. et vindue bliver knust.

- Vi gør, hvad vi kan, for at holde tyvene for døren, men vi ved også godt, at de nok skal komme ind, hvis de vil. Lige her tror jeg personligt, at der er tale om drengestreger eller fulde folks spontane handling, for der er smidt en cykel ind gennem glaspartiet, og de har bl.a. ødelagt en dyr jakke, som blev flænset, da de forsøgte at trække den ud gennem det ødelagde vindue. Det virker ikke ret gennemtænkt, siger Christian Breinholt, som ikke har et overblik over, hvor stor en samlet værdi tyvene slap væk med.

- Men jeg kan fortælle, at vi mangler et par hvide ben til én af vores mannequinner, så hvis nogle ser sådan et par plastikstænger ligge derude, må de sige til, siger han.

Det er døde ting, som forsikringen erstatter, men det er stadig super ærgerligt, at vi skal bruge tid på at rydde op og fjerne glasskår fra store dele af butikken.

Christian Breinholt, ekspedient i Mr. Peter Markussen på Søndergade

Signalement af tyvene

Et vidne så to mænd stikke af ved indbruddet i Mr. Peter Markussen natten til søndag 5. november. Det lyder som følger:

A: Dansk af udseende. Lys i huden. 20-30 år. Almindelig af bygning. Tatoveringer i ansigtet - særligt i venstre side. Han havde en tynd, sort dunjakke på af mærket Peak Performance.

B: Dansk af udseende. 20-30 år. Almindelig af bygning. Han havde medbragt en rygsæk. Der er ikke nærmere oplysninger om mærket på den.

Kilde: Sydøstjyllands Politi

Annonce

Tredje indbrud siden maj

Det er tredje gang i år, at tøjforretningen er udsat for indbrud. Onsdag 27. september kl. 4.11 var der indbrud, hvor der blev stjålet tøj fra et udstillingsvindue og fra butikken.

Kl. 4.10 natten til 9. maj i år blev der stjålet Hugo Boss-varer for ca. 70.000 kr. i form af 40 T-shirts, 12 sweatshirts, 15 habitbukser og fem hættetrøjer. Det er uvist, hvordan tyvene dengang kom ind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brand på Søndergade blev seværdighed: Der har været tilskuere nok, men de kom ikke for tæt på

Horsens

Borgmester: Smittetallet stiger i Horsens - husk nu corona-retningslinjerne

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce