Annonce
Horsens

Tæt trafik og beplantning skaber bekymring: Hvordan skal ambulancer og brandbiler komme frem?

Flere læsere er bekymrede for, hvordan udrykningskøretøjer skal komme frem på Niels Gyldings Gade - og så undrer de sig over beplantningen i midten. Foto: Morten Pape
Hvordan skal ambulancer komme frem, når trafikken sander til på Niels Gyldings Gade, spørger læsere. - Det er vi ikke så nervøse før, siger trafikchef fra kommunen.

Horsens: Hvordan skal udrykningskøretøjer klare sig igennem myldretiden ved Niels Gyldings Gade - især når der rykker mange hundrede beboere ind i nybyggede lejligheder?

Vi har på redaktionen fået spørgsmålet en del gange, og især går bekymringen på beplantningen i midterrabatten, som gør det umuligt for eksempel at skifte vognbane ved udrykning.

Flere har også peget på høje kantsten, der gør det svært at krænge bilen derop for at gøre plads, hvis man har undervognen kær.

- Det er vi ikke så nervøse for, siger Allan Lyng Hansen, der er chef for affald og trafik i Horsens Kommune.

- Man kan ikke køre ind til siden på den strækning, men det vurderer vi ikke som det store problem. Det er en ret kort strækning.

Allan Lyng Hansen siger endvidere, at kantstenene på stedet er i standardhøjde, og at man godt kan køre op på dem for at gøre plads til en ambulance eller en brandbil, men han ser helst, at bilister kører fremad.

- Så må det tage 10-15 sekunder ekstra for en udrykning.

I planlægningsfasen bruger affald og trafik altid politiet som sparringspartnere, og det er i sidste ende ordensmagten, der godkender trafiksikkerheden, siger Allan Lyng Hansen.

Annonce

Midterbeplantningen er pæn at kigge på, men ikke så smart, og den er skærmet af en høj kantsten.

Lars Thykjær, Responce

Responce: Vi forstår bekymringen

Høres for eksempel ambulanceredderne, når der laves nye planer for midtbytrafik?

- Nej, det gør vi ikke. Vi har ellers ret stor erfaring med de problemer, der kan opstå, siger Lars Thykjær, underdirektør i Responce, som står for ambulancekørslen i blandt andet Horsens.

Han forstår udmærket Horsens-borgernes bekymring for fremtiden ved Niels Gyldings Gade.

- Den er berettiget. Når man planlægger, skal man tænke 5-10 år frem, for infrastrukturen bliver værre og værre. I spidsbelastningsperioder lukkes trafikken til. En stor del af vores kørsel går den vej - det kan være 30-40 procent af vores akutture, siger Lars Thykjær.

Han peger på tidspunkterne 7-8.30 samt tidligt på eftermiddagen og et par timer frem på hverdage som myldretid.

- Og det er tidsrum, hvor vi også er ret aktive, siger Lars Thykjær.

- Midterbeplantningen er pæn at kigge på, men ikke så smart, og den er skærmet af en høj kantsten. Mange bilister bliver overraskede og skal reagere hurtigt, og ofte gør de det uhensigtsmæssigt og kan ikke komme derfra. Vi kan kun have tålmodighed og vente på, at trafikken er afviklet.

Helikopter kan lande tæt på

Lars Thykjær siger, at han har været i dialog med politiet om det bekymrende i specifikt strækningen Niels Gyldings Gade, "for der er virkelig tæt trafik, når der er spidsbelastning", men mere er der ikke sket.

- Kan en akutlægehelikopter lande i området - om nødvendigt?

- Ja, de er ret gode til at gå ned i tæt bebyggelse, for eksempel på en p-plads tæt på, siger underdirektøren.

Responce har erfaringer fra byer som Kolding, Vejle og Fredericia, hvor billedet er sammenligneligt med Horsens, men som privat leverandør høres de ikke - med mindre Responce også står for brandkørsel.

- Vi tænker også meget over, hvor vi kan lægge stationerne korrekt. I gamle dage lå de helt inde i centrum - i dag gør vi os andre tanker. Det nytter ikke noget, at vi skal ud på en vej, der er spærret i to spor. Regionerne er meget opmærksomme på at tænke det ind, siger underdirektøren hos Responce, der slår fast, at han står klar, hvis nogen vil have ambulancereddernes bud på trafikafvikling.

Spørg Folkebladet - Vores by vokser

Horsens vokser, og det kan man se i bybilledet.

Nye byggerier langs havnen og Niels Gyldings Gade, nyt uddannelses-campus på den gamle slagterigrund og en ny bydel ved Nørrestrand er bare nogle af de projekter, der er i gang.

Horsens Folkeblad sætter fokus på byggeprojekterne med "Spørg Folkebladet - Vores by vokser", hvor du kan stille spørgsmål til redaktionen, hvis du går og undrer dig over noget - stort eller småt.

Vi har blandt andet allerede kigget på befolkningsfremskrivningen i Horsens, på den trafikale udvikling på Vestergade, og hvad det massive nybyggeri vil betyde for kommunens udgift til boligstøtte.

Vi vil også gerne prøve at svare på dine spørgsmål, så skriv til os via dette link: redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet - her samler vi alle spørgsmål og svar.

Branddirektør: Vi bruger Spedalsø

René Maegaard Hemberg, der er direktør for Sydøstjyllands Brandvæsen, er mere på linje med Allan Lyng Hansen, når han skal vurdere den trafikale fremtid:

- Niels Gyldings Gade har i myldretiden altid været et sted, vi kører udenom. Sådan har det været i mange år, og sådan er det i indre by. Det er ikke så let med en stor lastbil. Vi vælger Spedalsø i stedet, og det fortsætter vi med, siger direktøren.

- Det er korrekt, at man ikke kan skifte vognbane, men sådan er det mange steder i midtbyen. Det er heller ikke nyt.

- Hvad så hvis der sker noget, der kræver, at I skal ind i området?

- Så skal vi nok komme derind, fastslår direktøren.

René Maegaard Hemberg siger, at man er i løbende dialog med affald og trafik, og at brandvæsenet er med i grupper, der drøfter forholdene generelt - blandt andet lyskrydsene i Horsens. Og man bliver hørt, fastslår han.

Han peger på, at den gennemsnitlige responstid for Sydøstjyllands Brandvæsen er faldet siden flytningen fra Torsted til Endelavevej tæt på midtbyen.

- Hvordan bør bilister reagere ved udrykning?

- Det afhænger af situationen, men det er min erfaring, at folk er gode til at gøre plads for os, siger René Maegaard Hemberg.

I affald og trafik hos Horsens Kommune mener afdelingschefen, at udrykningskøretøjer nok skal nå frem - også i takt med mange flere beboere i området. Foto: Morten Pape

Tidspunkterne 7-8.30 og et par timer midt på eftermiddagen er spidsbelastede, og en underdirektør hos Responce forstår bekymringen om presset på Niels Gyldings Gade. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hovedgård skal vælge mellem turbo eller første gear

Det var lidt af en bombe, borgmester Peter Sørensen lod springe i begyndelsen af januar under en ellers fredelig nytårskur på ældrecentret i Hovedgård. Efter flere år i en mølpose løftede han ønsket om et togstop i den gamle stationsby mellem Horsens og Aarhus ud i det fri. Som bekendt er det hans socialdemokratiske partifæller, der danner regering, og det er formentlig ingen tilfældighed, at emnet lige netop i år var et vigtigt element i talen på Skovly. En af regeringens store uløste opgaver er at indgå et bredt forlig om den fremtidige infrastruktur, både hvad angår vej- og togtrafik. Dansk Folkeparti har for længst meldt sig ud af den gamle togfond-aftale, og det smalle infrastrukturforlig fra foråret 2019, som den daværende borgerlige regering indgik netop med DF, er lagt på is. I stedet har transportminister Benny Engelbrecht meddelt, at han vil gå efter et nyt bredt forlig om infrastrukturen og puste nyt liv i aftalen om togfonden. Ingen af delene står øverst i regeringens arbejdsprogram, men mon ikke Horsens-borgmesteren har vurderet, at det er god timing at starte nu, hvis de lokale kræfter skal mobiliseres og være med til at overbevise folketingspolitikerne om, at Hovedgård skal have et togstop. Derfor er det en vigtig beslutning, de lokale borgere og i første omgang lokalrådet skal træffe: Vil vi helst fortsætte i det nuværende tempo, hvor der stille og roligt bliver bygget nye lejligheder og solgt nogle få byggegrunde - eller vil vi have sat turbo på udviklingen? Der er ingen tvivl om, at Hovedgård vil blive yderst attraktiv som pendlerby i forhold til Horsens og i endnu højere grad Aarhus, hvis der kommer et togstop. I dag begrænser tilbuddet om offentlig trafik sig til busrute 202, og det tager ca. en time at komme til Aarhus og 25 minutter til Horsens. Hovedgård har før vist, at den rummer masser af initiativ og sammenhold. Ellers var der aldrig blevet sat gang i så stort et halbyggeri, som tilfældet er. Nu skal byen bare finde ud af, om den endnu engang er klar til at sætte alt ind for at få et togstop.

Horsens

Borgmester vil diskutere togstop i Hovedgård: Det ligger lige til højrebenet

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];