Annonce
Læserbrev

Tænker Lone Jakobi, at reformen er, som den skal være? Skal Odder bare aflevere ved kasse ét?

Det vil gå ud over servicen eller måske kræve, at skatten i Odder skal sættes op.

Læserbrev: Som nyvalgt byrådsmedlem og gruppeformand for Venstre i Odder følger jeg spændt med i forhandlingerne om den kommunale udligningsreform.

Kommunal udligning er den beregningsmåde, regeringen bruger, når skattekronerne skal fordeles i de enkelte kommuner.

Den socialdemokratiske regering er kommet med et udspil til, hvordan de mener, pengene skal fordeles. Hvis de får held til at gennemføre reformen, som den ser ud i udspillet, kommer de østjyske kommuners økonomi under pres. Det gælder også her i Odder.

Odder bidrager i dag med mere end 50 mio. kr. om året. Regeringen foreslår med sit udspil, at Odder øger bidraget med ca. 10,5 mio. kr.

Odders borgmester, Uffe Jensen, har sammen med sine socialdemokratiske kollegaer i nabokommunerne givet udtryk for, at de mener beregningerne er forkerte og ikke har hold i virkeligheden. Samtidig bruger de megen tid på at påvirke deres moderpartier på Christiansborg.

I modsætning til de andre kommuner er Socialdemokratiet her i Odder tavs. Vi hører intet fra borgmesterkandidat Lone Jakobi.

Tænker Lone Jakobi, at reformen er, som den skal være? Skal Odder bare aflevere ved kasse ét?

Det vil gå ud over servicen eller måske kræve, at skatten i Odder skal sættes op. I forvejen er skatten i Odder over landsgennemsnittet.

Jan Gade. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Liveblog: Kirkeminister dropper at arbejde for åbne kirker i påsken

Annonce