Annonce
Østjylland

Prorektor på Arkitektskolen efterlyser mere grønt i Aarhus: - Vi skal turde tænke større

Store grønne og blå frirum skal tænkes med ind i planlægningen, når vi laver en tættere by - for jo flere mennesker, der bor i byen, jo mere frirum er der brug for, mener prorektor på Arkitektskolen, Kristine Leth Juul. Foto: Kim Haugaard
Corona-nedlukningen fik endnu flere århusianere til at bruge parker og bynær natur. Det understreger vigtigheden af at få tænkt nye store grønne og blå frirum ind i byplanlægningen i takt med, at Aarhus vokser sig tættere, og flere skal deles om frirummene, mener Kristine Leth Juul, prorektor på Arkitektskolen.
Annonce

AARHUS: Når løbebåndene står stille, vægtstænger og træningsmaskiner er låst inde, caféer og biografer er lukkede, og mange af os må sidde mutters derhjemme og passe vores arbejde ved køkkenbordet, får de grønne omgivelser ekstra betydning.

Under corona-nedlukningen er folk flokkedes på gå- og løbeture i parker, langs stranden og i skoven. Små vennegrupper har mødtes og hygget sig – med afstand – på grønne områder og i baggårde.

Folk har skullet ud, ud, ud – ud i det grønne.

Men kan det grønne følge med?

Levner vi plads nok til parker og større grønne områder i en tid, hvor byens indbyggertal vokser med i underkanten af 5.000 mennesker om året – eller har vi alt for travlt med at bygge boliger og arbejdspladser til den voksende befolkning til at få tænkt de store frirum ind i byplanlægningen?

- Vi kan se, hvad de store grønne og blå rekreative projekter betyder for vores byer. Det er vores fælles frirum. Engsøerne for eksempel. Og parken ned mod åen ved Ceresbyen som del af et stort grønt træk. Størrelsen betyder noget – og vi skal turde tænke større

Kristine Leth Juul, prorektor på Arkitektskolen Aarhus

Annonce

Ros til Årets Bernhardt

Kristine Leth Juul, prorektor på Arkitektskolen i Aarhus og næstformand i Akademisk Arkitektforening, mener, at vi bør bruge denne tid til at reflektere over hastigheden i byudviklingen og over, hvordan de blå og grønne frirum tænkes med ind i byens udvikling.

Hun roser Foreningen for Bykultur i Aarhus for med Årets Bernhard at rette blikket mod byens og landsbyernes mindre, grønne frirum.

- Det er rigtig dejligt med et fokus på alle byens frirum, men jeg vil også gerne adressere nødvendigheden af at få de store tiltag med i byudviklingen, siger Kristine Leth Juul.

Det reflekterer hun over i et indlæg om post-corona visioner på Arkitektforeningens hjemmeside.

Annonce

Tagterrasser og lommeparker er ikke nok

Her skriver hun blandt andet:

”På det mere lokale niveau har det været tankevækkende at se overfyldte parker, ensrettede løberuter og naturområder under pres af de mange brugere, som trækker i denne retning i en tid som denne. De rekreative arealer i byerne kan simpelthen ikke følge med. I takt med de mange nye tilflyttere har vi glemt at udvide arealet af vores fælles friarealer med samme forhold. Dertil er jorden for kostbart – i hvert fald i ”her&nu-beregningerne”.”

Og hendes indlæg fortsætter:

”Jeg håber, at betydningen af de blå/grønne rekreative fællesrum i byerne er tydelig for enhver. Og at det kræver areal. Vi taler ikke om at afsætte plads til en lommepark eller en offentlig tagterrasse i 28. etage – men et ordentligt areal til frirum, fællesskaber, bevægelse, stilhed – til regnvandshåndtering, til mere biodiversitet – og til luft.”

Årslev og Egå Engsøer er eksempler på store rekreative områder omkring byen, hvor det blå og det grønne forenes. Foto: Axel Schütt
Annonce

Tæt by kræver store frirum

Men har vi da slet ikke blik for det grønne i disse års byudvikling?

- Der er i dag en stor bevidsthed om, at vi skal have de grønne friarealer ind i planlægningen. Spørgsmålet er bare, om vi har rigtigt fat i størrelsen – i skalaen – af de grønne områder, der er brug for. De skal jo kunne modsvare, at jo tættere og højere by, vi bygger, jo flere er vi også om at bruge de grønne områder, siger Kristine Leth Juul.

I den tætte og tætbefolkede by vokser behovet for store grønne arealer, men det har der ikke rigtigt været blik for i byplanlægningen, mener hun.

- Jeg kunne godt drømme om en politisk ambition og en planlægning, hvor vi kigger på omfanget af grønne områder målt op i forhold til det bebyggede areal. Det kræver mere frirum, hvis du har et boligområde i otte etager, end hvis du har et i to etager. Ikke nødvendigvis lige ved siden af men i en tæt afstand, det ved man betyder noget for livskvaliteten og for vores sundhed, siger Kristine Leth Juul.

Annonce

Størrelsen betyder noget

Og jo, det er fint nok med mindre grønne byrum i nye boligområder, men det er bare ikke nok.

- Vi kan se, hvad de store grønne og blå rekreative projekter betyder for vores byer. Det er vores fælles frirum. Engsøerne for eksempel. Og parken ned mod åen ved Ceresbyen som del af et stort grønt træk. Størrelsen betyder noget – og vi skal turde tænke større. Det er en væsentlig del af dna’et i Aarhus, at vi har let adgang til store landskabsrum. Derfor bør det grønne og det blå have et større aftryk – også inde i den mere tætte by og ikke kun som skovarealer udlagt på den anden side af motorvejen, siger Kristine Leth Juul og fortsætter:

- Når vi udvikler byer, skal vi sørge for, at der er store fællesrum – store parker, der kan holde til at blive brugt af mange mennesker. Under corona-nedlukningen har vi netop set betydningen af at have store områder, hvor folk kan komme ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce