Annonce
Horsens

Tårn, legehus og gynger. Hvor skal de hen? Midlertidige bylivsting skifter pladser

Lige nu er skæbnen for udkigstårnet uvis. Det står på Langelinie, og på en solrig novemberdag er det et ret godt sted. Planen er dog inden for få uger at finde et nyt sted til tårnet. Foto: Jørgen Hasseriis
Hvor blev de af? Gyngerne på Torvet lagres et år og kommer så til Brædstrup, mens udkigstårnet står og kigger ud over fjorden. Men kun lidt endnu...

Horsens: Et stort udkigstårn trillede sidste år ind igennem Søndergade på en lang blokvogn.

Folk i gaden blev vidne til et scenarie af de ekstraordinære, for julebelysningen var allerede hængt op, og så måtte det 12,5 ton tunge udkigstårn gelejdes igennem af ekstra mandskab, der kørte på lifte for at løfte juleudsmykningen op, så tårnet kunne trille under.

En næsten royal entré, men tårnet er forlængst væk igen. Flyttet ud til Langelinie.

Annonce
Legecontaineren stod først på Søndergade, dernæst på Torvet, i Horsens, men nu frister den barnlige og legesyge sjæle i Folkeparken i Brædstrup. Foto: Marianne Nørmark

Snart ved vi det

Udkigstårnet var sammen med en legecontainer en del af Mærk Byen-projektet og en gave til byen fra Horsens Kommune.

Med gaverne ville man - også bogstaveligt talt - gøre renoveringsarbejdet mere overskueligt for borgerne. Tidligere havde kommunens bylivspulje også investeret i gynger, trampoliner, basketballbur, skaterbane, skøjtebane og andet.

Tanken fra kommunens og Mærk Byen-projektets side er, at effekter som udkigstårn, legecontainer og gynger skal kunne flyttes rundt og finde vej, hvor det giver mening.

Landskabsarkitekt Pernille Krarup fra Horsens Kommune fortæller, at en ny placering af tårnet ikke er afgjort endnu, men at der snart vil være et svar på vej.

Ny plads i Brædstrup

Til gengæld kan hun fortælle, at legecontaineren allerede er sendt til Brædstrup, hvor den er sat op i Folkeparken. Legecontainerens ophold i Folkeparken er midlertidigt og indgår som en del af den områdefornyelse, der er sat i gang i Brædstrup.

Gyngerne, der har stået på Torvet i Horsens i over fem år, er på vej i samme retning. Tanken er, at de skal installeres på det nye Banetorvet ved posthuset og den gamle stationsbygning. Der går dog lige et års tid, før gyngerne - også kaldet "Nordlys" - installeres, og i mellemtiden er de opmagasineret, oplyser Pernille Krarup.

- Vi arbejder med at dele gyngeinstallationen i to sektioner. Søjlernes højder ændres ikke, men på Banetorvet vil de blive placeret i en ny opstilling. Der er en del teknik og it forbundet med det, siger hun.

- Visuelle ting har betydning for vores oplevelse af byens rum, og derfor arbejder vi meget med de her visuelle detaljer. På Torvet i Horsens forholdt vi os til kirkens dimensioner og lod søjlerne spille op til kirkens tårn for at skabe synergi, men i Brædstrup skal gyngerne indgå i en helt ny plan for Banetorvet. Den plan er under udarbejdelse, siger den kommunale landskabsarkitekt.

Udkigstårnet er en solid sag på 12,5 ton og 5,5 meter i højden. Det stod i en periode på Søndergade, men nu står det på Langelinie. Foto: Jørgen Hasseriis
Borgmester Peter Sørensen (S) var med til at indvie gyngerne på Torvet foran Vor Frelsers Kirke i 2013. Arkivfoto: Morten Marboe
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvorfor er kontrol og straf altid løsningen?

Fagbladet 3F og DR Nyheder har over de seneste dage afdækket en række uhyrlige forhold om kinesiske kokke ansat i danske restauranter. Kokke har fortalt om, at de bliver spist af med meget lav løn, kummerlige boligforhold og næsten ingen fritid. Dokumentationen viser, at nogle restauranter har spekuleret i at udnytte den såkaldte beløbsordning, der gør det muligt at hente ikke-EU-borgere til Danmark for at arbejde. Ordningen er sat i verden for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Danmark, og den fungerer grundlæggende sådan, at hvis der betales en månedsløn på minimum 35.582 kr., og ansættelsen ellers er efter danske forhold, kan der udstedes opholdstilladelse. De to medier, Fagbladet 3F og DR Nyheder, har påvist, at der på et socialt medie i Kina søges efter kokke til danske restauranter - til ansættelsesvilkår, som er langt fra danske normer. DR har spurgt integrationsminister Mattias Tesfaye (S), hvordan han vil løse problemet, og her tyr han til en klassisk model: øget kontrol og hårdere straffe til de virksomheder, der snyder. Men hvorfor er det, at kontrol og straf (næsten) altid bliver standardsvaret til at løse problemer med brodne kar? I en sag som denne sker det endda, længe inden man har et billede af, hvor udbredt problemet er. Kunne det være, at der var en bedre løsning. Et velkomst-møde for alle, der kommer til Danmark på besøgsordningen måske? Eller kunne det være, at problemet slet ikke er så stort? Som Fagbladet 3F skriver, var der i 2018 582 kinesere i Danmark på beløbsordningen. Men det er ikke ensbetydende med, at alle 582 er blevet udnyttet af deres arbejdsgivere. Det kan godt være, at en nærmere undersøgelse viser, at der skal mere kontrol til, eller at der skal være hårdere straffe til restauratører, der udnytter arbejdsivrige kinesiske kokke. Men jeg bliver simpelthen så træt, når kontrol og straf igen og igen bliver danske politikeres standardsvar på, hvordan vi løser et problem. For kontrol og straf ændrer ikke ved, at der er folk, der vil forsøge at snyde systemet. Så lad os nogle gange prøve at se, om der kan være andre løsninger.

112 For abonnenter

Politiet måtte sende ekstra mandskab til Endelave for at tackle demensramt

Erhverv For abonnenter

17-årige Lasse måtte køres til salgsmøder af sin mor: Nu sælger han 225.000 lammeskind om året

Annonce