Annonce
Krimi

Syv mænd dømt i sag om indsmugling af 127 kilo kokain

Københavns Byret. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Indsmugling af 127 kilo kokain og 24 kilo hash har udløst fængselsstraffe mellem 8 og 15 års fængsel.
Annonce

127 kilo kokain og 24 kilo hash blev smuglet fra Holland og ind i Danmark via et kriminelt netværk i 2018 og 2019.

Tirsdag er syv mænd i Københavns Byret idømt lange fængselsstraffe for deres forskellige roller i sagen, der af politiet er døbt Operation Banjo. Nogle af mændene er kun dømt for en mindre del. Straffene er mellem 8 og 15 års fængsel.

De hårdeste straffe på 15 års fængsel får en 32-årig mand og en 24-årig mand. De er dømt for at have haft ledende roller i indsmuglingen. Og de tjente tilsyneladende godt på det. Retten har valgt at konfiskere et udbytte fra de to på 3,4 millioner kroner. - Vi har lagt vægt på, at de tiltalte har haft en dominerende rolle. De to tiltalte har haft et betydeligt udbytte af virksomheden, siger dommer Karen Duus Mathiesen.

For begge to er der tale tillægsstraffe, der lægges oveni straffe, som de tidligere er idømt. Tre andre, der fungerede som kurére, er idømt 12 års fængsel. Her er tale om to 41-årige mænd og en 39-årig mand.

- Retten har lagt til grund, at det drejede sig om de her 127 kilo kokain og 24 kilo hash, og at de har fungeret som kurerer og fordeling af stofferne her i landet. Retten har vurderet, at de har haft begrænset udbytte, siger dommeren. En 47-årig mand, der er dømt for otte kilo kokain, får otte års fængsel og bliver samtidig udvist af Danmark for bestandigt.

Den sidste af de dømte er en 27-årig mand, som dømmes for at have håndteret 16 kilo kokain og 24 kilo hash. Han er idømt ti års fængsel og udvises også fra Danmark. Flere af de dømte var tydeligt frustrerede, da dommeren tirsdag eftermiddag læste afgørelsen op i Københavns Byret. Én slog blandt andet i bordet, mens han udbrød:

- For at hente noget hash skal man have 12 år?

Desuden måtte en kvinde fra tilhørerrækkerne vises ud af lokalet, da hun kom med et udbrud, mens dommen blev læst op. Der var mødt en masse familie og bekendte til de tiltalte op, men mange blev afvist, da der kun var 11 tilhørerpladser på grund af corona.

Alle de tiltalte ankede straks dommene, da de vil frifindes. Trods protest fra Ritzaus journalist blev et navneforbud, som de tiltalte er beskyttet af, udstrakt til også at gælde under ankesagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Gør noget: Gå en tur

Horsens

Forældre opfordres til at holde små børn hjemme: Otte ud af 10 børn møder op i vuggestuer og børnehaver i Horsens Kommune

Horsens

SF'er til minister: Hvordan vil du sikre, at loven står over økonomiske hensyn i børnesager?

Annonce