Annonce
Horsens

Syv børn skal tvinges i vuggestue fra på mandag - ellers ryger børneydelsen

Første juli træder en ny lov i kraft, som tvinger alle etårige fra ghettoer og udsatte boligområder i institution eller obligatorisk læringstilbud. I Horsens er syv børn på listen. Foto: Jørgen Kirk
Fra 1. juli må børn fra ghettoer og udsatte områder ikke længere passes hjemme. De skal enten i dagtilbud eller obligatorisk læringstilbud - ellers ryger børneydelsen.

Horsens: 1. juli skal alle etårige, der bor i ghettoer og udsatte boligområder, være skrevet op til en plads i en vuggestue, og derfor har sundhedsplejen i en række byer, herunder Horsens, fået til opgave at overbevise forældrene om, at deres børn skal i institution.

I Horsens drejer det sig lige nu om syv børn, som endnu ikke er skrevet op eller allerede indmeldt i en daginstitution. Ifølge ledende sundhedsplejerske i Horsens Kommune, Renata Sloth Carlsen, kommer der ikke til at stå en sundhedsplejerske og banke på døren hos forældrene på mandag.

- De syv konkrete familier skal vi ikke ud og opspore, men det ligger i kortene, at når vi kommer ud i de her områder, skal vi huske at informere om, at det er vigtigt, at de kommer i institution. Ellers skal de tage imod et læringstilbud på 25 timer om ugen, siger hun og understreger:

- Vi vil altid forsøge at få forældrene til at søge en almindelig dagtilbudsplads.

Annonce

Når loven træder i kraft, har vi en øget opmærksomhed på børnene i de områder. Det, synes jeg, er helt fint. Jeg tænker, at det også er i vores interesse. Vi arbejder allerede i dag på at opfordre til daginstitution, hvis vi ser børn, der kunne have brug for at komme ud. Så det ligger helt i tråd med vores praksis. Nu har vi bare den tommeskrue, at hvis ikke de indmelder dem, er der det her læringstilbud.

Renata Sloth Carlsen, ledende sundhedsplejerske i Horsens Kommune

I tråd med praksis

Aftalen er indgået i 2018 mellem den daværende regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Her blev det besluttet, at børnene skal i vuggestue i 25 timer om ugen for at lære dansk og stifte bekendtskab med "danske traditioner, højtider, normer og værdier". Nægter forældrene, eller sørger de ikke for, at børnene møder op, skal kommunen trække i børneydelsen, der årligt beløber sig til omkring 18.000 kroner per barn.

Renata Sloth Carlsens team af sundhedsplejersker er klar til at tage opgaven på sig. Det er ikke nyt for dem at opfordre forældre til at bruge daginstitution til deres børn.

- Når loven træder i kraft, har vi en øget opmærksomhed på børnene i de områder. Det, synes jeg, er helt fint. Jeg tænker, at det også er i vores interesse. Vi arbejder allerede i dag på at opfordre til daginstitution, hvis vi ser børn, der kunne have brug for at komme ud. Så det ligger helt i tråd med vores praksis. Nu har vi bare den tommeskrue, at hvis ikke de indmelder dem, er der det her læringstilbud.

Renata Sloth Carlsen er dog klar over, at der kan være mange grunde til, at forældrene vælger institutionen fra. En af dem er økonomien. Men alligevel lægger hun vægt på vigtigheden af, at børnene får den nødvendige sproglige kunnen i institutionen.

- Nogle gange hører jeg, at der er forældre, som fravælger daginstitution, fordi der går en bedstemor hjemme og passer barnet, hvis økonomien er stram, siger hun.

- Men nu får vi øget fokus på det. Og vi vil altid rådgive, hvis vi tænker, at et barn godt kunne bruge den stimulering, det giver at komme i dagtilbud. Og det vil tit være de udenlandske børn, for ofte handler det om sproglige færdigheder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce