Annonce
Udland

Syrien åbner korridor for flygtninge under nye kampe

Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Syrien har iværksat offensiv i Idlib og Hama, og titusinder flygter mod Tyrkiets grænse.

Den syriske regering har åbnet en korridor i den nordvestlige del af landet, så folk, der ønsker det, kan komme væk fra områder kontrolleret af oprørere.

Det oplyser de statslige syriske medier.

Den syriske hær er sammen med Rusland i gang med en offensiv i provinserne Idlib og Hama.

Titusinder af mennesker er flygtet i retning af den tyrkiske grænse. Det er sket i løbet af de seneste dage, hvor der i Idlib og dele af provinsen Hama har været luftangreb og kampe på jorden.

Området er oprørernes sidste store bastion.

Ifølge FN er hundredvis af folk blevet dræbt, siden offensiven begyndte i april. Derudover er omkring 500.000 personer blevet tvunget fra deres hjem.

Syriens regering oplyser, at den nye korridor vil gøre det muligt for civile at forlade den sydlige del af Idlib og den nordlige del af Hama. Regeringen tilbyder dem samtidig mad, tilflugtssteder og sundhedspleje, lyder det.

Regeringsfly har torsdag bombet landsbyer øst for byen Maarat al-Numa, der ligger ved hovedvejen mellem Aleppo, og Syriens hovedstad, Damaskus. Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr) ifølge nyhedsbureauet AFP.

Formålet er at tvinge civile til at forlade området, inden regeringsstyrker rykker ind, lyder det fra Sohr.

Krigen i Syrien har kostet mere end 370.000 livet, siden den brød ud i 2011, skriver AFP.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce