Horsens: Da sygeplejerskernes nye fællestillidsrepræsentant på Regionshospitalet Horsens, Niels Jørgen Nielsen, i sin tid var til informationsmøde om uddannelsen til sygeplejerske, hørte han også om lønnen. Den lå fra 25.000 til 50.000 kroner.
- Der var bare ikke nogen, der sagde noget om, at langt de fleste lander på en løn, der hedder 30.000 og derunder. Det er et fåtal, der arbejder sig op til en månedsløn på 50.000 kroner.
Så det lød godt. Dengang altså, for så var der noget at arbejde hen imod.
I dag har han tæt på 15 års erfaring som sygeplejerske, han er lige rundet 40 år, og han er på den højeste skalaløn. Der er ikke mere i vente.
- Selv om jeg synes, jeg er i min primetime. Har erfaring, kompetencer og viden.
Så når medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd har forkastet forhandlingsresultatet, som blev sat til afstemning, som også talte et længe overvejet ja fra Niels Jørgen Nielsen, forstår han det godt.
Til kamp mod aftale fra 1969
- Lønnen som sygeplejerske har hele tiden naget mig. Også når jeg snakker med mine fodboldvenner i omklædningsrummet, og snakken falder på løn. Får man flere kompetencer, kan man forsøge at forhandle sig til et tillæg. Men vi når aldrig op på samme lønniveau som mange andre med samme uddannelsesniveau. Det er umuligt, og det skyldes tjenestemandsreformen fra 1969.
Niels Jørgen NielsenFår man flere kompetencer, kan man forsøge at forhandle sig til et tillæg. Men vi når aldrig op på samme lønniveau som mange andre med samme uddannelsesniveau.
- Dengang blev arbejdet i typiske kvindefag som sygeplejerske sat ind på et lavere løntrin end andre med lignende uddannelsesniveau og ansvar. Begrundelsen var, at det var kvinder, der arbejdede som sygeplejersker, men mændene, der slæbte pengene hjem til familien. Det er den ordning, vi skal have ændret, siger Niels Jørgen Nielsen.
En afdeling kan rammes af strejke
Dansk Sygeplejeråd har sendt et strejkevarsel ud. I Horsens vil Dagkirurgisk Afdeling blive strejkeramt, hvis strejken bliver en realitet og træder i kraft mellem 20. og 21. maj. Resten af huset vil være bemandet som normalt.
- Vi skal forhandle et nødberedskab, som sikrer, at strejken ikke kommer til at koste patienterne førlighed eller død. Men så langt er vi ikke endnu.
Kræver politisk afgørelse
- Er det et særlig godt tidspunkt for sygeplejerskerne at tage kampen, hvor sygeplejefaget har nydt stor respekt og anerkendelse på grund af corona?
- Jeg ser det ikke som et spørgsmål om god timing. Pandemien kom tilfældigt og er med til at sætte sygeplejerskerne på dagsordenen. At alle kan se, at vi er uundværlige. Det er ikke det, det handler om. Det handler om et gammelt problem. Et efterslæb. Det kan ikke løses ved lønforhandlinger, men kræver en politisk beslutning. Så det er nedslående, når vi samtidig har en ligestillingsminister, der siger, at det er en opgave, der skal løses gennem forhandlinger med arbejdstager- og giver ved hjælp af den danske model. Vi er ikke interesseret i at tage noget fra andre i lønforhandlingerne, siger fællestillidsrepræsentanten.
For ham handler det i stedet om, at der skal rettes op på en grundlæggende skævhed, der er politisk besluttet og skal ændres politisk.
- Det er mærkeligt at opleve, at der lige er postet milliarder i erhvervslivet for at holde det kørende under coronaen. Og det er godt. Men når vi spørger om noget, er der ingen penge. En ændring kommer til at koste penge, men sker det ikke, kan jeg også være bekymret for, hvordan vi rekrutterer og holder fast i sygeplejerskerne og deres kompetencer i de kommende år, hvor vi kommer til at mangle over 6500 sygeplejersker, siger Niels Jørgen Nielsen.
