Annonce
Horsens

Sygehuset river fire lægeboliger ned for at få plads til flere biler

Arbejdet med at rive de fire lægeboliger fra 1971 er gået nænsomt i gang. Udsigten til en snarlig omfattende og dyr renovering og vedligeholdelse på hospitalets regning kombineret med behovet for flere parkeringsgpladser affødte beslutningen om at rive de fire vestligste boliger ned. Foto: Mads Dalegaard
Fire af de 18 lægeboliger på Prip Buus Vej er ved at blive fjernet for at give plads til personaleparkering.

Horsens: Snart bliver det lidt nemmere for personalet på Regionshospitalet Horsens at finde et sted at parkere bilen.

Hospitalet er nemlig i gang med at fjerne fire lægeboliger på Prip Buus Vej.

- Vi river de fire huse ned for at give plads til omkring 40 nye p-pladser og dermed lette trykket på vores parkeringspladser, fortæller hospitalets administrationschef Thomas Hanberg Sørensen.

Han forklarer, at det er en mulighed, fordi husene var i dårlig stand og derfor ville påføre hospitalet en stor udgift, hvis man i stedet valgte at sætte dem i stand.

De nye parkeringspladser bliver forbeholdt ansatte på hospitalet, som har en parkeringslicens.

Annonce
Efter 49 år må fire lægeboliger lade livet. Foto: Mads Dalegaard

Tidsbegrænset tilladelse

Regionshospitalet ejer de 18 lægeboliger på Prip Buus Vej, og boligernes fremtid har været diskuteret flere gange. Det er hospitalet, der står for renovering af boligerne, og dermed også for udgifterne til opgaven. Husene udlejes typisk til læger, som i en begrænset periode har brug for et sted at bo, mens de arbejder på det lokale hospital. Desuden bruges et par af boligerne til hospitalsrelaterede formål.

Med nedrivningen af de fire boliger, som ligger i den vestlige ende af Prip Buus Vej, bliver der frigivet et areal til parkeringsplads.

- Det er et meget attraktivt areal for os, og vi har fået en tidbegrænset tilladelse til at indrette omkring 40 parkeringspladser på arealet, fortæller Thomas Hanberg Sørensen.

Tilladelsen løber frem til 1. juli 2023.

Opkaldt efter lokal kirurg

Lægeboligerne er opført i 1971. Boligerne er hver på 136 kvadratmeter og har en terrasse og have. Vejen er opkaldt efter Carl Emil Prip Buus, som var overkirurg ved Horsens Kommunehospital fra 1946 til sin død i 1969.

Carl Emil Prip Buus var en pioner inden for hjertekirurgi, og faktisk udførte han som den første læge i Europa en åben hjerteoperation. Det skete på hospitalet i Horsens i oktober 1949.

Inventaret i køkkenet var ved at blive pillet ned, da fotografen kiggede forbi tirsdag eftermiddag. Foto: Mads Dalegaard
P. Olesen og Sønner A/S, der har hovedafdeling i Hovedgård, står for nedrivningen af de fire boliger på Prip Buus Vej. Først strippes boligerne indvendigt, før de store maskiner tager over. Foto: Mads Dalgaard
Fire lægeboliger på Prip Buus Vej er i færd med at blive revet ned for at gøre plads til parkeringspladser til sygehusets personale. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvor skal pædagogerne komme fra?

Et vigtigt skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Sådan beskriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil resultatet af den aftale, som regeringen har indgået med støttepartierne fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen sikrer 1,6 milliarder kroner ekstra til landets kommunale børnehaver og vuggestuer frem mod 2025. Første del af puljen på 500 millioner kroner er på vej ud i kommunerne om meget kort tid. Pengene er øremærket til mere personale, så "børnene får den opmærksomhed, de har fortjent" som ministeren udtaler i en pressemeddelelse. Og det er mere end blot tomme ord. Kommunerne skal nemlig bevise, at de har brugt pengene på netop mere personale, og samtidig skal kommunerne dokumentere, at de flere voksne i daginstitutionerne ikke må føre til et fald i andelen af uddannede pædagoger. Man kan med andre ord ikke blot bruge pengene på uuddannede pædagogmedhjælpere for at få flest mulige hænder for pengene. De 500 millioner kroner er fordelt efter antallet af børn i 0-5 års alderen. De ekstra millioner betyder dog også, at det bliver lidt dyrere for forældrene at få deres børn passet. Ifølge SF's Jakob Mark bliver det dog ikke et problem, idet han mener, at mange forældre er villige til at betale mere for flere hænder omkring deres børn, hvilket han meget vel kan have ret i. På et budgetborgermøde i Odder i efteråret var der i hvert fald flere forældre, der spurgte, hvorfor kommunen ikke bare satte taksterne op, hvis der manglede penge. Svaret var, at det kan man ikke, fordi kommunerne ifølge loven kun kan sende 25 procent af prisen for en vuggestue- eller børnehaveplads videre til forældrene. Det betyder så, at forældrene nu skal betale lidt ekstra for de millioner, regeringen har fundet til kommunernes daginstitutioner. Spørgsmålet bliver bare, om man kan finde det antal uddannede medarbejdere, der skal til for at leve op til regeringens aftale. Ifølge tal fra pædagogernes fagforening, BUPL, var der i december 2019, hvad der svarer til mindre end 70 fuldtidsledige pædagoger i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner tilsammen. Dertil kommer selvfølgelig pædagogiske assistenter. Alene i Horsens regner man med, at der kan ansættes mindst 35 flere voksne allerede i år. I Odder bliver der kun penge til en lille håndfuld, mens Hedensted får råd til cirka det dobbelte. Der skal med andre ord også kigges på, hvor de mange flere hænder skal komme fra.

Annonce