Annonce
Horsens

Sygehuset river fire lægeboliger ned for at få plads til flere biler

Arbejdet med at rive de fire lægeboliger fra 1971 er gået nænsomt i gang. Udsigten til en snarlig omfattende og dyr renovering og vedligeholdelse på hospitalets regning kombineret med behovet for flere parkeringsgpladser affødte beslutningen om at rive de fire vestligste boliger ned. Foto: Mads Dalegaard
Fire af de 18 lægeboliger på Prip Buus Vej er ved at blive fjernet for at give plads til personaleparkering.

Horsens: Snart bliver det lidt nemmere for personalet på Regionshospitalet Horsens at finde et sted at parkere bilen.

Hospitalet er nemlig i gang med at fjerne fire lægeboliger på Prip Buus Vej.

- Vi river de fire huse ned for at give plads til omkring 40 nye p-pladser og dermed lette trykket på vores parkeringspladser, fortæller hospitalets administrationschef Thomas Hanberg Sørensen.

Han forklarer, at det er en mulighed, fordi husene var i dårlig stand og derfor ville påføre hospitalet en stor udgift, hvis man i stedet valgte at sætte dem i stand.

De nye parkeringspladser bliver forbeholdt ansatte på hospitalet, som har en parkeringslicens.

Annonce
Efter 49 år må fire lægeboliger lade livet. Foto: Mads Dalegaard

Tidsbegrænset tilladelse

Regionshospitalet ejer de 18 lægeboliger på Prip Buus Vej, og boligernes fremtid har været diskuteret flere gange. Det er hospitalet, der står for renovering af boligerne, og dermed også for udgifterne til opgaven. Husene udlejes typisk til læger, som i en begrænset periode har brug for et sted at bo, mens de arbejder på det lokale hospital. Desuden bruges et par af boligerne til hospitalsrelaterede formål.

Med nedrivningen af de fire boliger, som ligger i den vestlige ende af Prip Buus Vej, bliver der frigivet et areal til parkeringsplads.

- Det er et meget attraktivt areal for os, og vi har fået en tidbegrænset tilladelse til at indrette omkring 40 parkeringspladser på arealet, fortæller Thomas Hanberg Sørensen.

Tilladelsen løber frem til 1. juli 2023.

Opkaldt efter lokal kirurg

Lægeboligerne er opført i 1971. Boligerne er hver på 136 kvadratmeter og har en terrasse og have. Vejen er opkaldt efter Carl Emil Prip Buus, som var overkirurg ved Horsens Kommunehospital fra 1946 til sin død i 1969.

Carl Emil Prip Buus var en pioner inden for hjertekirurgi, og faktisk udførte han som den første læge i Europa en åben hjerteoperation. Det skete på hospitalet i Horsens i oktober 1949.

Inventaret i køkkenet var ved at blive pillet ned, da fotografen kiggede forbi tirsdag eftermiddag. Foto: Mads Dalegaard
P. Olesen og Sønner A/S, der har hovedafdeling i Hovedgård, står for nedrivningen af de fire boliger på Prip Buus Vej. Først strippes boligerne indvendigt, før de store maskiner tager over. Foto: Mads Dalgaard
Fire lægeboliger på Prip Buus Vej er i færd med at blive revet ned for at gøre plads til parkeringspladser til sygehusets personale. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Annonce