Annonce
Danmark

Sygehus-svindel: Tre mænd anklages for fusk med det største beløb

Ved Retten i Kolding kom det frem, at tre af de fire personer i svindelsagen på Sygehus Lillebælt er sigtet for bedrageri og mandatsvig for 1,5 millioner kroner. Arkivfoto: Mette Mørk
De fire personer i sagen om millionsvindel på Sygehus Lillebælt er sigtet for at have bedraget sygehuset for forskellige beløb.

Svindelsag: De fire sigtede i sagen om millionsvindel på Sygehus Lillebælt er mistænkt for at have spillet forskellige roller. Det kom onsdag frem ved Retten i Kolding, hvor de sigtedes forsvarsadvokater fik nedlagt navneforbud.

Anklagemyndigheden ridsede kort sagen op og fortalte, at alle fire anklages for i fællesskab at have begået bedrageri og mandatsvig eller havde medvirket dertil - men at omfanget er varierende.

Den tidligere betroede medarbejder på Sygehus Lillebælt er ifølge anklager Susan Nielsen sigtet for at have svindlet for omkring halvanden millioner kroner.

Det samme er to mænd. De ejer en af de virksomheder, som ifølge avisen Danmarks oplysninger har solgt varer til sygehuset og bliver efterforsket i sagen.

Annonce

Et langt mindre beløb

Den fjerde og sidste sigtede - en kvinde - er derimod mistænkt for at have snydt Sygehus Lillebælt for et noget mindre beløb: 23.821 kroner. Det fremgik i retten, ligesom det kom frem, at hospitalet flere gange rettede henvendelse til Sydøstjyllands Politi.

Sygehus Lillebælt anmeldte den ansatte første gang 4. oktober. Senere hævede sygehuset beløbet den 29. november ifølge anklager Susan Nielsen.

Det var de sigtedes forsvarsadvokater, som anmodede retten om et navneforbud, hvilket dommeren altså imødekom. Det betyder, at avisen ikke kan bringe oplysninger, der kan identificere dem.

Advokat Jørn Brandenhoff Schmidt, som repræsenterede alle fire og deres forsvarsadvokater, ønskede, at retten nedlagde navneforbud, indtil der er fældet endelig dom i sagen i enten by- eller landsretten.

Dette ønske blev afvist af retten. Dog får forsvarsadvokaterne mulighed for at anmode om et nyt navneforbud, når og hvis hvis anklagemyndigheden rejser tiltale.

Retten lagde i sin afgørelse vægt på, at sagen stadig efterforskes.

- Vi er på et tidligt stadie i efterforskningen, og vi har tidligere set, at en sigtelse ikke altid fører til tiltale, sagde dommer Jan Strange.

Det var et tip, der ledte Sygehus Lillebælt på sporet af den formodede svindel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce