Annonce
Horsens

Syg vildhest ved Nørrestrand er nu blevet aflivet

Vildhesten på Nørrestrand med betændelse i hoven blev efter talrige mislykkede bedøvelsesforsøg aflivet fredag. Foto: Morten Pape
Den vildhest fra Nørrestrand, som dyrlæger i tre dage forgæves har forsøgt at bedøve og indfange, er nu blevet aflivet. - Det var simpelthen for synd for den, lyder det fra dyrlægen.

Horsens: I tre dage har dyrlæger forsøgt at bedøve og indfange førerhoppen hos vildhestene ved Nørrestrand. Hoppen har haltet rundt på en betændt hov, men trods flere forsøg lykkedes det ikke at få hende i behandling. Fredag eftermiddag besluttede dyrlægen at aflive hoppen - og kl. 17.40 var det hele overstået.

- Det var en rigtig fighter. Vi måtte skyde den to gange med bedøvelsespile, før den blev rolig nok, og vi kunne aflive den med boltpistol, fortæller biolog Jan Kunstmann fra Horsens Kommune.

Da hesten var død, kunne han ved selvsyn konstatere, at den havde betændelse i hoven.

- Den havde en hovbyld, og betændelsen havde måske spredt sig. Vi har gjort alt, hvad vi kunne og har prøvet alt, hvad der var muligt for at behandle den, men det ville den ikke, og derfor var der kun denne udvej tilbage, lyder det.

Også dyrlæge og medindehaver af Tvingstrup Dyreklinik, Jan Pedersen, er overbevist om, at aflivning af hesten efter omstændighederne var den bedste løsning.

- Det er selvfølgelig en trist udgang, men vi har gjort alt det, vi kunne. Både biolog Jan Kunstmann og dyrlæge Christian Pedersen har gjort alt, hvad der kunne gøres, men det ville bare ikke lykkes. Så på et tidspunkt var vi nødt til at sige, så stopper vi, siger Jan Pedersen, dyrlæge og medindehaver af Tvingstrup Dyreklinik.

- Det kunne ikke have været gjort anderledes. Det er en svær proces at bedøve sådan en hest. Vi har ikke de mest effektive midler tilgængelige her i Danmark. Men vi har det, vi har, og det virker ellers godt, når det bliver sprøjtet direkte ind i blodårerne på en tam hest. Men det her er jo en vild hest, så det kunne vi ikke, og vi havde forsøgt at bedøve den flere gange med pile, men uden held, siger Jan Pedersen.

Annonce

Vi har gjort alt, hvad vi kunne og har prøvet alt, hvad der var muligt for at behandle den, men det ville den ikke, og derfor var der kun denne udvej tilbage.

Jan Kunstmann, biolog

Pinefuld lidelse

På grund af de mange mislykkede bedøvelsesforsøg de seneste to dage og udsigten til måske endnu flere mislykkede forsøg vurderede dyrlægerne, at det var bedst for hoppen at blive aflivet.

- Grunden til, at den blev aflivet, var, at den gik med en pinefuld lidelse, som vi ikke havde mulighed for at hjælpe den med. For selvom hesten blev påvirket af bedøvelserne, ville den ikke lade sig fange, og den havde fået rigtig meget medicin, siger han og fortsætter:

- Den haltede jo stadig og havde de her pile siddende i kroppen, så vi blev enige om, at det var for synd for den, siger Jan Pedersen, som også forklarer, at selv hvis det var lykkedes at fange hesten, var der ingen garanti for en lykkelig udgang.

- Selvom vi havde fanget den, er det ikke sikkert, at den var kommet sig med et fingerknips. Mange af den slags lidelser kræver flere behandlinger, så måske havde det krævet en behandling mere nogle dage senere. Dermed ved vi ikke, hvor meget lidelse det ville koste for den hest at skulle indfanges igen og igen og gå og halte, siger han.

Derfor blev beslutningen fredag altså at aflive hesten og gøre en ende på dens lidelser.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

'Dybt bekymrende': Øget arveafgift er gift for små og mellemstore virksomheder

Læserbrev: Tirsdag 22. oktober forhandlede vi i Folketinget det finanslovsforslag, som regeringen har fremsat for 2020. Et af de emner, der blev grundigt debatteret, var det forfærdelige forslag fra de røde partier om at tredoble generationsskiftebeskatningen af danske familieejede virksomheder. Det er godt for Danmark, at vi har mange veldrevne familieejede virksomheder. Det er faktisk ikke en dårlig ting, sådan som venstrefløjen ellers gerne vil have det til at lyde, når de gang på gang påstår, at "det drejer sig om rige godsejere". Fakta er nemlig, at det overvejende drejer sig om små og mellemstore virksomheder - iværksættere, servicevirksomheder, blikkenslagere, tømrermestre, snedkere osv. Produktion, service og erhverv, altså en helt central del af dansk erhvervslivs dna. Således er det ikke grever, baroner og milliardærer, som vil nyde glæde af succesfuld generationsskifte. 23.000 virksomheder med 300.000 ansatte står foran et generationsskifte inden for de næste 10 år. Det er kun godt, at en lav arveafgift har øget sandsynligheden for, at disse virksomheder kan bevares på den enkelte families hænder i forbindelse med generationsskifte. Selvfølgelig har vi også Lego og Danfoss og et par håndfulde godsejere, som nyder godt af afgiftsnedsættelsen på lige fod med alle andre. Men det er faktisk heller ikke nogen dårlig ting. Danmark ville være et fattigere sted uden Lego og Danfoss - også i kroner og ører! Derfor er det dybt bekymrende, at regeringen nu lægger op til at øge skatten med over en mia. kr. Det er dårligt nyt for dansk erhvervsliv og ikke mindst de 800.000, som er ansat i de familieejede virksomheder. Det er en kortsigtet beslutning, som måske nok på kort bane kan skaffe finansiering til alle de milde gaver, som regeringen og deres røde støttepartier ønsker at tilgodese udvalgte grupper, eksempelvis 300 mio. kr. til overvejende herboende udenlandske børnefamilier på passiv forsørgelse. Naturligvis skal der finde en rimelig beskatning sted, når virksomhedsejere udlodder dele af virksomhedens værdier via aktieudbytte eller alt muligt andet til virksomhedens ejere. Det er kun ret og rimeligt. Men det svarer til at save i den gren, man selv sidder på, når man vil gøre generationsskifte så meget dyrere for familieejede virksomheder.

Annonce