Annonce
Danmark

Syddansk Universitet går all in på FN's 17 verdensmål

SDU's rektor, Henrik Dam, t.v., og bestyrelsesformand Niels Thorborg, glæder sig over, at alle er med på ideen om at gøre SDU til et universitet, der vil tilrettelægge alt, så det flugter med FN's 17 verdensmål. Foto: Robert Wengler/SDU
SDU tager FN’s anbefalinger så alvorligt, at alt på universitet skal ses gennem verdensmål-briller. Det betyder nye uddannelser og store ændringer i hverdagen for både de 4000 ansatte og de 28.000 studerende.

Transformation: Den største beslutning i universitets 53-årige historie. En beslutning, som vil ændre hverdagen for både ansatte og studerende på Syddansk Universitet (SDU) med hovedsæde i Odense og afdelinger i Esbjerg, Sønderborg, Kolding, Slagelse og København.

Sådan karakteriserer SDU’s bestyrelsesformand, erhvervsmand Niels Thorborg, og rektor Henrik Dam beslutningen om, at SDU ikke vil ”nøjes” med at efterleve FN’s 17 verdensmål om bæredygtighed, men simpelthen være dem. SDU går all in på de 17 verdensmål.

Alt på universitetet skal være gennemsyret af tanken om, hvordan den flugter med de 17 verdensmål. Og hvis ikke den gør, må sagen gentænkes, så den kommer til det.

- Hvis ikke vi som universitet skal gå foran i at skabe en verden, hvor vi tager de 17 verdensmål alvorligt, hvem skulle så, spørger Niels Thorborg retorisk og fortsætter:

- Forskning og uddannelse skal redde verden. Da vi først var kommet på ideen og fik det snakket og tænkt igennem, var det egentlig ret indlysende: Vi skal som universitet simpelthen være de 17 verdensmål, og det er vi – så vidt vi har kunnet finde ud af – det første universitet i verden, der er på så gennemført en måde.

- Hvordan vil transformationen helt konkret komme til udtryk?

- Det vil kunne ses på udbuddet af uddannelser og i hverdagen. Vi vil oprette 17 nye, etårige masteruddannelser – en for hvert verdensmål. Vi indfører desuden et fælles grundforløb for alle studerende uanset studieretning, hvor undervisningen handler om de 17 verdensmål, og så skal al forskning og uddannelse lægges til rette, så det indholdsmæssigt flugter med verdensmålene, forklarer rektor for SDU, Henrik Dam.

- Også i hverdagen er der meget at gøre, lad mig nævne bare to ting: For det første skal vi have udskiftet vores bilpark fra benzin- og dieseldrevne biler til elbiler – og der skal derfor etableres ladestandere overalt. For det andet skal vi inden for det næste år have et udbud af vores kantinedrift, og her skal vi i udbudsbetingelserne have lagt krav ind, som er i overensstemmelse med verdensmålene. Det kan være noget med madspild, bæredygtig produktion af mad og ingen brug af plastikbestik.

Annonce

SDU

Syddansk Universitet (SDU) tilbyder forskning og undervisningen inden for sundheds-, samfunds- og naturvidenskab, teknisk videnskab og humaniora. I alt cirka 170 uddannelser.

SDU har campusser i Odense, København, Slagelse, Kolding, Sønderborg og Esbjerg.

Omkring 4000 ansatte og 28.000 studerende.

SDU blev indviet i 1966 i Odense.

Folkemøde for børn og unge

Desuden vil SDU fra 2020 arrangere et årligt tilbagevendende folkemøde for børn og unge med titlen ”Vores Verdensmål.” SDU vil invitere elever fra folkeskolen og unge fra gymnasier, erhvervsskoler og de videregående uddannelser til at mødes for at sætte FN´s 17 verdensmål på dagsordenen.

Der etableres en teltlejr ved SDU, hvor de unge kan overnatte, og den foreløbige plan er at lægge mødet i slutningen af august eller først i september, mens der stadig er gode chancer for godt vejr.

Både rektor og formand erkender, at der forestår en kæmpeopgave. Nye uddannelser skal således først udvikles i et samarbejde mellem undervisere, forskere og studerende. De første nye studieretninger bliver klar til studiestart 2021, men ikke alle.

Det er ikke bare en intern øvelse på SDU. Transformationen skal brede sig via ansatte og især de studerende, så de tager tankegangen med sig videre ud i verden og påvirker andre, understreger både rektor og formand.

- Vi har en forpligtelse til at uddanne fremtidens unge til at skabe værdi, ikke bare for det lokale samfund, men også for verdenssamfundet. Det her kommer til at omkalfatre den måde, vi driver universitetet på, for det skal simpelthen være vores raison d’etre, altså vores mening med at være her, understreger Henrik Dam.

De største forhindringer

- Hvad er de største forhindringer?

- Dels at vi ikke er dygtige nok som ledelse til at få budskabet ud til alle 4000 ansatte og 28.000 studerende. Der ligger en enorm ledelsesopgave i at få budskabet ud. Dels at vi ikke bliver i stand til at skelne målene fra hinanden, så de konflikter med hinanden, siger Henrik Dam og suppleres af Niels Thorborg:

- En risiko er også, at de 17 verdensmål bliver indsnævret til kun at handle om klima. Nogle taler om FN’s 17 klimamål, og det er forkert, det er meget mere omfattende end det. Fattigdom og sult på globalt plan, mindskelse af ulighed og bekæmpelse klimaforandringer er tæt forbundne kar og kræver en integreret indsats for at opnå holdbare resultater.

- Eller sagt på en anden måde: Det nytter ikke, vi får styr på udledningen af CO2, mens halvdelen af jordens befolkning i mellemtiden dør af sult.

Transformationen af SDU til at blive et slags arbejdende laboratorium for de 17 verdensmål skal ske uden tilførsel af nye bevillinger.

- Vi rummer det inden for vores bestående budget på tre milliarder kroner. Vi kommer ikke og beder politikerne om flere penge, fortsætter Niels Thorborg, som tilføjer, at selv om FN opererer med en tidsramme for de 17 verdensmål på 2030, er der ingen slutdato.

- Vi bliver aldrig færdige, det her stopper aldrig, men bliver en del af vores hverdag i fremtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Annonce