Annonce
Horsens

Sydbyen får nyt bydelscenter med dagligvarebutik, tank og vaskehal

Der er endnu ikke sat navn på den nye dagligvarebutik i Sydbyen, men her er en tegning af det kommende bydelscenter på hjørnet af Højagergårdsvej og Bjerrevej. Visualisering fra lokalplanforslaget
Byrådet forventes i næste uge at sende et lokalplanforslag for et nyt bydelscenter på hjørnet af Højagergårdsvej og Bjerrevej i høring. Aftalen er på plads, men projektudvikleren ønsker endnu ikke at sætte navn på dagligvarebutikken.
Annonce

Horsens: Området omkring Højagergårdsvej i Sydbyen står til at vokse med flere hundrede boliger i de kommende år, og det er planen, at beboerne i de nye huse skal levere en stor del af kundegrundlaget til et nyt bydelscenter med en dagligvarebutik, en selvbetjent tank og en vaskehal på hjørnet af Højagergårdsvej og Bjerrevej.

Plan- og miljøudvalget gav i går grønt lys til, at byrådet i næste uge sender projektet i offentlig høring.

Lokalplanforslaget giver mulighed for at etablere en dagligvarebutik på 2500 kvadratmeter,  500 kvadratmeter til udvalgsvarebutikker, en selvbetjeningstank og en vaskehal.

Udvikleren af grunden, Pro Developments A/S med base i Randers, har dog ikke tænkt sig at udnytte rammen fuldt ud, siger projektudvikler Finn Kristoffersen.

- Vi planlægger at opføre en discount-dagligvarebutik på den normale størrelse omkring 1200 kvadratmeter, en selvbetjent tank og en vaskehal, siger projektudvikleren, der endnu ikke er klar til at sætte navn på dagligvarebutikken.

- Det bliver en discount-dagligvarebutik, og aftalen er på plads, men vi har det bedst med, at vi får lokalplanen og byggetilladelsen på plads, inden vi afslører navnet, siger han.

Finn Kristoffersen håber, at plangrundlaget er på plads i efteråret 2021, og at bydelscentret  kan indvies i foråret 2022.

Annonce

Lyskryds og udvidelse af vej

Det fremgår af lokalplanforslaget, at byggeriet må opføres i højst to etager og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. Facaderne skal "overvejende fremstå som blankt murværk i gule, rødlige, brune eller mørkegrå/sorte nuancer".

I forbindelse med projektet skal veje udvides med svingbaner, og krydset Bjerrevej/Højagergårdsvej/Kirkevej skal signalreguleres.


Det bliver en discount-dagligvarebutik, og aftalen er på plads, men vi har det bedst med, at vi får lokalplanen og byggetilladelsen på plads, inden vi afslører navnet.

Finn Kristoffersen, projektudvikler, Pro Developments A/S


Det er i øvrigt ikke første gang, at der har været tænkt tanker om et bydelscenter på grunden.

I maj 2018 var en investor og en bygherre klar til at sende et lignende projekt i høring. Her var der dog tale om to dagligvarebutikker på grunden. Planen nåede imidlertid aldrig rigtigt at få liv, inden investoren og bygherren af uvisse årsager trak sig.

Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget, fortæller, at udvalget på baggrund af en ny detailhandelsanalyse har været opmærksom på, at et nyt bydelscenter ikke må genere handlen i midtbyen.

- Vi skal fortsat have en stærk midtby, men vurderingen er, at der kommer nye boliger nok i området omkring Højagergårdsvej til, at det kan bære en ny dagligvarebutik i Sydbyen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Lancerer højvandsplan med diger og klitter i Juelsminde: Se hvad der er på idebrættet for havn og tre kyststrækninger

Annonce