Annonce
112

Svineri gik viralt: Reaktion på Facebook-opslag kom bag på Leif

Leif Hansen har gennem årene kæmpet mod svineri i industriområdet mellem Egebjerg og Gedved. Arkivfoto
Leif Hansen efterlyste på Facebook, hvem der havde smidt ni poser med affald i naturen. Han blev efterfølgende ringet op af flere landsdækkende medier.

Gedved: Gennem årene har vognmand Leif Hansen kæmpet for at få sat en stopper for de poser med affald, flasker med tis og emballage på et udenlandsk sprog, som lastbilchauffører efterlader sig på vejene i industriområdet mellem Egebjerg og Gedved.

Men aldrig har han fået så kraftig en reaktion, som da han tirsdag skrev et opslag på Gedveds Facebook-gruppe, hvor han efterlyste de ansvarlige for ni poser med affald, der var blevet smidt på Egeskovvej ved Gedved.

I affaldet fandt han nemlig en invitation til et frækt maskeradebal, og det vakte opsigt.

- Den reaktion havde jeg overhovedet ikke forventet. Pludselig blev jeg kimet ned af alle mulige medier. Jeg har været i radioen flere gange, og jeg har været i alle mulige aviser, bl.a. Ekstra Bladet og BT. Alle steder. Fredag eftermiddag skal jeg medvirke i programmet Shitstorm på P1 på Danmarks Radio, fortalte Leif Hansen fredag ved middagstid.

Annonce
Pludselig blev jeg kimet ned af alle mulige medier. Jeg har været i radioen flere gange, og jeg har været i alle mulige aviser.

Leif Hansen, vognmand

Tager lussingerne

Han bor på Højvangsvej i Gedved. Egeskovvej er en sidevej til Højvangsvej, og det var i bunden af Egeskovvej, at de ni poser med affald blev fundet.

- Jeg har fået mange kommentarer på Facebook, efter at jeg lavede opslaget. Der har også været negative kommentarer. Men sådan noget må man regne med. Det har overhovedet ikke været meningen, at det skulle brede sig, som det har gjort. Formålet med oplaget har været, at affaldet blev fjernet, og at ejeren blev fundet.

- Det er ikke, fordi jeg er hævngerrig, men for at sige, at det er noget svineri. Jeg tænkte, at synderen måske er medlem af Gedvedgruppen og måske tænker: Hov, det var ikke så godt. Det har forhåbentlig givet ejermanden en lærestreg, så det ikke sker en anden gang. Måske afskrækker det andre for at gøre noget tilsvarende, sagde Leif Hansen.

Han har ikke tænkt at holde sig tilbage, hvis noget tilsvarende skulle ske en anden gang.

- Overhovedet ikke. Hvis det sker igen, vil jeg igen skrive det på Facebook. Selvfølgelig vil jeg det. Jeg tager de lussinger, det giver, sagde Leif Hansen, der glæder sig over, at synderen har meldt sig til Horsens Kommune.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Rotteplaget værtshus åbner igen

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Erhverv

Malerfirma hyrede coach til at klare fusion: 38 medarbejdere havde vidt forskellige måder at gøre tingene på

Annonce