Annonce
forside

Svindelmistænkt kvinde investerede i safariejendomme i Afrika

Ifølge officielle registre har en svindelmistænkt kvinde med sin søn penge i to ejendomme i Sydafrika.

En svindelmistænkt dansk kvinde, der er efterlyst for at have taget mindst 111 millioner kroner af Socialstyrelsens kasse, har investeret millioner af kroner i safariejendomme og jordbesiddelse i Sydafrika med sin søn.

Det skriver Ekstra Bladet.

Avisen er kommet i besiddelse af dokumenter fra officielle registre for jordbesiddere i området Phalaborwa i Sydafrika. Her fremgår det, at den 64-årige kvinde sammen med sin søn har investeret i to jordlodder.

Ekstra Bladet skriver, at den ene lå i safariresortet "Thula Bush Estate" ved Kruger National Park, hvor der er udstykket og opført fem til seks eksklusive boliger.

Det anden jordlod ligger i samme område ved byen Phalaborwa. Samtidig ejer den svindelmistænkte kvinde ifølge flere af hinanden uafhængige kilder et hus på cirka 200 kvadratmeter i naboresortet, som hun fik bygget før 2010.

Ifølge avisen begyndte kvinden at komme i Sydafrika omkring 2006 og 2007, hvor hun kort tid efter fik opført det store eksklusive hus.

I 2010 købte hendes søn sig ind i "Thula Bush Estate", hvor han ifølge Ekstra Bladets kilder ejer halvdelen.

- Han er en ung mand, som har en masse penge. Vi fik den forklaring, at det var arv efter hans afdøde far. Men nu ved jeg ikke, hvor langt den forklaring holder, siger en anonym kilde til Ekstra Bladet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Tidligere formand i replik til Tommy Poulsen: Årene med Team Horsens var ikke én mands arbejde

Læserbrev: Når man læser Tommy Poulsens sportskommentar 8. december ("Stor forskel på Vejle og Horsens", red.), kan man få den opfattelse, at årene med Team Horsens var én mands arbejde. Det er ikke sandt. Jeg havde mange gode medspillere i bestyrelsen og blandt sponsorerne. Uden dem ikke noget at være formand for. Man kan også få indtryk af, at der slet ikke er nogen, der gør en indsats for eliteholdene i 2019. Det er heller ikke sandt. HH's damer har nu i flere år haft Jørgen Møller og dem omkring ham som store støtter. OL-sejlerne med Anne Marie Rindom i spidsen, som i parentes bemærket for mange år siden sammen med andre sejlerpiger fik et af Team Horsens' små skulderklap-sponsorater, får stor opbakning i projektet "Horsens til OL". Bestyrelse og daglig ledelse i AC Horsens driver vel den superligaklub, som har flest år med plus på regnskabet. Det er vel også en slags støtte. Men Tommy har da ret, når han skriver, at det kunne være dejligt, hvis nogen i Horsens hentede inspiration til at gøre mere. Mange andre byer lod sig tidligere inspirere af Team Horsens.

Annonce