Annonce
Horsens

Svin satte strøm til lydløst diskotek

Bjørn Svin kunne formentlig godt have banket en fest på benene på en af Wall of Sounds hovedscener, men han optrådte i stedet på silent disco. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh
Silent disco fik besøg af elektro-legenden bag nogle af 1990'ernes vigtigste techno-skiver.

Horsens: Man skulle have hovedtelefoner på, hvis man ville opleve et af de mere legendariske musiker-navne på Wall of Sound i Horsens lørdag aften.

Begge åbningsdage, fredag og lørdag, kørte festivalen løs med såkaldt silent disco, lydløst diskotek, på en del af pladsen. For de uindviede er konceptet kort forklaret, at DJ's ved en mikserpult leverer musikken, der bliver sendt ud i hovedtelefoner, som publikum kan få udleveret og danse rundt med, uden at andre hører musikken.

Tog man læderbøffer på ørene kl. 21 lørdag aften, var det ingen ringere end elektro-legebarnet Bjørn Svin, der fyldte øregangene.

Den 44-årige musiker, som skabte nationalhymner til 1990'ernes techno-scene med "Mer Strøm" og "Benene På Nakken", skulle egentlig have optrådt på spillestedet KulisseLageret tidligere i år. På grund af praktiske problemer omkring afviklingen af koncerten, blev den aflyst, men spillestedsleder Jeppe Vind, som også er musikbooker for Wall of Sound, greb muligheden og hyrede legenden.

Han kom til festivalen på Fængslet med sin aktuelle skive "2 Point 5 Step Pets" i bagagen, men det var nu et mere regulært best off rave-set, han diskede op med; fuld af bidder fra sin efterhånden lange karriere, og fans kunne glæde sig over, at blandt andet "Mand over bord" og "Mer Strøm" fandt vej gennem hovedtelefonerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce