Annonce
Horsens

Svigersøn og -far er gået sammen om nyt dækcenter

Carsten Jensen og Rune Hvidberg åbner 1. oktober Horsens Dækservice på Høeg Guldbergs Gade 7. Firmaet kommer til at bestå af lokaler til dækskifte og -opbevaring på adressen samt et rullende værksted. Foto: Line Kyed
Rune Hvidberg og Carsten Jensen åbner 1. oktober et dækcenter på Høeg Guldbergs Gade. Det er ønsket om lokal tilstedeværelse og en fælles idé, der får dem til at åbne forretning sammen.
Annonce

Horsens: Carsten Jensen, 59, og Rune Hvidberg, 32, begge her fra Horsens, slår 1. oktober døren op til Horsens Dækservice. Det sker fra adresse på Høeg Guldbergs Gade 7 - i hvert fald til dels.

For firmaet skal, udover at være et værksted med dækopbevaring, også være en rullende virksomhed.

- Jeg har i nogle år tænkt på at lave et firma, hvor jeg tilbyder at skifte dæk hjemme ved kunderne eller ved deres arbejdspladser, så de ikke behøver at sætte tid af til at komme til selve værkstedet, fortæller Carsten Jensen, der har savnet at arbejde i sin hjemby.

Carsten Jensen har været i dækbranchen i 30 år, i Horsens i en række år, men har de seneste mange år været afdelingsleder på et dækværksted i Fredericia.

Horsens Dækservice får 342 kvadratmeter til rådighed. Lige nu er indehaverne ved at sætte lokalerne i stand, som de ser frem til at byde velkommen i 2. og 3. oktober, hvor de her holder åbningsreception. Foto: Line Kyed

Hans kommende kompagnon, Rune Hvidberg, er også hans svigersøn, og de to mænd ser frem til samarbejdet, lyder det.

- Vi får det begge, som vi gerne vil have det - et arbejde lokalt i et fællesejet firma. Carsten har desuden hele tiden holdt på, at vores kommende værksted skal ligge et synligt sted. Det må man sige, også bliver indfriet med den her placering, siger Rune Hvidbjerg, der er bosat i Egebjerg, mens svigerfar Carsten Jensen er villaejer i Stensballe.

Annonce

Håber kombination virker

Rune Hvidberg er uddannet lastvognsmekaniker og kan også kalde sig salgsassistent med speciale i auto fra Tietgen skolen i Odense. Og så har han desuden arbejdet inden for værksteds- og bilbranchen en række år.

Lokalerne til Horsens Dækservice overtog de 10. september, og siden har Carsten Jensen og Rune Hvidberg brugt meget af deres fritid på at få de i alt 342 kvadratmeter sat i stand til åbningen. Meningen er at skabe plads til såvel dækmaskine, kompressorer og lift samt et venterum til kunderne, et omklædningsrum til makkerparret, køkken og kontorfaciliteter.

I den ene ende af lokalet bliver indrettet et dækhotel, som vil kunne huse, hvad svarer til 500 bilejers dæk.

Indehaverne er meget spændte, fortæller de, og håber at blive taget godt imod.

- Jeg har set kombinationen af et rullende og fast værksted og har ofte tænkt, at det også må kunne fungere her i Horsens, siger Carsten Jensen, mens han kigger på sin svigersøn, der med et nik bakker ham op i den betragtning.

Dækcenter Horsens holder åbningsreception fredag og lørdag 2.-3. oktober. Fredag i tidsrummet klokken 14-16 og lørdag 11-14.


Jeg har set kombinationen af et rullende og fast værksted og har ofte tænkt, at det også må kunne fungere her i Horsens, siger Carsten Jensen

Carsten Jensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Byrådet valgte den dyre løsning: Rundkørsel ved Lund får ekstra ben med direkte adgang til E45

Danmark

Få overblikket: Må man ikke længere invitere 12 familiemedlemmer til 50-års fødselsdag?

Annonce