Annonce
Sport

Sverri Nielsen misser OL-bronze med 15 hundrededele

Sverri Nielsen var meget tæt på at tage en OL-medalje i fredagens finale. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den færøske roer Sverri Nielsen lå længe til at tage en OL-medalje, men blev overhalet til allersidst.

15 hundrededele af et sekund.

Så meget adskilte Sverri Nielsen fra tredjepladsen og en OL-bronzemedalje, da den færøske roer natten til fredag deltog i finalen i singlesculler.

Nielsen, der repræsenterer Danmark ved legene i Tokyo, lå ellers længe til at tage en medalje, men til allersidst blev han overhalet af kroatiske Damir Martin, som dermed endte med bronzemedaljen.

Annonce

Nielsen måtte nøjes med fjerdepladsen. Græske Stefanos Ntouskos tog guldet efter en overbevisende præstation, mens norske Kjetil Borch blev toer.

Sverri Nielsen fik ellers en drømmestart og lagde sig i spidsen fra første tag. Kjetil Borch var dog kun en bådspids efter. Ved 500-metermærket var de to adskilt af kun 0,04 sekund.

Nordmanden gik kort efter forbi Nielsen, der efter 1000 meter også måtte se græske Stefanos Ntouskos tage spidsen, så færingen nu lå nummer tre.

Lidt over halvvejs så Nielsen ud til at have fundet lidt mere fart, så han lå nummer to med 500 meter tilbage.

Men da det hele skulle afgøres, løb færingen tilsyneladende tør for kræfter. Kjetil Borch gik først forbi, og på de sidste meter sneg også Damir Martin sig lige nøjagtigt foran Nielsen, som dermed endte med en lang næse.

Han kunne have været den første til at vinde en dansk OL-medalje i herrernes singlesculler.

Sverri Nielsen var et godt bud på en dansk medaljetager ved OL, efter at han vandt VM-sølv i 2019, EM-guld i 2020 og EM-sølv tidligere i år.

Han roede sig da også sikkert i finalen. Både det indledende heat og kvartfinalen blev vundet, hvorefter Nielsen torsdag endte som nummer to i sin semifinale.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Borgmester smider bombe i sag om omstridt omfartsvej: Forventer at kunne gå i gang med vejprojekt til december

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Drømmescenariet der blev til virkelighed: Kom med ind i Horsens' nye vartegn

Horsens For abonnenter

Så faldt hammeren i sag om dick pics og blufærdighedskrænkelser: 35-årig dømt til anbringelse på ubestemt tid

Horsens

Min eksmand synes, vores børn får for meget junkfood hos mig - kan han bestemme over det?

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Hedensted

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Horsens For abonnenter

Fra Junivej til Agerbakken: 18 boliger har skiftet hænder

Horsens

Se video fra Marys besøg i Horsens: Særligt én studerende havde sommerfugle i maven

Horsens

Se Regitzes smukke buket til kronprinsesse Mary: Jeg blev da lidt starstruck, da jeg fik opgaven

AC Horsens For abonnenter

Nu venter VB i 1/8-finalen: AC Horsens' historiske pokaltriumf kastede disse fem tillægsgevinster af sig

Odder

Nye Borgerlige har fundet spidskandidat: Vil skifte livet som sofapolitiker ud med en stol i byrådet

Horsens For abonnenter

Efter pres fra Venstre: Nu bliver det gratis at gå på tønden i midtbyen

Horsens

Se videoen: Nu er Mary kommet til Horsens

Annonce