Annonce
Horsens

Svenskerne var stærkest i bokselandskampen i Vejle

Nikolai Terteryan var bedste danske bokser i landskampen. Foto: Dorte Adelfred
Sverige vandt landskampen med 5-3, de to tungeste kampe udgik efter afbud
Annonce

Vejle: Svenskerne var for stærke for de bedste danske boksere i landskampen i Rosborg-hallen i Vejle. Det blev svensk sejr på 5-3.

Gennemgående var svenskerne fysisk stærkere end deres danske modstandere, og det blev afgørende.

En dans undskyldning er dog også, at de to tungeste klasser måtte udgå på grund af svenske afbud, og det kostede formentlig to danske sejre.

Bedste danske indsats leverede Nikolai Terteryan, der var bedst i aftenens mest velboksede kamp mod den svenske mester og OL-håb Hampus Broman. Danskeren sled svenskeren op.

Nikolai Terteryan dominerede kampen på sin hurtighed. Han boksede med stort overblik trods den lange coronapause og leverede en flot kamp, der lover godt for hans OL-chancer. Han er den danske bokser med størst OL-muligheder.

Annonce

Come-back

BK Wedalas Nikki Møller Nielsen fik landsholdsdebut mod den svenske VM-bokser Adam Chartoi, der var fysisk stærkere end danskeren.

Svenskeren fik imidlertid en øjenskade i 3. omgang med 30 sekunder tilbage. Blodet flød, og kampen blev stoppet, men svenskeren fik fortjent sejren med 5-0.

Nikki Møller leverede dog en udmærket præstation i sin første kmp, efter at hn blev stoppet af Jakob Bank i sin forrige kamp.

Frederik Jensen fra Pandrup løb ind i den svenske mester i letvægt Nebil Ibrahmin fra Uppsala, og det blev en lige kamp mellem den seks-dobbelte danske mester og den bedste svensker.

Frederik Jensen løb ind i en pågående svensker, der kørte på i et opskruet tempo. Danskeren blev matchet til det yderste. Han havde fordel af rækkevidde og vandt kampen på points, 5-0.

Annonce

Under bæltestedet

Sebastian Terteryans afløser Sune Heltberg fra Jyden Aalborg kom i store vanskeligheder, da hans svenske modstander Adel Belali ramte ham alt for dybt med et hårdt slag. Danskeren tog ikke den pause, han havde krav på, og det kom til at koste ham dyrt.

Svenskeren dominerede kampen. Han slap for en advarsel, da han i 3. omgang ramte danskeren med endnu et dybt slag. 40 sekunder før tid blev danskeren dog stoppet af en øjenskade. Lægen forbød ham at fortsætte. Da afgørelsen var rsci - i for injury - faldt afgørelsen på point. 5-0 til svenskeren.

Kampen i letsværvægt mellem Amre Allman, Herlev, og Liridon Nuha blev et drama, hvor den danske kampleder Kent Hansen, Vordingborg, måtte af med to advarsler til danskeren og en advarsel til svenskeren. Det var en herrekamp, fyldt med unoder fra begge sider, men et sandt drama, hvor svenskeren fortjent fik sejren på 5-0.

Annonce

Stærke kvinder

Årets kvindelige bokser Melissa Mortensen fra Varde kom på hårdt arbejde mod den nordiske mester Stephanie Thor fra Växjö. Svenskeren var fysisk stærkere end den spinkle Varde-pige og satte sig hurtigt på kampen. Melissa har bokset 62 kampe. Svenskeren er OL-kandidat. 5-0 til svenskeren.

Magnus Jacobsen fra Pandrup kom i menneskehænder i bantamvægt mod Kevin Bohm, der vandt en sikker pointsejr. 5-0.

Ilias Warraich, nordisk mester, vandt i letvægt 5-0 i en jævnbyrdig fight mod Kevin Scott.

- Jeg var tilfreds med indsatsen hos de fleste, og hvis de to tunge kampe ikke var blevet aflyst, havde vi fået uafgjort, sagde den danske landstræner Thomas Kyø. Det bliver noget helt andet, når vi skal møde Norge 31. oktober. Svenskerne er en del stærkere end nordmændene. Den landskamp vinder vi, forsikrer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

HFS rystede topholdet

Odder

Bedre velfærd

Annonce