Annonce
Sport

Svensker forfremmes til assistenttræner i Arsenal

Lee Smith/Ritzau Scanpix
Fredrik Ljungberg bytter et job som U23-træner i Arsenal ud med en tjans som assistent for Unai Emery.

Den tidligere svenske fodboldstjerne Fredrik Ljungberg bliver fremover assistenttræner i Arsenal.

42-årige Ljungberg rykkes op fra klubbens U23-hold og skal fra næste sæson hjælpe manager Unai Emery med at få Premier League-holdet til at præstere på banen.

- Vi er meget fornøjede med det arbejde, Freddie har gjort i forhold til at løfte unge spillere ind på førsteholdet. Han fortjener forfremmelsen, skriver Arsenal på klubbens hjemmeside.

Ljungberg får blandt andet til opgave at integrere de yngste spillere i truppen.

Fredrik Ljungberg spillede som aktiv for Arsenal fra 1998 til 2007. I samme periode var han en profil på Sveriges landshold.

Arsenal sluttede i sidste sæson på femtepladsen i Premier League.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ishockeyspiller springer ud: Var det årets sportspræstation 2019?

<p/><p>At springe ud i en sport som ishockey, som om nogen må betragtes som en mandschauvinistisk machosport, gør blot Jon Lee-Olsens handling endnu mere modig.</p>

Annonce