Annonce
Debat

SV-samarbejde: Skulle de to socialdemokratier ikke bare fusionere?

Debat: Venstre-sloganet ”Venstre ved du, hvor du har” er, så vidt jeg ved, droppet for flere år siden. Og det er nok godt det samme. Gennem de senere måneder, kulminerende med Venstres gruppemøde i weekenden, er der reelt ingen, der ved, hvor Venstre er. Inklusiv selv Venstres egne folketingsmedlemmer.

De seneste dage har medierne ganske vist fokuseret meget på personspørgsmål. Er det Kristian Jensen, der har været illoyal - eller er det Lars Løkke, der ikke har opbakning til sin linje? Hvorfor taber Støjberg et kampvalg i gruppen? Og hvad tænker Claus Hjorth Frederiksen egentlig på?

I virkeligheden er det bare spørgsmål, som mest er interessant for journalister og medlemmer af Venstre. Vi andre, der ikke er medlemmer af Venstre - og end ikke kunne overveje at stemme på Venstre, er egentlig lidt ligeglade med de personspørgsmål. Bortset fra, at det selvfølgelig har en vis underholdningsværdi.

Det mest interessante for os andre er jo Venstres politiske linje. Og hvad Venstre, som jo dog er landets næststørste parti og stadig det største parti i blå blok, egentlig vil. Det vil vi gerne have svar på.

Og der må man bare sige, at på pressemødet i forbindelse med Venstres gruppemøde kom der ikke noget svar på det. Men dog nogle antydninger. Selvfølgelig var det ikke Lars Løkkes skyld, at journalisterne ikke rigtig gad at høre på den del, men på den anden side var han måske i virkeligheden meget glad for, at der ikke blev spurgt nærmere ind til det, som han dog sagde.

For meldingen var jo, at han tilsyneladende stadig ønsker en regering med Socialdemokratiet, og så brugte han flere gange ordet ”tålmodighed”. Man måtte altså forstå, at det virkelig var urimeligt, at Venstre allerede nu skulle afsløre, om man ved et kommende valg ville arbejde for en borgerlig regering, eller om man stadig måtte ønske en regering med Socialdemokratiet.

Det er en fuldstændig absurd udmelding fra en leder af et parti, som påstår at tilhøre den borgerlige blok. Vi må simpelthen vente indtil næste valg med at få at vide, om partiet reelt vil have en borgerlig regering, endsige føre borgerlig politik?

Løkke lod klart forstå, at det var udmeldingen om regeringsdannelse med Socialdemokratiet, som havde givet Venstre en mandatgevinst ved det nylige valg, og det har han sikkert ret i, og derfor må Konservative og DF bare vente med at se, hvad Løkke så vil næste gang. Det er så arrogant, at det også er afsindigt dumt.

Hvordan har Venstre tænkt sig at være et seriøst oppositionsparti frem mod næste valg, hvis målet faktisk er at blive en del af den eksisterende regering? Og hvilken valgkamp får vi næste gang, hvis det største mål, for det største oppositionsparti, er at blive en del af den siddende regering?

Måske de to ”socialdemokratier” bare skulle fusionere til ét? Det lader jo til, at det eneste, der står i vejen for dét, er et personspørgsmål – og det problem har Venstre jo i forvejen.

Annonce
Lasse Bork Schmidt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Jacob Bank forfølger sin OL-chance

Leder For abonnenter

Leder: Frihedsrettigheder har en pris

Den personlige frihed er ukrænkelig. Det siger Grundloven, og det er et ualmindeligt godt princip, som hele vores samfund bygger på. Som fri presse er vi de første til at forfægte ytringsfriheden, som er en anden af de helt grundlæggende frihedsrettigheder i Danmark. Men frihed kan også have en pris. Det så vi i denne uge, da Retten i Horsens varetægtsfængslede en mand, der er ramt af demens. Han er sigtet for over 40 forhold: røveri, vold, trusler, hærværk, tyverier m.m., alle begået på Endelave og alle i perioden mellem juli og nu. Sagen er dybt ulykkelig for alle involverede, og et meget stort spørgsmål tårner sig op, efter manden er blevet varetægtsfængslet: Hvordan kan det komme dertil, at det er retten, der skal løse et problem, der i bund og grund handler om sygdom? Svaret er, at det kan det, når en mand har besluttet sig for, at han ikke vil flytte fra sit hjem. At han har den ret, har de fleste utrolig meget sympati for. Alligevel nager tvivlen, når en beslutning som i dette tilfælde har vidtrækkende konsekvenser for ham selv, de pårørende, naboer, hjemmeplejen, politiet, retssystemet og mennesker, han træffer på sin vej. Vi har lovgivning, som i ganske særlige tilfælde og under ganske særlige omstændigheder tillader, at mennesker bliver tvangsindlagt til psykiatrisk behandling. Og vi har lovgivning, som i ganske særlige tilfælde og under ganske særlige omstændigheder tillader, at mennesker bliver tvangsflyttet fra deres hjem til en institution. Der er gode grunde til, at reglerne kun åbner en smal sprække for handling, for det er altid farligt at gradbøje frihed. Også selv om en enkelt sag, hvor rigtig mange parter har gjort en stor indsats for at hjælp en syg mand, ender i et offentligt grundlovsforhør. Den udgang er ubehagelig, men nødvendig for at værne om frihedsrettighederne. For mig personligt betyder sagen, at jeg vil undersøge, hvordan jeg kan lave en fremtidsfuldmagt, som giver mine pårørende den bedst opnåelige mulighed for at træffe beslutninger på mine vegne, hvis jeg skulle blive ramt af demens. For det kan ske for os alle.

Annonce