Annonce
Horsens

Svømmehal solgt for en krone: Nu kan renovering gå i gang

På grund af renovering bliver der ingen svømning i det udendørs bassin til sommer. Arkivfoto: Morten Pape
Formaliteterne er på plads. Nu kan forberedelserne til den kommende renovering gå i gang.
Annonce

Hovedgård: Horsens Kommune blev en krone rigere efter byrådsmødet sidste uge.

Èn krone var, hvad kommunen fik for at sælge Hovedgård Svømmeanlæg til den selvejende institution Hovedgård Hallen.

- Det har hele tiden været planen. Det betyder, at Hovedgård Hallen nu kan påbegynde renoveringen af friluftsbadet og de indendørs svømmearealer, så vi får et totalt renoveret svømmeareal i Hovedgård, fortæller borgmester Peter Sørensen (S).

Der er i budgettet for 2018 afsat 15 mio. kr. til renovering af svømmesalen i Hovedgård samt seks mio. kr. til friluftsbadet.

Ifølge formanden for Hovedgård Hallen Mads Bjørn Jensen betyder det, at man nu kan skrive under på en aftale med det ingeniørfirma, der skal stå for arbejdet.

- Vi har lavet en foreløbig plan, der selvfølgelig var afhængig af byrådsbeslutningen. Nu skal der laves en hel masse undersøgelser, og det skal gøres, når der ikke er vand i bassinerne. Vi regner med at holde dem åbne frem til påske for skolen og for svømmeklubben, men på et eller andet tidspunkt bliver man nødt til at slå nogle fliser af for at se, hvad der gemmer sig bagved, og bore i noget beton for at se, om armeringen i det hele taget stadig eksisterer. Det forventer man vel, at den gør, men der er nogle steder, hvor man kan se, at der er noget saltskade, hvor man må forvente, at armeringen har taget skade, fortæller Mads Bjørn Hansen.

Ingen sommersvømning

Renoveringsarbejdet betyder derfor også, at der ikke bliver udendørs svømning til sommer.

- Vi planlægger efter en byggeperiode løbende fra maj/juni 2021 til primo 2022. Det forudsætter selvfølgelig, at der ikke dukker alt for store overraskelser op, når vi begynder at ”pille i” det eksisterende, siger formanden.


Vi planlægger efter en byggeperiode løbende fra maj/juni 2021 til primo 2022. Det forudsætter selvfølgelig, at der ikke dukker alt for store overraskelser op, når vi begynder at ”pille i” det eksisterende

Mads Bjørn Jensen, Hovedgård Hallen


Der har de seneste år været en bekymring for svømmeanlæggets fremtid. Anlægget er slidt, og uden en gennemgribende renovering vil levetiden være begrænset.

Der var været holdt borgermøder og indsamlet underskrifter for at få politikerne til at garantere for svømmeanlæggets fremtid.

Hvor meget der bliver råd til ud over en renovering, ligger endnu ikke fast. Det afhænger også af, hvad undersøgelserne viser.

- Vi vil forfærdelig gerne have et varmtvandsbassin, men det skal vi finde en anden finansiering til. Vi skal have undersøgt, om man kan lave noget, så man kan hæve og sænke temperaturen hurtigere. Vi skal også have undersøgt biologisk rensning på friluftsbadet. Det er en del af byrådets beslutning, siger formand for Hovedgård Hallen Mads Bjørn Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Gør noget: Gå en tur

Horsens

Forældre opfordres til at holde små børn hjemme: Otte ud af 10 børn møder op i vuggestuer og børnehaver i Horsens Kommune

Horsens

SF'er til minister: Hvordan vil du sikre, at loven står over økonomiske hensyn i børnesager?

Annonce