Annonce
Østjylland

Svømmehal åbner efter corona-nedlukning: Det bliver svømning på en anden måde

Nu er det igen muligt at tage en dukkkert i svømmehallen. Foto: Søren Gylling
Brædstrup Svømmehal er torsdag morgen igen klar til at åbne dørene for familier og motionssvømmere, men det bliver med klare regler for hygiejne, afstand og begrænsninger på antal personer overalt i svømmehallen.
Annonce

Brædstrup: Efter cirka tre måneders nedlukning er Brædstrup Svømmehal fra torsdag 11. juni igen klar til at tage imod motionssvømmere og andre, der trænger til en forfriskende svømmetur.

Personalet i Brædstrup Svømmehal har siden mandag brugt tiden på at planlægge og gøre svømmehallen klar til genåbningen, og der venter brugerne af en helt anden virkelighed end det, svømmegæsterne er vant til, oplyser halinspektør Jørgen Korshøj.

- Vi synes, det er dejligt, at vi kan komme i gang igen. Det har i lang tid været en underlig tom fornemmelse at gå i svømmehallen helt uden gæster, så nu glæder vi os til at se andre mennesker og få lidt liv i huset igen. Det har godt nok kostet os lidt ekstra arbejde og nogle nye arbejdsgange, men det tager vi gerne med, siger Jørgen Korshøj.

Annonce

Max 65 i svømmehallen

For at leve op til de mange regler, der er omkring genåbningen af svømmehaller, har Brædstrup Svømmehal været nødt til at sætte en begrænsning på 65 personer inden i selve svømmehallen.

Derudover er der også kommet restriktioner på, hvor mange der må opholde sig i svømmehallens tre bassiner, og hvor mange der må opholde sig i omklædningsrummene.

- Vi har derfor sat skilte op, så folk ved, hvor mange de må være, og folk vil også komme til at opleve, at der er bassiner, hvor der ikke er plads til, at de må være. Det gør vi ikke for at genere nogle, men det er sådan, reglerne er. Men det kan godt være, at vi kommer til at skuffe nogle folk, siger Jørgen Korshøj.

Annonce

Alt sprittes af

For at undgå risko for coronasmitte er omklædningsrummene sprittet af, og det samme skal startskammeler og andet svømmeudstyr før brug. Der er også sat håndsprit op forskellige steder til gæsterne, men til gengæld er skabene i omklædningsrummene låst af. Folk må derfor selv tage en taske med til sit tøj og lade værdigenstande blive hjemme.

- Vi har valgt at låse skabene af, fordi vi ellers skulle bruge fire mand til at gå og spritte skabene efter brug hver gang. Der har vi vurderet, at omkostningen er større end den indtjening, vi kan få ind. Derfor må folk lade sit tøj lille i omklædningsrummet eller tage det i en taske med ind i svømmehallen. Det er dog op til folk selv at holde øje med deres ting. Det kan vi ikke gøre, for så får vi også ansvaret for det, og det vil vi ikke, siger Jørgen Korshøj.

Annonce

Legetøj fjernes

Af samme årsag har svømmehallen også valgt at fjerne alt legetøj for børnene, da det ellers også skulle rengøres efter brug. Det sker, selvom nogle børn nok vil komme til at savne det.

- Vi kommer desværre til at fjerne alt det sjove, så det at komme i svømmehal bliver på en anden måde end før. Det er det, vi må gøre, for at vi kan åbne op. Så håber vi bare, at det kun bliver i en kort periode, og at vi snart kommer tilbage til normale tilstande, siger Jørgen Korshøj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce