Annonce
Brædstrup

Superligadommer holder båltalen til sankthans i Brædstrup

Ud over at være dommer i den danske superliga har Mads-Kristoffer Kristoffersen status som FIFA-dommer. Arkivfoto

Brædstrup: Der vil formentlig hverken blive uddelt gule eller røde kort, når superligadommeren Mads-Kristoffer Kristoffersen søndag 23. juni gæster Brædstrup.

Her skal han nemlig holde båltalen i forbindelse med sankthansaften ved Ring Sø. Mads-Kristoffer Kristoffersen er oprindelig fra Brædstrup men bor nu i Horsens. Han har siden 2012 dømt i den danske superliga, og i 2016 vandt han prisen som årets dommer i Danmark.

Det er Brædstrup Borger- og Turistforening, som traditionen tro holder sankthansaften ved Ring Sø. Arrangementet begynder klokken 18, hvor grillen er tændt, så man kan spise sin medbragte mad. Der vil være mulighed for at købe øl, vin og vand, mens der vil være gratis snobrød til børnene.

Båltalen med Mads-Kristoffer Kristoffersen holdes omkring klokken 19.30, mens heksen forventes at være sendt til Bloksbjerg omkring klokken 21, når arrangementet slutter.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce