Annonce
AC Horsens

Succes i AC Horsens skal bane vej til udlandet

Nicolai Brock-Madsen er AC Horsens' frontløber i denne sæson, og han er glad for at være med fra sæsonstarten. Foto: Ole Nielsen
Nicolai Brock-Madsen har lavet 18 mål i 41 ungdomslandskampe og har ikke mistet troen på en fremtid i udlandet - AC Horsens skal bane vejen.

Horsens: Jeg havde halvandet år i Birmingham, hvor jeg var skadet det meste af tiden, og et år i Zwolle i Holland, og de to ophold i udlandet har ikke skræmt mig. Det er min plan at komme til udlandet igen.

Det siger Nicolai Brock-Madsen, 26-årig angriber hos AC Horsens.

- Vejen til udlandet går gennem succes i AC Horsens. Jeg har det fint og satser på at finde tilbage til den gode stime, jeg havde i min tid i Randers, siger han.

Nicolai Brock-Madsen markerede sig fint på ungdomslandsholdene. 41 U-landskampe, fordelt med 22 kampe på U21-holdet, seks på U20-holdet, 15 på U19-holdet og otte på U18-landsholdet, siger lidt om, at han har sin basis i orden. Alle 41 landskampe spillede han som repræsentant for Randers.

I 1-1 kampen mod Hobro viste han sig fra sin bedste side med en stor arbejdsindsats, mens kampen mod AGF, der vandt 3-0, ikke havde de bedste minder.

- Kasper Junker og jeg fik ikke gjort hinanden bedre i kampen mod AGF, men det blev meget bedre mod Hobro. Kasper Junker gjorde det godt på kanterne, og vi fik skabt meget mere, siger han.

Annonce
Vejen til udlandet går gennem succes i AC Horsens, og lige nu tænker jeg kun på at komme godt fra start i Superligaen.

Nicolai Brock-Madsen,

Stor afbrænder

- Mod AGF havde jeg en stor afbrænder. Jeg fik stillet mit støtteben uheldigt. Nu må vi bare prøve at få bolden ind i feltet. Det generer mig ikke, at modstanderne dækker mig meget tæt. Det er en del af spillet, og det viser bare, at jeg har gjort det godt, hvis de har respekt for mig, siger han.

- Der er mange, der taler om frygten for nedrykning. Jeg tror, at mange klubber bange for at rykke ned i denne sæson, fordi der er tre nedrykkere. Jeg er ikke bange. Jeg har altid været optimist.

- Det er fint for mig at være med til alle forberedelserne. I sidste sæson kom jeg til AC Horsens langt inde i sæsonen. Nu er jeg med fra starten, og det bliver noget helt andet, forsikrer Nicolai Brock-Madsen.

- Jeg har fået en god aftale med AC Horsens. Der er lavet en plan, og AC Horsens har vist, at de er gode til at sælge spillere til udlandet. Det er dog ikke noget, jeg tænker på lige nu. Det handler om, at vi skal have en god start i Superligaen, og så må det andet komme i anden række.

- Vi er kendt for at tabe træningskampe, og det er ikke noget, der bekymrer mig. Jeg tænker mere på alle de ting, vi prøver i træningskampene. Det er det, vi bruger kampene til, og Bo Henriksen har mange nye ting, der skal afprøves. Resultaterne tænker jeg ikke så meget på, siger Nicolai Brock Madsen, der bor sammen med sin kone i Randers.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce