Annonce
Hedensted

Styrelse giver Glud Museum det blå stempel

Stuen på Badensminde er pyntet op til jul, og flere skoleklasser har besøgt museet, der nu er vinterlukket. Foto: Glud Museum
Det lokale museum i Glud er netop blevet kvalitetsgodkendt af Slots- og Kulturstyrelsen. Styrelsen så dog gerne mere skub i udviklingsplanen.
Annonce

Glud: Hvert syvende år skal statsanerkendte museer kvalitetsvurderet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Det er netop sket for Glud Museum, der i styrelsens kvalitetsvurderingsrapport bliver vurderet til at varetage sine opgaver tilfredsstillende.

I rapporten roser styrelsen bl.a. museets mange og forskelligartede tilbud til sine gæster på museet og uden for museet. Ligeledes får museet anerkendelse for at have mange frivillige tilknyttet.

- Det er dejligt, at vi får en bekræftelse på, at vi lever op til kravene i museumsloven. Det er en form for eksamen, som vi har bestået. Det betyder meget for os internt, at vi har det rigtige faglige niveau, siger museumsleder Rasmus Kreth.

Der er også roser til Hedensted Kommune, som over de senere år gradvist har øget sit tilskud til museet.

- Kommunens øgede tilskud har været vigtigt for, at vi i dag har fået en fin karakter for vores arbejde på museet i de senere år, fordi vi har fået mulighed for at ansætte flere medarbejdere til at løse de faglige opgaver, siger Rasmus Kreth.

Annonce

Mere udvikling

Styrelsen peger dog også på punkter, som museet kan arbejde med. Blandt andet den udviklingsplan, som museet blev bedømt på for syv år siden. Den er nemlig ikke blevet ført ud i livet.

- Det er ikke fordi, der ikke er sket noget, men vi har arbejdet videre med planen, så den har udviklet sig, og først nu er vi klar til at gå i gang med at søge penge, siger Rasmus Kreth, der endnu ikke helt er klar til at løfte sløret for, hvordan udviklingsplanen er kommet til at se ud.

Museet har også en udfordring med en ældre udstillingshal, hvori mange redskaber bliver opbevaret. Den er fra 1906 og lever ikke op til nutidens krav, så det skal der gøres noget ved inden for to år.

Coronavirus har både ført til aflysninger og lukning af museet i løbet af året, men alligevel besøgte knap 8000 gæster museet i 2020. I 2019 var det tal 14.000.

- Vi har ikke kunnet holde vores store arrangementer som høstmarked og Dyrenes Dag, og mange busselskaber har aflyst. Alligevel havde vi et fint besøgstal hen over sommeren, siger Rasmus Kreth.

Museet kommer økonomisk helskindet ud af året 2020, da de manglende billetindtægter i stort omfang er blevet opvejet af færre udgifter til de aflyste arrangementer.


Det betyder meget for os internt, at vi har det rigtige faglige niveau.

Rasmus Kreth
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Gør noget: Gå en tur

Horsens

Forældre opfordres til at holde små børn hjemme: Otte ud af 10 børn møder op i vuggestuer og børnehaver i Horsens Kommune

Horsens

SF'er til minister: Hvordan vil du sikre, at loven står over økonomiske hensyn i børnesager?

Annonce