Annonce
Danmark

Studerende om Radio 4: - Det bliver nok ikke min favoritkanal

Mette Skov Myrup, 26 år. Privatfoto
26-årige Mette Skov Myrup, der til daglig studerer analytisk journalistik, kommer her med sin holdning til, hvad hun synes om to af de programmer, Radio 4 valgte at sende på den første dag, fredag 1. november.

Mette Skov Myrup, hvad har du lyttet til på Radio 4?

- Jeg lyttede en times tid i løbet af formiddagen, hvor jeg både hørte "Tæt på: De nøgne mænd i Asgers sauna" og "Debat: Frihedens grænser". Og generelt er det jo svært at bedømme noget, som stadig er så nyt, fordi der selvfølgelig sker nogle småfejl undervejs med lyden, som ikke helt fungerer, eller pauser, som løbende skal reguleres, så det fungerer bedre, men det kan næsten ikke undgås, når man er helt nystartet.

Hvad synes du om programmerne?

- Først og fremmest er jeg ikke så begejstret for konceptet med de nøgne mænd i Asgers sauna. Jeg forstår egentlig godt, hvor konceptet kommer fra, men det blev til en snak, jeg ikke rigtig følte, jeg fik noget ud af. Refleksionsniveauet manglede, hvilket gjorde, at jeg havde svært ved at se formålet med programmet. Det er fint, at de gerne vil vise perspektiverne, der er i at snakke om den moderne mands udfordringer, men personligt fik jeg ikke noget ud af det.

- Debatten om frihedens grænser kunne jeg egentlig ret godt lide, men det kunne lige så godt være et program, der blev sendt på DR's P1. Der er ingen tvivl om, at der var et klart formål med programmet, som gjorde, at refleksionsniveauet blev hævet væsentligt i forhold til det andet program.

Kunne du finde på at fortsætte med at lytte til Radio 4?

- Jeg lytter rigtig meget til radio og podcast i hverdagen, men jeg tror måske ikke, at Radio 4 bliver min favoritkanal, selv om jeg ikke er kræsen, når det kommer til radio. Hvis jeg skal lytte mere til det, kræver det i hvert fald, at jeg nærstuderer deres programmer yderligere. Lige nu kunne jeg lige så godt sætte en podcast på, som jeg selv vælger, eller lytte til P1.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce