Annonce
Horsens

Streetcenter er ikke med i DSB's planer for godsbanearealet

Sådan ser en model af drømmen om et nyt streetcenter over for Campusgrunden ud. Streetcentret er kommet i klemme, efter at DSB Ejendomsudvikling A/S forleden præsenterede et forslag til, hvordan grunden skal udnyttes. Arkivfoto: Thomas Schütt

Initiativtagerne til et streetcenter ved banegården opfordrer kommunen til at konvertere den kommende sportshal til en streetsporthal. Forslaget bliver dog afvist af to udvalgsformænd.

Horsens: Initiativtagerne til et streetcenter i Horsens må kigge længe efter skate-ramper og andet street-relateret i den helhedsplan, DSB Ejendomsudvikling A/S netop har præsenteret for udviklingen af godsbanearealet ved banegården.

For lidt over et år siden fremlagde en gruppe borgere et ambitiøst bud på etableringen af et nyt streetcenter, meget gerne centralt placeret på det tomme godsbaneareal tæt på det kommende studie-miljø på Campusgrunden.

Ideen blev mødt med velvilje fra politikerne, men på initiativ-gruppens favorit-placering har ejeren af arealet, DSB Ejendomsudvikling A/S, placeret en sportshal og en daginstitution. Heller ikke andre steder i planen er der levnet plads til street-faciliteter.

Initiativgruppen holdt møde tirsdag aften, og herfra lyder meldingen, at man helt generelt bifalder planerne om at udvikle godsbanearealet, og man øjner stadig en mulighed for at få streetsporten ind i planen.

"Vi hverken kan eller skal blande os i, hvad en grundejer ønsker at opføre på sin grund, men i det omfang, Horsens Kommune har indflydelse på anvendelsen af området, tillader vi os at foreslå, at sportshallen vist i oplægget anvendes til streetsporthal", står der i en udtalelse, som gruppen har sendt til Folkebladet.

Annonce

Planerne om et streetcenter er meget spændende, men vi må dog nok være realistiske og sige, at den plan, som initiativtagerne har lagt frem, ikke bliver realiseret i sin helhed på den placering, man ønsker.

Jakob Bille (LA), formand for kultur- og civilsamfundsudvalget
På arealet, hvor initiativtagerne drømmer om at placere et streetcenter, har DSB Ejendomsudvikling A/S placeret en daginstitution og en sportshal. Her er området set fra syd med jernbanen helt ude til venstre, og Godsbanegade, der går fra højre ind mod midten af illustrationen. Tegning fra helhedsplanen, der er lavet til DSB Ejendomsudvikling A/S af arkitektfirmaerne Skala arkitekter, Urban Power og Schønherr.

Udvalgsformænd siger nej

Den idé bliver dog skudt ned allerede nu af både formanden for kultur- og civilisationsudvalget, Jakob Bille (LA), og formanden for plan- og miljøudvalget, Martin Ravn (V).

- Det er tanken, at sportshallen skal benyttes af de studerende på Campusgrunden og daginstitutionen ved siden af, men nu skal vi høre alle parter og se, hvad der kan lade sig gøre. Planerne om et streetcenter er meget spændende, men vi må dog nok være realistiske og sige, at den plan, som initiativtagerne har lagt frem, ikke bliver realiseret i sin helhed på den placering, man ønsker. Det er et byggeri, der fylder meget på en "prime location", og som er dyrt at realisere, siger Jakob Bille.

- Sportshallen bliver ikke en streetsporthal, men jeg har ikke opgivet tanken om at få streetsporten ned ved banegården på en eller anden måde. Jeg glæder mig til at få planen nærmere præsenteret, og streetcentret er noget af det, jeg vil spørge ind til. Hvis vi skal have det ind i planen, skal det ske nu, siger Martin Ravn.

Borgmester Peter Sørensen (S) ønsker ikke at forholde sig til, om et streetcenter skal være en del af planen for godsbanearealet.

- Vi har i budgetforliget vedtaget, at vi skal afdække mulighederne for at etablere street-faciliteter i byen, så det gør vi. Nu går der en offentlighedsfase i gang, og jeg har ingen holdning til, om et streetcenter, som du kalder det, skal være en del af planen for godsbanearealet. Det kræver jo i første omgang, at ejeren af jorden ønsker det, siger han.

- Vi er fleksible

Initiativgruppen understreger i udtalelsen til Folkebladet, at man er fleksible i forhold til udseende og placering af et streetcenter. Det vigtigste er, at streetsport får gode indendørs faciliteter i Horsens. Behovet er stort, lyder det.

"Vores forslag er "drømmen" og et udgangspunkt. Herefter kan der lægges til og fra, som det nu lader sig gøre økonomisk og politisk", lyder det.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce