Annonce
Erhverv

Strategisk sparring bliver et must i fremtidens landbrug

Kurt Skovsted har gennem årene været tilknyttet omkring 100 forskellige landbrug gennem sit rådgivningsfirma Skovsted Agro. Mens nogle har haft brug for hjælp til salg af deres landbrug, har andre rådført sig omkring generationsskifte og andre juridiske anliggender. Foto: Morten Pedersen
I takt med, at større gårde med flere ansatte bliver normen i dansk landbrug, kræver jobbet som landmand mindre tid i stalden og mere tid bag skrivebordet. Den omstilling hjælper blandt andre Kurt Skovsted fra Skovsted Agro landbrugsvirksomhederne med.

Viborg: Den 45-årige agronom Kurt Skovsted har altid telefonen tændt. Efter mere end 10 år som rådgiver i landbruget har han lært, at tilgængelighed kan betyde liv og død i bogstavelig forstand hos de klienter han har.

Men heldigvis er det længe siden, han sidste har haft en desperat gårdejer i røret. For hvor han i årene efter finanskrisen ofte blev tilkaldt af pengeinstitutterne til at hjælpe nødlidende landbrug med at vende forretningen, lyder opgaven i dag i stigende grad på hjælp til generationsskifte, sparring om udvikling på gården og eventuel klargøring af salg. Ligesom det i dag oftere er landmændene, der ringer, snarere end banken.

- Der er selvfølgelig eksempler på, at jeg er kommet ind for sent. Men i 13 år har jeg været rådgiver, har jeg besøgt omkring 100 steder, og ud af dem er 83 procent i dag videre på den anden side. Så det, synes jeg da egentlig, er meget godt, siger Kurt Skovsted.

Annonce

Sammen med en enkelt ansat driver han rådgivningsfirmaet Skovsted Agro, der i øjeblikket er med som sparringspartner i 21 landbrug, hvor de hjælper med alt fra strategisk sparring til budgetplanlægning.

- 90 procent af min tid går med bestyrelsesarbejde og de sidste 10 procent med generationsskifte, strategi og udviklingsplaner, fortæller Kurt Skovsted, der i øjeblikket oplever en stigning i efterspørgslen på at omdanne selvejende landbrug til selskaber.

- Der ligger en stor udfordring i, at gennemsnitsalderen i landbruget i dag er over 65 år. Men samtidig er der i praksis ingen, der har råd til at overtage bedrifterne, forklarer han.

En svær beslutning

Netop den problemstilling kender Kurt Skovsteds klient, gårdejeren Michael Johansen, indefra.

Sammen med sine to sønner driver den 55-årige landmand landbrugsvirksomheden Birkemosegård A/S i Kalundborg, der i starten af året blev omdannet til et selskab efter i 30 år at have været drevet som enkeltmandsvirksomhed. Og det er netop sønnernes vej ind i firmaet, der ligger til grund for den nylige omlægning af virksomhedsform.

- Jeg er 55 år. Så jeg vidste, at der er nogle år til, jeg holder op. Men drengene kunne ikke vente, hvis de gerne ville i gang, siger Michael Johansen om sine to landbrugsuddannede sønner på 26 og 28 år.

Og med en 650 hektar stor grund med 2000 søer og mere end 14 medarbejdere lå et opkøb ikke ligefor.

- Så stor, som gården er, ville det være svært for mine to drenge at komme i banken og låne pengene til det. Så jeg vidste, at med et glidende generationsskifte, og for, at de to kunne være med i landbruget hurtigst muligt, så var selskabsmåden den bedste måde at gøre det på, siger Michael Johansen, der i dag går af titlen direktør i firmaet.

På den måde kan sønnerne vælge at drive firma ved siden af eller købe sig ind i et andet firma, ligesom sønnerne omvendt kan vælge at tage andre ind i firmaet, hvis den rette mulighed skulle opstå.

- Så det gør os mere fleksible. Og samtidig bliver det jo sværere og sværere at finde dygtige medarbejdere, så hvis de går med en drøm om at blive selvstændige, og de passer ind, så bliver det nemmere i denne her struktur at gøre dem til medejere, forklarer Michael Johansen.

Beslutningen var dog ikke helt let at tage for landmanden, der selv overtog gården efter sin far  i 1991. For fire år siden nedsatte han derfor sammen med sine sønner et gårdråd med Kurt Skovsted som formand, hvor de kunne drøfte mulighederne for et generationsskifte.

Og netop sparringen med folk udefra er en af de ting, som Michael Johansen værdsætter, er en fast del af den nye selskabsform.

- Vi arbejder noget mere struktureret med budgetter, end jeg har været vant til tidligere. Det daglige arbejde er der ikke lavet meget om på, men er der problemer i forhold til budgetter, så kan jeg ringe og snakker med bestyrelsen om det, siger Michael Johansen.

Annonce

Behov for nytækning

Netop sparring er der da også blevet mere af hos Skovsted Agro, hvor Kurt Skovsted oplever, at de større gårdbedrifter stiller landmændene over for nye udfordringer.

For hvor finanskrisens dalende jordpriser fik landmændene skærpet ind på at optimere driften, så de for eksempel kunne producere mere mælk, kød og korn til en lavere omkostning, står landmændene i dag over for en ny udfordring.

- Det er meget få landmænd, jeg besøger, hvor effektiviteten ikke allerede er strømlinet. I Danmark er vi i dag verdensførende på svin og mælk, og det er landmændene ikke kommet sovende til. Så i dag er spørgsmålet snarere, at når nu de gør alt, de kan, hvordan kan de så gøre det bedre, forklarer Kurt Skovsted.

Som rådgiver bruger han derfor meget tid på at gennemgå forretningen med sine klienter for at se på, om der er penge at hente hjem ved at gøre tingene anderledes.

- Stilstand er jo lig tilbagegang, og derfor er man nødt til at tænke nyt for at udvikle sig. Men i landbruget har man længe levet ud fra devisen om, at hvis det løber rundt, så har vi i det mindste ikke tabt penge på det, siger Kurt Skovsted, der dog oplever, at den tankegang i øjeblikket er på tilbagegang.

- Dem, der kommer til landbruget i dag, er unge mennesker, der er helt med på at drive virksomhed fremfor at eje selv, og som er opdraget i den nye måde at drive landbrug på, mener han.

Annonce

Behov for en god direktør

Med så store og komplekse bedrifter, som landbruget står med i dag, duer det da heller ikke at arbejde på samme måde som i de gode gamle dage. For hvor mange landbrugsbedrifter for 10-15 år siden ikke havde mere end to til tre medarbejdere, har mange fuldtidsbedrifter i dag fra fem og op til 70 medarbejdere. Og det har øget behovet for professionel sparring, mener Ivan Damgaard, chefkonsulent inden for strategi og vækst i Seges, der som del af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer sælger specialiserede konsulentydelser til de enkelte landmænd.

- Strategisk sparring er helt sikkert noget, der er et stigende behov for i landbruget. En af udfordringerne i virksomhederne er, at hvor der er et stort fagligt fokus på driften, for eksempel på at lave mælk, nedprioriterer er mange landmænd det at være god direktør, siger Ivan Damsgaard.

For mens landmanden med få ansatte sagtens kunne være en del af driften på lige fod med de andre, skal en direktør også have styr på alt fra HR til økonomi og en overordnet strategi, hvis virksomheden skal være bæredygtig på lang sigt.

En landmand i dag er direktør, driftsleder, miljøchef, indkøbschef, salgschef, HR-chef, økonomichef og så far på en sidsteplads. Men man er nødt til at lægge en plan for, hvad man er god til, og så finde nogle til at hjælpe med alt det andet. Og det er blandt andet så noget, som vi taler med landmændene om

Kurt Skovsted, rådgiver i Skovsted Agro

- Vi plejer at bruge billedet af en hundeslæde til at forklare, hvordan den typiske landmand traditionelt har set sig selv som en førerhund, der gør det dobbelt så godt som alle andre ved at piske af sted forrest og arbejde hårdest. Men det, vi gerne vil have dem til at være, er hundefører, så de styrer virksomheden i den ønskede retning, har overblikket og løbende korrigerer i forhold til det der sker i og omkring virksomheden, forklarer Ivan Damsgaard.

En problemstilling, som også Kurt Skovsted møder, når han tager ud for at rådgive sine klienter.

- En landmand i dag er direktør, driftsleder, miljøchef, indkøbschef, salgschef, HR-chef, økonomichef og så far på en sidsteplads, forklarer han.

- Men man er nødt til at lægge en plan for, hvad man er god til, og så finde nogle til at hjælpe med alt det andet. Og det er blandt andet så noget, som vi taler med landmændene om, siger Kurt Skovsted.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

Horsens For abonnenter

Han sad fængslet længere end sin dom, men får ikke erstatning: - Det har været et ekstremt belastende forløb

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Odder

DF’er forlod partiet efter sag om ekstremporno: Ny kandidat til byrådet fremhæver porno på sin Facebook-side

Horsens For abonnenter

560 medlemmer og et jammerligt klubhus: Nu er spørgsmålet, om fodboldklub skal blive eller rykke i retning af Hatting

Debat

Et indspark i debatten om Det Gule Pakhus

Erhverv

Nyt vartegn? Varmeværk vil placere 18 meter høj tank ved indfaldsvej til Rask Mølle

Erhvervsredaktøren: Hurra, nu kommer der et nyt mærke på din mad

Hedensted For abonnenter

Nu begynder legeplads-retssagen snart: Kommunen kan højst ende med en bøde

Horsens

Mor til tre får kæmpesucces med sin idé og opretter over 50 nye grupper: Spar penge på kalendergaver

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Dør for mange af frygtelig sygdom i Grindsted? Ketty har indsamlet bekymringer - og det fører nu til ny undersøgelse

AC Horsens

Nu letter modstanden i kvindeligaen: Sådan kan HH Elite give slutspilsdrømmen ny næring i de kommende uger

Horsens For abonnenter

Dyreste hus solgt til 4,6 mio. kr. - det billigste kostede 290.000 kr.: Se denne uges bolighandler i Horsens Kommune

Erhverv

Børnefamilie på landet: Moderne landbo-par åbnede "Burgårde-Biksen"

Annonce