Annonce
Erhverv

Strammere regler skærer luns af småbankernes overskud

Bankeksperten Lars Krull fra Aalborg Universitet mener, at de små banker skal låne flere penge ud til kunderne i stedet for at opbevare dem i Nationalbanken. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
De små banker skal fremover betale for at opbevare større pengebeløb i Nationalbanken. Bankerne er frustrerede, men bankekspert opfordrer dem til at låne pengene ud i stedet for.

Siden i mandags er det blevet dyrere for de små pengeinstitutter at have penge stående i Nationalbanken. Hidtil har de haft mulighed for at opbevare minimum 50 millioner kroner i Nationalbanken uden at skulle betale for de, men det er slut.

Det skyldes nye grænser for de såkaldte foliorammer, som er det beløb, bankerne rentefrit kan have stående i Nationalbanken.

Fremover afgøres foliorammen af størrelsen på kundernes indlån i banken, men minimumsrammen er samtidig beskåret med 80 procent. Det betyder, at de mindste pengeinstitutter kun kan være sikre på at måtte opbevare 10 millioner kroner i Nationalbanken uden at betale rente.

Har de større beløb stående, skal de betale en rente på 0,65 procent.

Det har skabt frustrationer i de mindste pengeinstitutter, der i forvejen har travlt med at leve op til de skrappe krav, som myndighederne har stillet til finanssektoren siden finanskrisen.

- Det er et reelt problem for de små, for ændringen har en negativ effekt på deres bundlinje. Vi har beregnet, at det i gennemsnit vil koste dem cirka 10 procent af deres overskud. Det er selvfølgelig ikke livstruende, men det har en effekt, der er til at mærke, siger Søren Mølgård, vicedirektør i Lokale Pengeinstitutter.

Brancheforeningen repræsenterer 54 lokale banker, sparekasser og andelskasser med omkring 500 filialer og 8000 medarbejdere.

Ud over utilfredsheden med at tabe penge er pengeinstitutterne uenige i den metode, som Nationalbanken nu bruger til at beregne foliorammens størrelse.

Annonce

Stort indlånsoverskud

Nationalbanken tager nemlig afsæt i størrelsen på de samlede indlån, som privat- og erhvervskunder har stående på deres konti. Det straffer de mindste pengeinstitutter, hvor beløbene er små. Relativt set er de mindste pengeinstitutter dog ganske velpolstrede, når man sætter indlånet - kundernes indestående - i forhold til udlånet. Det kaldes for indlånsoverskuddet.

- Vi havde gerne set, at man tog udgangspunkt i pengeinstitutternes indlånsoverskud og ikke størrelsen af deres indlån. De mindste pengeinstitutter er kendetegnet ved, at de har et relativt stort indlånsoverskud, og derfor rammes de hårdt af ændringen, siger Søren Mølgård.

Hos Nationalbanken fastsætter man disse foliorammer en gang om året, og den seneste justering står ikke til at blive ændret trods kritikken fra småbankerne.

- Nationalbankens foliorammer er ikke en opsparingskonto for pengeinstitutter, men et pengepolitisk instrument, der sikrer, at den daglige likviditetsudveksling mellem pengeinstitutterne kan ske på en sikker og smidig måde, skriver Nationalbanken i et e-mail-svar.

Nationalbanken understreger, at den samlede folioramme for den danske banksektor er uændret på omkring 31 milliarder kroner. Mens de større banker således har fået en lidt større ramme, er det gået den modsatte vej for de mindste pengeinstitutter.

- Justeringen af modellen for tildeling af de individuelle foliorammer sikrer en bedre sammenhæng mellem pengeinstitutternes indlån og den tildelte folioramme, skriver Nationalbanken.

- En sovepude

Bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet mener ikke, at det er Nationalbankens opgave at opbevare store summer for bankerne.

- Foliorammen har været lidt af en sovepude for de mindste banker, og nu venter der en ny opgave til dem. De skal i højere grad styre deres egen likviditet, siger Lars Krull.

Han peger på, at Nationalbanken blot forsøger at leve op til de signaler, der sendes fra den Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt.

- Og det pengepolitiske ønske fra ECB er, at vi skal have pengene ud at arbejde. Derfor skal der være billig adgang til penge. Man er gået så langt, at man har negativ rente i Europa, så bankerne skal finde det fordelagtigt at få pengene ud, siger Lars Krull og tilføjer:

- Hvis foliorammerne var for store, kunne bankerne risikofrit placere penge i Nationalbanken og hverken tjene eller tabe på det. Nu bliver det dyrere for bankerne, men det er under den forudsætning, at de bliver ved med at lade lige så mange penge være i Nationalbanken, siger Lars Krull.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce