Annonce
Danmark

Stram Kurs udelukker journalister fra valgfest

Avisen Danmarks journalist Kasper Løvkvist forsøgte uden held at få Rasmus Paludan til at forholde sig til, at han i årevis chikanerede en ung mand fra Ribe. Arkivfoto: Lasse Waarsøe Witt.
Pressen vil ikke få adgang til Stram Kurs' valgfest på Christiansborg. Partiet føler sig for dårligt behandlet, lyder forklaringen.

Valg: Når partiet Stram Kurs holder valgfest på onsdag på Christiansborg, får pressen ikke adgang til festlighederne. Det bekræfter Stram Kurs' spidskandidat i Sydjyllands Storkreds, Carsten Normann Munk og Stram Kurs' pressechef over for avisen Danmark.

Partiet holder ellers en fest på Christiansborg i lighed med de fleste andre partier, men helt usædvanligt vil pressen som udgangspunkt ikke have adgang til lokalet, hvor partiets kandidater opholder sig. Ifølge partiet skyldes det dårlige erfaringer med pressen i valgkampen.

- Der er en generel opfattelse af, at vi ikke er blevet særligt pænt behandlet af pressen, siger Carsten Normann Munk.

Hvad tænker du konkret på?

- Det er det hav af artikler, hvor der er blevet gravet op i Rasmus' privatliv, og artikler om, at jeg vil smide min egen kone ud. Det er jeg ærligt talt ikke imponeret over, siger han.

Han henviser blandt andet til Avisen Danmarks afsløringer af, hvordan Rasmus Paludan i flere år har chikaneret en tidligere medstuderende fra Ribe og JydskeVestkysten, der har fortalt, at Carsten Normann Munks egen filippinske kone ifølge partiets partiprogram ikke ville kunne blive i Danmark.

- Men det betyder ikke, at der ikke bliver pressekontakt. Det foregår bare uden for lokalet, siger Carsten Normann Munk, der fortæller, at kandidaterne jævnligt vil bevæge sig uden for læsesalen på Christiansborg, hvor festen bliver afholdt, for at tale med pressen.

Annonce
Carsten Normann Munk (th.), spidskandidat for Stram Kurs i Sydjyllands Storkreds, tøver med at kalde beslutningen om at udelukke pressen fra valgfesten for endegyldig. Han åbner op for, at der måske kan blive adgang for et tv-hold.Foto: Martin Ravn

Stadig dialog

Selvom Carsten Normann Munk ifølge eget udsagn "kun kan gisne om", hvorfor pressen ikke har adgang, fortæller han, at beslutningen om at udelukke pressen fra festen er truffet i fællesskab blandt partiets kandidater. Han åbner dog op for, at der alligevel kan komme tv-billeder fra valgfesten.

- Jeg tror, at der kommer et tv-hold ind og tager bileder af festen. Det er i hvert fald det, jeg har hørt. Om det sker eller ej, kan jeg ikke sige, siger Carsten Normann Munk, der dog tøver med at kalde beslutningen om at holde journalister uden for valgfesten for endegyldig.

- Der er stadig pågående dialog om, hvad vi helt præcist gør, siger han.

Partiets pressechef oplyser dog til avisen Danmark, at beslutningen om ikke at lade journalister få adgang er endegyldig, og at der ikke er planer om at lukke et tv-hold ind til festen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HIC

Mestrene satte HIC på plads

Debat For abonnenter

Danskerne er rigere end nogensinde før: Alligevel sparer vi

Økonomi: Det går fremragende med danskernes økonomi for tiden. Ifølge Nationalbanken har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne, og den gennemsnitlige dansker er god for 1,6 millioner kroner, når opsparing, værdipapirer og pensionsopsparing regnes sammen. Alligevel lader forbrugsfesten vente på sig, og danskernes formuer fortsætter med at stige. Det er der ifølge økonomisk ekspert Karsten Engmann Jensen flere grunde til. - Vi danskere er blevet vanvittigt gode til spare op. Under finanskrisen skete der et stort spring fra, at danskerne lånte mange penge til forbrug til, at de i stedet begyndte at spare op. Samtidig stiger danskernes formue, fordi de får rigtig meget ud af deres boligøkonomi. De, der ejer en bolig, har nærmest boet gratis de sidste 10 år, fordi huspriserne er steget mere, end der er brugt på husleje. Vi har også et system i Danmark, hvor arbejdspladserne indbetaler penge til pension. Vi har mange dygtige pensionsselskaber, som er ejet af medlemmerne, og formuerne står stille og roligt og vokser, siger han. Samtidig med at danskernes formue vokser, vokser deres gæld dog også. Alligevel vurderer Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, også, at det går godt med danskernes økonomi. Det skyldes blandt andet, at vi afdrager mere på vores gæld end på noget andet tidspunkt siden finanskrisen. - Der er høj beskæftigelse og lav ledighed. Folk sparer meget op, og de bruger en større del af pengene på at afdrage på lån. De afdragsfrie lån er på retur, siger han. På trods af de bugnende opsparingskonti og færre afdragsfrie lån mener forbrugerøkonomen Karsten Engmann Jensen dog ikke, man kan sige, at danskerne er blevet mere økonomisk fornuftige. - Det er meget låneregler, der har ændret det her. De fleste har allerede glemt, at der var finanskrise. Den halvdel, der ikke har glemt det, har glemt, at den kan komme igen. Mange har gavn af de skærpede regler omkring, hvor meget man kan låne. Vi er ikke blevet mere fornuftige, men reglerne gør, at vi ikke kan lave de samme fejl som tidligere, siger han. Uanset, hvem der har æren for danskernes forbedrede økonomi, vurderer Rasmus Kofoed Mandsberg, økonom i Nationalbanken, at det vil være en fordel, den dag en ny økonomisk krise rammer. - De seneste fem år er danskernes gæld blevet mere robust i den forstand, at en større del af gælden er med fast rente, ligesom der afdrages på en større del af gælden. Det er alt andet lige med til at gøre de danske låntageres privatøkonomi mere robust over for økonomisk modvind og usikkerhed på de finansielle markeder, siger han.

Annonce