Annonce
Brædstrup

Straffesag på vej mod ejer af bidsk hund: Overfaldet udløste en brækket hofte

Politiet har rejst en straffesag mod ejeren af den hund, der overfaldt hjemmeplejeren. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Brædstrup: Det får konsekvenser for en hundeejer fra Brædstrup, at vedkommendes hund overfaldt en 62-årig kvindelig hjemmeplejer lørdag 31. oktober, da hun var på et hjemmebesøg i en ældrebolig på Klovenhøj i Brædstrup.

- Vi fandt frem til hundens ejer, og der er en verserende straffesag. Mere kan jeg ikke sige i øjeblikket, oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

Overfaldet var ret så alvorligt. Hunden - der blev beskrevet som en boxer-lignende hund - sprang ud af en åben havelåge og bed hjemmeplejeren i hånden, hvorefter den skubbede kvinden til jorden.

Ved faldet brækkede hjemmeplejeren hoften, så hun måtte hentes af en ambulance, som kørte hende til Regionshospitalet Horsens. Her blev kvinden senere opereret i hoften.

Den 62-årige hjemmeplejers søn Kenneth Langkjær Bjerregaard har tidligere oplyst, at der er rejst en arbejdsskadesag, fordi hjemmeplejeren var på arbejde, da hunden angreb hende. Derudover er der som nævnt gang i en straffesag mod hundeejeren.

Ifølge lov om hunde kan det koste en hunde-ejer op mod 4000 kroner i bøde, hvis vedkommende har "undladt at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Her er tallene, du ikke må se: 48 smittede med minkvariant i Region Midtjylland

Annonce