Annonce
Horsens

Stort rykind i ny vaffelcafé

Der var masser af lækkersultne gæster på åbningsdagen for halvanden uge siden. Indehaver Jimmy Prang, der også står bag vaffelvognen foran Det gamle Rådhus, fortæller, at der var en 7-800 personer inde i butikken bare på den ene dag. Foto: Søren E. Alwan
Det væltede ind med kunder, da Vaffel Caféen i forrige uge åbnede i Graven. Det skete i forbindelse med julemandens ankomst, og det var åbenbart ikke nogen dårlig timing.

Indehaver Jimmy Prang kan fortælle, at der var mellem 700 og 800 kunder lod sig friste på åbningsdagen af den nye cafés lækkerier inden for f.eks. belgiske vafler med softice og syltetøj, hjemmelavede isvafler med italiensk is, churros, specialkaffe og milkshakes.

I forvejen er cafeen allerede repræsenteret ved en salgsvogn ud for Det gamle Rådhus på Søndergade, men nu har horsensianerne altså fået en fast vaffelleverandør i midtbyen året rundt.

Jimmy Prang er glad for julehygge, men ellers glæder han sig også til sommer, hvor der formentlig kommer endnu mere gang i vaffelbageriet.

- Jeg skal selv sidde i vinduet og bage vafler, og om sommeren er det jo mere populært med isvafler, så dér tror jeg, der bliver travlt, fortæller han.

Har solgt et par vogne

Han er i forvejen indehaver af Horsens Legeland på Fuglevangsvej og Horsens Eventcenter på Venusvej. Men han ejer også firmaet JP Mobilfood, hvor han tager rundt på festivaler, dyrskuer, messer osv. med sine forplejningsvogne. Dem har den 43-årige erhvervsmand nu otte af, efter at han lige har solgt to af vognene.

- Jeg har droslet lidt ned, for det har altid været en drøm for mig at have noget mere fast. Jeg vil dog stadig tage mig af store arrangementer, siger han.

Cafeen har 16 siddepladser indenfor, og man kan både sætte sig ved bordene i lokalet eller langs vinduet og kigge ud på det forbipasserende midtbyliv i Graven. Der bliver desuden siddepladser udenfor, når det bliver varmere i vejret. 10 stk. er der planlagt.

Cafeens åbningstider er fra kl. 11.30 til 20, men de tider kan ændre sig med kundestrømmen, siger Jimmy Prang.

- Hvis der er mange mennesker kl. 20 holder vi selvfølgelig stadig åbent. Så kan det måske være, vi først lukker kl. 22, smiler han.
Italiensk is fås i mange varianter...
Vaflerne er helt frisklavede, og Jimmy Prang glæder sig til sommerhalvåret, hvor døren til gaden skal stå åben, så vaffelduften rigtigt kan brede sig.
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce