Annonce
Horsens

Stort politisk flertal støtter fjernvarme-tvang i Hatting, Lund og Gedved

Fjernvarmen kommer til Hatting, Lund og Gedved, og husstandene bliver pålagt tilslutningspligt. Det synes nu at være en realitet, efter at sagen tirsdag blev behandlet i plan- og miljøudvalget. Arkivfoto: Morten Pape

Venstre trækker modstanden mod tilslutningspligt i de tre resterende fjernvarme-områder. Dansk Folkeparti venter med at tage stilling, til sagen kommer for byrådet.

Horsens: Byrådet skal lige konfirmere det først, men alt tyder på, at cirka 2100 husstande i Hatting, Lund og Gedved vil blive pålagt tilslutningspligt til fjernvarme.

Plan- og miljøudvalget diskuterede sagen på mødet tirsdag, og her bakkede Socialdemokratiet og Venstre op om, at den storstilede fjernvarmeplan skal udrulles på samme måde i Hatting, Lund og Gedved som i de andre områder af kommunen, der allerede er blevet pålagt tilslutningspligt.

Konservative stemte i udvalget imod tilslutningspligten, som partiet har gjort det hver gang, et område er blevet tilsluttet fjernvarmen, mens Dansk Folkeparti meddelte, at man først tager stilling, når sagen skal behandles i byrådet.

SF. Liberal Alliance og Enhedslisten er ikke repræsenteret i plan- og miljøudvalget, men ventes at stemme for i byrådet.

Annonce

Vi har skullet prioritere de liberale frihedsværdier op imod den usikkerhed, vi pålægger de eksisterende brugere, hvis vi siger nej til tilslutningspligten.

Martin Ravn (V), gruppeformand og formand for plan- og miljøudvalget

Frihed kontra usikkerhed

Tilslutningspligten blev taget op til fornyet diskussion i sommer, efter at der på Christiansborg i sommer blev indgået et energiforlig, hvoraf det blandt andet fremgår, at kommunernes mulighed for at pålægge forbrugerne tilslutningspligt forsvinder fra 1. januar 2019.

Det fik dengang Dansk Folkeparti og Venstre til at trække i bremsen.

"... hvis det er sådan, at regeringen vil fjerne muligheden for tilslutningspligten fra 1. januar 2019, bliver det ikke med Venstres stemmer, at byrådet pålægger en tilslutningspligt i de områder, der endnu ikke har fået fjernvarme", sagde gruppeformand og formand for plan- og miljøudvalget, Martin Ravn (V), i juli i år til Folkebladet.

Det mener Venstre ikke længere, siger Martin Ravn i dag.

- Vi har skullet prioritere de liberale frihedsværdier op imod den usikkerhed, vi pålægger de eksisterende brugere, hvis vi siger nej til tilslutningspligten, siger han.

At Venstre nu siger ja, skyldes i høj grad, siger Martin Ravn, at politikerne siden juli har fået at vide, at et storstilet projekt, der udnytter overskudsvarmen fra Hamlet Protein, ikke kan realiseres, hvis Hatting, Lund og Gedved ikke kommer med.

Der har været afholdt to velbesøgte borgermøder om udrulningen af fjernvarme i Hatting, Lund og Gedved, og de er forløbet meget tilfredsstillende, mener Martin Ravn.

- For os er det vigtigt, at de mennesker, der ønsker at blive fri for fjernvarmen, får en ordentlig, fair og neutral vejledning, og det fik de på borgermøderne. Så kan de derfra vælge det, de vil, og det giver mig ro i maven, siger han.

DF: En rigtig møgsag

Dansk Folkeparti vil først tage stilling til sagen, når den bliver forelagt byrådet til endelig vedtagelse. Det sker formentlig på byrådsmødet 26. november.

- Det er en rigtig møgsag. Vi er nødt til at forholde os til det, når der kommer ny lovgivning, og det kan godt virke, som om at det her skal jappes igennem, inden den nye lovgivning træder i kraft. På den anden side er der også nogle i de områder, hvor fjernvarmeplanen allerede er rullet ud, der vil blive ramt, hvis vi stemmer nej. Vi skal finde ud af med os selv, hvad vi synes er den mindst ringe løsning, og det melder vi ud på byrådsmødet, siger partiets repræsentant i plan- og miljøudvalget, Michael Nedersøe.

Tilslutningspligten har været i høring hos de ca. 2100 berørte husstande. Ejerne af 94 ejendomme, primært pensionister, har søgt om dispensation fra fjernvarmen, mens 242 ejendomme har søgt om fritagelse.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce