Annonce
Horsens

Stort overblik: Vinterferien venter på dig med masser af tilbud

Horsens Ny Teater får besøg af Folketeatret med familie-klassikeren "Emil fra Lønneberg". Pressefoto

Tjek listen - der er alt fra detektiv-jagt og superhelte til gamle pladespillere og YouTube're.

Horsens: Skolernes vinterferie er nu i fuld gang. Og ingen behøver at kede sig. Horsens og omegn byder på en stribe tilbud til ferieramte børn og deres forældre/bedsteforældre.

Vi har her samlet de arrangementer, vi har kendskab til.

Annonce

1. Bag tremmer

På Fængslet kan du komme bag tremmer. Og bare rolig - du bliver sluppet fri igen. Pressefoto

På Fængslet finder du flere tilbud.

Du kan fra mandag 11. februar og ugen ud komme med til "Vinter i Valhal" - et kreativt værksted, hvor du kan møde Thor, Mjølner og lumske jætter. Og du kan selv kreere masker og meget andet til den kommende fastelavn.

I Fængselsmuseet kan du i hele vinterferien bl.a. gå på jagt efter hemmelige beskeder og søge efter skjulte genstande i en celle. Museets Medielab giver dig torsdag 14. til lørdag 16. februar tilbuddet om at indrette celler i 3D. Og på Fængslet.dk kan du booke dig ind på rundvisninger med historier om nogle af fangerne, som gennem tiden har siddet bag tremmer i de gule bygninger på Fussingsvej.

2. Fra vhs-afspillernes tid

Industrimuseet holder bl.a. åbent i den gamle skolestue, hvor du kan gå i skole som på dine bedsteforældres tid. Pressefoto

På Gasvej lokker Industrimuseet med masser af teknik og maskiner, der var moderne for få år siden, men nu er blevet overhalet af udviklingen. Hvordan er det f.eks. lige, at en vhs-afspiller fungerer? Eller en pladespiller?

I de Nornske Haller kan du selv forsøge dig, måske med hjælp fra nogle af dem, der har prøvet det før.

Desuden står museets frivillige flere steder klar til at give gode råd, og alle hverdage er der kl. 11 og 13 gratis rundvisninger.

3. Pilfingrenes paradis

Horsens Museum har fra årsskiftet gjort det gratis at besøge museet på Sundvej.

Så her kan små (og måske også store) bl.a. gå på opdagelse i den børnevenlige legetøjsudstilling "Pilfingrenes Paradis", hvor du ikke kun må se, men også gerne røre!

Museet står også bag et tilbud om at udforske fortidsminder med gps. Med en smartphone kan du besøge steder, du ikke kendte, og udfordre både hjerne, øjne, ører og fantasi.

4. Kunst-detektiv

På Horsens Kunstmuseum kan du i hele vinterferien forsøge dig som museums-detektiv. En række detaljer har tilsyneladende forladt nogle af museets værker, og din opgave bliver at spore dig frem til, hvor detaljerne retteligen hører til.

Tirsdag 12. februar inviterer museet desuden til "Kunst & kakao" - en børnevenlig rundvisning i Morten Buchs udstilling "Picnic", der slutter med boller og kakao i cafeen. Billetter kan købes via museets hjemmeside.

5. Masser af legetøj

Det populære legetøjsmarked, som hvert efterår folder sig ud på Søndergade, blev oprindeligt startet på Horsens Ny Teater.

Søndag 10. februar henter teatret markedet tilbage og fylder fra kl. 10 og fem timer frem hele huset med børn, der vil sælge legetøj, de ikke længere bruger. Alle er velkomne til at kigge ind.

Mandag 11. februar kl. 10.30 og 15 får teatret besøg af Danmark nye børnemusik-darlings, Popsi og Guitar-Krelle. De to er blevet lidt af et YouTube-fænomen, som mere end 100.000 børnefamilier følger.

I kulturhuset på Teatertorvet sluttes vinterferien af søndag 17. februar kl. 16, når Folketeatret kommer på besøg med familie-klassikeren "Emil fra Lønneberg".

6. Superhelte på spil

Bytorv Horsens åbnede forleden udstillingen "Superhelte", der kører frem til 3. marts.

Der er tale om - siges det - Europas største samling af superhelte. Her kan du møde bl.a. Superman, Hulk, Ironman, Catwoman og Spiderman, og du kan gå på opdagelse i et stort udvalg af samleobjekter.

Du kan også teste din viden i en superhelte-quiz eller komme med på guidede ture i udstillingen.

Lørdag 16. februar kl. 13 handler det om en dansk "superhelt": Sebastian Klein; da besøger han Bytorv Horsens med sit show.

7. Hamlet på scenen

Komediehuset, som holder til på Kulturstationen i Skolegade, satte allerede lørdag 9. februar gang i sit ferietilbud: projektet "Hamlet - i nye klæ'r", rettet mod børn og unge fra syv år og opefter.

Så når du læser dette, er det for sent at melde sig til. Men du kan tirsdag 12. februar kl. 17 opleve det færdige resultat, når vinterferie-skuespillerne inviterer tilskuere indenfor. Måske giver det dig mod på at deltage næste år.

8. Eventyr mellem hylderne

Komediehuset kan også opleves på Horsens Bibliotek.

I samarbejde med børnebiblioteket har skuespilhuset skabt forestillingen "Mit eventyr". Fem skuespillere står for en magisk rejse i eventyrernes verden, formet specielt til bibliotekets rum.

Der er seks forestillinger: fredag 15., lørdag 16. og søndag 17. februar kl. 11 og 13. Gratis billetter kan bestilles via bibliotekets hjemmeside.

9. eSport i Egebjerg

Egebjerg-Hansted Forsamlingshus står onsdag 13. februar som vært for et LAN party - eller eSport, som det også kaldes.

Fra kl. 16 frem til torsdag kl. 9 går det løs bag computerne. Arrangementet er for børn fra 5. til 9. klasse. Der er plads til 45 deltagere, og billetter kan købes via forsamlingshusets hjemmeside.

10. Havfruer i bassiner

Aqua Forum - svømmehallen i Forum Horsens - udvider åbningstiderne i vinterferien.

Oveni lægges et tilbud om at se Disney-filmen "Den lille havfrue", mens du flyder i en badering. Det sker fredag 15. februar kl. 10. Du kan klæde om fra kl. 9.30.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

AC Horsens For abonnenter

Tungt nederlag til AC Horsens: Mission overlevelse afhænger af tre ting

Annonce