Annonce
Horsens

Stort landbrugsareal tæt på Højvangskolen skal være legeplads og grønt åndehul

Kommunen vil nu gå i dialog med lokale borgere og de nærliggende institutioner om, hvordan det nu tidligere landbrugsareal op mod Boller Overskov kan udbyttes bedst muligt. Foto: Mads Dalegaard
Kommunen har købt et 7,7 hektar stort areal mellem Højvangsalle og Boller Overskov. Det er i dag forbudt at betræde arealet, men nu skal det åbnes op. Præcis hvordan vil kommunen nu gå i dialog med lokalbefolkningen og de nærliggende institutioner om.

Horsens: Vilde blomster, stier, natur-legeredskaber eller måske en bålhytte.

Det kan blive nogle af elementerne, når 7,7 hektar jord mellem Højvangsalle og Boller Overskov i sydbyen i løbet af det næste år bliver omdannet fra det nuværende afspærrede landbrugsareal til en rekreativ natur-legeplads til glæde for især lokalbefolkningen og børnene på den nærliggende skole og institutioner.

Det er i hvert fald visionerne bag kommunens køb af jorden, som blev gennemført i sidste måned. Nu lægger et enigt plan- og miljøudvalg op til, at byrådet senere på måneden bevilger 1,5 millioner kroner til at få området gjort attraktiv for borgerne.

Annonce
Horsens Kommune har købt arealet indenfor de røde streger af en privat lodsejer, og det skal nu udvikles til et attraktivt natur-område. Kort: Horsens Kommune

Flemming Larsen, afdelingschef i natur- og miljøafdelingen i Horsens Kommune, fortæller, at arealet skal udvikles i et samarbejde mellem kommunen, lokale borgere og de nærliggende institutioner, for eksempel Højvangskolen, der ligger meget tæt på arealet.

- Vi har da i kommunen nogle tanker om, hvordan vi kan bringe arealet i spil, men lige nu holder vi det lidt tilbage, for vi vil gerne have input fra borgerne først. Det, jeg kan sige nu, er, at det skal være et sted, hvor man har lyst til at opholde sig, et sted, der pirrer sanserne, og hvor man også gerne må kunne lære noget om naturen, siger han.

- Jeg kan ikke sige så meget endnu, men vi står til at få 1,5 millioner kroner at arbejde med, så noget skal der ske, siger Flemming Larsen.

Afdelingschefen fortæller, at kommunen vil invitere borgere, skole og institutioner til et såkaldt kickoff-møde 17. oktober. Det nøjagtige klokkeslet og stedet for mødet vil blive afsløret senere.

Del af naturplan

"Arealet planlægges indrettet som sydbyens grønne indgang til Boller Landskaber, med fokus på biodiversitet og rekreativ udfoldelse, som stier og faciliteter til aktivitet, ophold og leg", står der i dagsordenpunktet fra plan- og miljøudvalgsmødet i denne uge.

Boller Landskaber er navnet på den helhedsplan for naturen syd for fjorden, byrådet vedtog i sommeren 2019.

Jeg kan ikke sige så meget endnu, men vi har da fået 1,5 millioner kroner at arbejde med, så noget skal der ske.

Flemming Larsen, afdelingschef, Natur og Miljø, Horsens Kommune

Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget, glæder sig over det konkrete projekt ved Højvangskolen.

- Det er en glimrende løsning, hvor vi får bundet naturarealer tættere sammen. Og målet er, at beboerne og institutionerne i området tager størst muligt ejerskab i sagen, siger han.

Projektet vil indgå som et af de biodiversitetsfremmende tiltag, som Horsens Kommune vil byde ind med i konkurrencen om at blive "Danmarks Vildeste Kommune". Konkurrencen er sat i gang af miljøministeren og løber fra 24. marts 2021 til 1. juli 2022.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Borgmester smider bombe i sag om omstridt omfartsvej: Forventer at kunne gå i gang med vejprojekt til december

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Drømmescenariet der blev til virkelighed: Kom med ind i Horsens' nye vartegn

Horsens For abonnenter

Så faldt hammeren i sag om dick pics og blufærdighedskrænkelser: 35-årig dømt til anbringelse på ubestemt tid

Horsens

Min eksmand synes, vores børn får for meget junkfood hos mig - kan han bestemme over det?

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Hedensted

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Horsens For abonnenter

Fra Junivej til Agerbakken: 18 boliger har skiftet hænder

Horsens

Se video fra Marys besøg i Horsens: Særligt én studerende havde sommerfugle i maven

Horsens

Se Regitzes smukke buket til kronprinsesse Mary: Jeg blev da lidt starstruck, da jeg fik opgaven

AC Horsens For abonnenter

Nu venter VB i 1/8-finalen: AC Horsens' historiske pokaltriumf kastede disse fem tillægsgevinster af sig

Odder

Nye Borgerlige har fundet spidskandidat: Vil skifte livet som sofapolitiker ud med en stol i byrådet

Horsens For abonnenter

Efter pres fra Venstre: Nu bliver det gratis at gå på tønden i midtbyen

Horsens

Se videoen: Nu er Mary kommet til Horsens

Annonce