Annonce
Horsens

Stort inde-fodboldstævne i Horsens er afblæst: Vi trak i bremsen for at være ansvarlige

Slaget om DM i indefodbold skulle lørdag stå i Forum Horsens, men stævnet er nu udsat. Genrefoto/arkiv: Morten Stricker
I 11. time er et stort fodboldstævne i Forum Horsens afblæst. Det er ikke aflyst, men udsat, lyder det fra en ærgerlig arrangør.

Horsens: Lørdag skulle DM i indefodbold afvikles i Forum Horsens med deltagelse af 12 hold og op til 1200 tilskuere, men stævnet er nu skudt til hjørne. Det fremgår af en meddelelse, som fredag morgen blev postet på hjemmesiden indefodbold.dk:

- Indefodbold.dk udskyder afviklingen af DM i indefodbold til en senere dato. Når den nye dato bekendtgøres, vil alle hidtil solgte tilskuerbilletter være gyldige hertil, lyder det.

Arrangøren understreger, at der er tale om en udsættelse, ikke en aflysning. Det betyder, at det ikke er muligt for tilskuere at få refunderet købte billetter.

Beslutningen er truffet ud fra et sammenfald af flere ting, forklares det. Det gælder blandt andet et dødsfald tæt på en central medvirkende samt et indbrud, hvor der blev stjålet computer- og video-udstyr, som skulle bruges til at live-streame turneringen fra Forum Horsens. Dertil kommer misligholdte forpligtelser omkring den praktisk planlægning af stævnet, forklares det på hjemmesiden.

Annonce
Der er nogle, der nu ser mig som den onde forretningsmand, der er stukket af med pengene, men jeg trak i bremsen for at være ansvarlig.

Kenneth Wedmore Lund

Allierede sig med to arrangører fra Horsens

Stævnet har tidligere været arrangeret af et selskab i Grenaa, som i oktober blev taget under konkursbehandling. Siden overtog Kenneth Wedmore Lund fra Vejle licensen til turneringen og rettighederne til domænet indefodbold.dk. Det gjorde han, udelukkende fordi han gennem sin virksomhed, produktionsselskabet Prosonas, havde penge til gode i det konkursramte selskab, fortæller han.

Han var involveret i turneringen som leverandør af livestreaming. Det er dét, han beskæftiger sig med, understreger han, og når det kommer til den praktiske del af fodboldstævnet, kom han derfor til kort og allierede sig med to erfarne stævnearrangører fra Horsens, som skulle stå for den del og samtidig overtage 50 procent af ejerskabet i foretagendet, fortæller Kenneth Wedmore Lund.

Det hele er gået meget stærkt, og aftalerne, som er indgået med meget kort varsel forud for stævnet i Horsens, kom dårligt på plads, og det har ført til en række tvister, forklarer han. Han fortæller også, at han for en uge siden blev enige med de to partnere om, at han selv ville trække sig, så de to arrangører skulle overtage hele ejerskabet. Håndteringen heromkring førte dog til yderligere tvister, som så fik modparterne til at ville trække sig, fortæller Kenneth Wedmore Lund. Han har de seneste dage forsøgt at få en anden arrangør til at tage over, men varslet var for kort, konkluderer han. Da flere praktiske ting, som nævnt på hjemmesiden, samtidig ramlede, så han fredag morgen ingen anden udvej end at trække i bremsen, forklarer han.

- Jeg kan godt forstå, at folk er skuffede. Det er en forbandet situation for alle, og det er super frustrerende at stå i. Men jeg trak i bremsen for at være ansvarlig. Jeg var bekymret for at stå med 12 fodboldhold og 1000 tilskuere til noget, som ikke var planlagt færdigt, fordi jeg ikke stod med den del selv, og jeg vidste ikke, hvor jeg havde de to arrangører. Der var så mange ting, der var uforudsigelig og som gjorde mig utryg, fastslår Kenneth Wedmore Lund.

To ting skal på plads

På indefodbold.dk fremgår det, at stævnet afvikles på en senere dato, og det fastholder Kenneth Wedmore Lund.

- Der er to ting, der nu skal på plads. Først og fremmeste skal vi have alle krav, forpligtelser og rettigheder på plads, og det får vi ved hjælp af en snarlig retsmægling. Dernæst skal vi finde nogle, der vil hjælpe med den praktiske del af afviklingen. Der findes masser af erfarne arrangører, så det bliver ikke umuligt - men det var svært med kun få dages varsel, siger han.

- Et realistisk bud på en ny dato for afviklingen vil være en dato i tidsrummet mellem vinterferien og påskeferien, tilføjer han.

Samtidig understreger Kenneth Wedmore, at hvis det mod forventning ikke skulle lykkedes at afvikle stævnet som planlagt, er der regler, der beskytter billet-køberne, så de får pengene tilbage, ligesom købere også kan få refunderet billetkøbet, hvis man ikke har mulighed for at deltage på den dato, der bliver fastlagt.

- Og ingen af delene vil jeg løbe fra. Bestemt ikke, fastslår han.

Værst for deltagerne og dem, der har købt billet

I Forum Horsens er direktør Jørn Juel også ked af situationen, som han først blev bekendt med fredag morgen.

- Det er trist og ærgerligt, og det er irriterende for os, men det er værst for deltagerne og dem, der har købt billet, siger han.

- Vi ville jo gerne åbne hallen, men det er ikke vores arrangement, og vi kan desværre ikke åbne dørene uden en arrangør, siger han.

Horsens Folkeblad har også været i kontakt med en af Kenneth Lunds samarbejdspartnere, Hussein Güler, men han ønsker ikke at udtale sig til avisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Coronavirus i Danmark: Hav respekt for dem, der bliver bange

Torsdag kørte jeg på arbejde til nyheden om, at den første dansker er ramt af Covid-19, også kaldet corona-virus. En TV2-redaktør havde været på skiferie i Norditalien med sin familie og bragt smitten med sig hjem. Det er der ikke noget overraskende i. Det kan højst være overraskende, at der gik så lang tid. Som danskere rejser vi som aldrig før, og på et eller tidspunkt måtte det ske. Det interessante er nu, hvordan vi håndterer ikke bare smitten, men også frygten for smitten. Erfaringerne fra 2009, da svineinfluenza hærgede verden, viser, at danskerne tager den slags epidemier forholdsvis roligt. Behovet for præcis information og viden er tårnhøjt, påpeger en ekspert fra Sundhedsstyrelsen i Jyllands-Posten, men vi er som danskere gode til at tage den nødvendige viden til os og agere nogenlunde, som myndigheder og eksperter beder os om. Medierne bliver i den slags situationer typisk beskyldt for at piske en stemning op, men prøv selv at tjekke, hvor mange artikler du kan finde med gode råd til: sådan skal du forholde dig, se her, hvad corona-virus er, hvem er særlig udsat osv. osv. Alt sammen fakta, der gør os tryggere og mere vidende. Det fremgår, at er man under 50 og helt rask, kan man tage det fuldstændig roligt. Hvilket får nogle til at tale situationen ned til ingenting eller gøre sig morsom over frygten hos andre. Her skal man bare huske, at ikke alle er under 50 eller helt raske. Mennesker, der enten selv er eller er i familie med nogle, der er svækkede, skal have lov at være bekymrede. Er din krop slidt af kræftbehandling, har din kone en lungesygdom, er din far svækket af alder og indlagt - så er du mere urolig end flertallet. Det er mennesker, som også har grund til at være nervøse, når en influenza-epidemi hærger - men er vi gode nok til at respektere deres frygt? Dronningen sagde det så rigtigt i sin nytårstale i 1984: "Så kommer vi med vores danske humor og små, dumsmarte bemærkninger". Det handlede ikke om corona-virus, men karakteristikken af danskernes reaktion passer meget godt. Så nej, vi skal ikke gå i panik, vi skal søge så meget faktuel viden som nødvendigt, og så skal vi have respekt for dem, der er bekymrede.

Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Annonce