Annonce
Erhverv

Stort fremmøde, da landbrugsskole blev fyldt med store maskiner

Landbrugsrådgivningen Velas samlede i alt 150 redskaber og maskiner, da de for første gang holdt Maskintræf. Her kunne gæsterne komme tæt på og se maskinerne i aktion.

Horsens: Der var brølende maskiner for alle pengene og masser af muligheder for at få fingrene i jorden, da Velas, landets største rådgivningsvirksomhed inden for landbrug, bl.a. med en stor afdeling i Horsens, onsdag og torsdag for første gang holdt Maskintræf i samarbejde med Bygholm Landbrugsskole.

- Vi har haft travlt med høsten, så derfor har jeg og et par medarbejdere lige taget en formiddag ud af kalenderen for at komme ud og blive inspireret lidt, fortalte en af gæsterne på maskintræffet, Christian Andersen fra Odder.

Han er landmand og driver gården Kristiansminde Ellensminde med svineproduktion og planteavl, og han hilser arrangementet velkommen.

Annonce
På førstedagen slog knap 800 landmænd vejen forbi Velas Maskintræf på Bygholm Landbrugsskole. Her kunne man se maskiner og redskaber både helt tæt på og i aktion i marken. Foto: Astrid Bigum Kristensen

- Vi plejer at tage på udstillinger og se maskinerne, men her, hvor man kan se maskinerne arbejde i praksis, giver det en helt anden værdi, fortalte han.

Ved træffet var der nemlig ikke kun mulighed for at kigge på stillestående maskiner og tale med udstillerne. Der var også hyppige fremvisninger af maskinerne i marken, hvor landmændene bagefter kunne gå ud og se, hvordan redskaberne har arbejdet i jorden.

- Det er en rigtig god måde at se udstyret på, og man får et helt andet indblik i den nyeste teknologi. Jeg er helt sikkert blevet klogere herude, sagde Christian Andersen.

Vi plejer at tage på udstillinger og se maskinerne, men her, hvor man kan se maskinerne arbejde i praksis, giver det en helt anden værdi

Christian Andersen, landmand, Kristiansminde Ellensminde
Christian Andersen, landmand fra Kristiansminde Ellensminde i Odder, var en af dem, der brugte en formiddag på at lade sig inspirere af nye maskiner. Foto: Astrid Bigum Kristensen

God respons

Det var første gang, det store maskintræf fandt sted, og hos arrangørerne Velas pegede det i en rigtig retning.

- Vi har fået god respons. Vores gæster synes, at vi har et spændende program, sagde Mikkel Brauer, der er planteavlskonsulent hos Velas.

Programmet har budt på masser af forskellige demonstrationer af både traktorer og redskaber, og på træffets første dag slog knap 800 gæster vejen forbi.

På maskintræffet fik gæsterne først en introduktion til et redskab, hvorefter det blev vist frem i marken. Foto: Astrid Bigum Kristensen

- Vi arrangerer træffet her, fordi vi gerne vil sætte fokus på maskiner og teknik og dermed give landmændene de bedste forudsætninger for at etablere afgrøderne og få en basis for højere udnyttelse. Det er alfa og omega, sagde Inger Leitzke, der er afdelingsleder for planteavlsafdelingen i Velas.

Og for Inger Leitzke var det vigtigt at tilbyde landmændene andet end bare en snak.

Mikkel Brauer, planteavlskonsulent, og Inger Leitzke, afdelingsleder, glæder sig over den massive opbakning, som Velas Maskintræf på Bygholm Landbrugsskole har fået. Foto: Astrid Bigum Kristensen

- Her kan de komme ud i marken og helt ned og pille i jorden og se, om de synes maskinerne har gjort det ordenligt, sagde hun.

- Desuden er en maskine en stor investering for landmændene, det kan nemt være 700.000-800.000 kroner, så det er rart for dem at se maskinerne i aktion, supplerede Mikkel Brauer.

Annonce

Travl årstid

At træffet er placeret i starten af september, er ikke en tilfældighed - for landmændene skal helst være færdig med at høste, og desuden skal marken, hvor maskinerne kører demonstrationer, også være høstet.

Og mens de mange landmænd både kunne få en snak med udstillerne, var der masser af vejledning at hente hos Velas' konsulenter.

- Vi er jo ligeglade med, hvilket mærke maskinerne har. Vi rådgiver landmændene om det, de har brug for. Men træffet er også et tilbud til landmændene om at komme ud og se det seneste nye inden for både robotter, droner og gps-systemer, sagde Inger Leitzke.

Blandt nyhederne på Velas Maskintræf var den selvkørende Robotti fra Agrointelli, der både kan så, harve, sprøjte og radrense i rækkeafgrøder. Foto: Astrid Bigum Kristensen
Annonce
Horsens For abonnenter

Det er endnu uvist, om der er PFOS-forurening i Horsens, men "der er ikke risiko for mennesker eller grundvandet"

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

To er blevet fyret: Kommunalt ansatte snagede i 300 personers følsomme oplysninger

Horsens For abonnenter

Bilister har svært ved at komme ud på landevej: Her kan der komme en rundkørsel

Sport

Sensationel debut af brandvarm amerikaner var ikke nok for Horsens IC, der blev dukket til sidst mod Bakken Bears

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

AC Horsens

Stolt AC Horsens-træner oven på pokaltriumf: Hvor mange kan skifte ni mand ud og så vinde over et superligamandskab?

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Slut med frivillige vagter på sygehuset, grøn strøm fra taget og masser af spørgsmål om byudvikling

Horsens

23-årig slog alarm om drab i Køge fra lejlighed i Horsens: Nu sidder han selv på anklagebænken tiltalt for drabet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

AC Horsens

Se videoanalyse: AC Horsens tævede Silkeborg og nu venter ærkerivalerne fra VB i 1/8-finalen

Horsens For abonnenter

Nej til ekstra vagter: Hverdagen på Akutafdelingen er mere presset end før strejken, fordi sygeplejersker har fået nok

Brædstrup

Nu har vi chancen: Nyt torv skal sikre børn en sikker skolevej

Annonce