Annonce
Sport

Stort DM-stævne i triatlon kommer til Tørring

Gudenåcenteret i Tørring bliv omdrejningspunktet for et stort Danmarksmesterskab i triatlon 13. juni. Foto: Mads Dalegaard
Søndag 13. juni kommer til at stå i triatlonets tegn i Tørring, når der for første gang holdes DM-stævne i byen. Det betyder også, at der bliver spærret for al trafik i en stor del af Gl. Tørring.

Tørring: Det er ikke hver dag, der afvikles danmarksmesterskaber i Tørring. Ikke desto mindre er det, hvad der kommer til at ske søndag 13. juni, hvor Tørring IF's triatlonafdeling er vært ved fjerde afdeling af "Danmarksmesterskabet for Aspiranter i TRI-serien".

Mesterskabet er et ungdomsstævne for børn og unge fra 10-23 år og der forventes omkring 100 deltagere, heraf 10-15 lokale.

Deltagerne skal svømme på 25 meter bane i svømmehallen i Gudenåcenteret, herefter skal der løbes flere omgang på en nyanlagt 770 meter lang rute omkring Gudenåncenteret og endelig sluttes der af med en eller flere omgange på cykel på en 1,12 km lang rute.

Annonce

Ruterne kommer til at gå rundt om Gudenåcenteret via Skolevænget, Bygade, Viborgvej og Kirkevej.

- Vi har før holdt triatlon stævner i Tørring, men det har været meget lokale stævner. Denne gang er det et officielt Triatlon Danmark Stævne med officials og fuldstændigt lukkede ruter, fortæller Tørrings cheftræner Ivan Watson Pedersen.

Han anbefaler, at beboere i området sørger for at parkere bilen uden for ruten, da det altså ikke vil blive muligt at køre til og fra sit hjem, mens stævnet står på.

Håber på opbakning

For at afvikle stævnet er 50 lokale frivillige i gang. Ivan Watson Pedersen håber også at mange vil bakke op om arrangementet ved at komme og heppe langs ruten.

- Deltagerne kommer til at løbe og cykle flere omgange, så der bliver masser at se på, og vi sørger også for, at der bliver mulighed for at købe lidt mad og drikkevarer ved Gudenåcenteret, fortæller Ivan Watson Pedersen.

Han håber, at DM-stævnet er første skridt på vejen til, at Tørring på et tidspunkt kan blive vært for et elite-stævne.

Noget som bl.a. Tørring IF's næstformand Sten Jong Villumsen bakker 100 procent op om.

- Foreningen er ved at revne af stolthed over vores Triatlon-afdeling. Den er et klasse eksempel på, hvad der kan lade sig gøre, når engagement drives af passion for idræt og mennesker. Både trænere og udøvere skaber enormt mange muligheder for hinanden i Triatlon-afdelingen, lyder det fra næstformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Sur smiley til restaurant i Odder

Hedensted For abonnenter

Mor til krænket dreng: Min søn kom og fortalte, at der var blevet pillet ved ham...

Annonce