Annonce
Danmark

Stort behov for generationsskifte: Gennemsnitslandmanden er over 56 år

- Vi har en situation, hvor vi virkelig har undersøgt alle muligheder for at lette generationsskiftet i landbruget, siger Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer. Foto: Johan Gadegaard
De danske landmænd bliver ældre og ældre, og 12.000-14.000 landbrugsbedrifter vil få behov for et ejerskifte inden for de næste 10 år. Det er konklusionen på en ny analyse fra Seges, der er en del af Landbrug & Fødevarer.

Generationsskifte: Inden for de næste 10 år er der behov for, at et antal svarende til halvdelen af landbrugsbedrifterne i Danmark skal handles. Sådan lyder det i en ny analyse fra Seges, der er en del af Landbrug & Fødevarer.

En af årsagerne til det store behov for ejerskifter i landbrugsbranchen er, at gennemsnitsalderen for landmænd er steget i løbet af de seneste 10 år. I dag er en gennemsnitlig dansk landmand over 56 år, og i 2017 var der 5600 heltids- og deltidslandmænd over 64 år.

- Det usædvanligt store behov for ejerskifter nu skyldes, at vi har haft en periode, hvor det er gået langsommere med generationsskiftet. Det er en følge af hele finanskrisen, og den opstramning, der skete der, hvor det blev svært at skaffe finansiering, siger formand for Landbrug og Fødevarer Martin Merrild.

Trods det store behov for generationsskifter i branchen, har andelen af bedrifter, der sælges som generationsoverdragelse, ligget på et næsten uændret niveau på 10-20 procent de senere år.

- Imod alles ønske

Landbrug & Fødevarer frygter, at antallet af generationsoverdragelser i landbruget nu kan blive mindsket yderligere, hvis flertallet i Folketinget som varslet hæver arveafgiften for generationsskifte i virksomheder.

- En stigning i afgiften vil være en direkte forøgelse af de unge generationers gæld, når de skal indgå en familiehandel. Det gør økonomien i deres bedrifter mindre robust. Det er stik imod alles ønsker, som er at sikre, at gårdene bliver ført videre på en måde, så de unge generationer kan klare de gældsforpligtigelser, der er, siger Martin Merrild.

Han mener, at det i forvejen er svært for de ældre landmænd at afhænde deres bedrifter til de yngre generationer.

- Derfor ser vi også, at tallene for generationsskifte er så små. Der er en meget stor kapital forbundet med landbrug. Blandt andet gennem værdier i ejendomme, som ikke giver afkast. Det kan for eksempel være andre værdier, som at ejendommen ligger smukt. Men det giver ikke forrentning i dagligdagen, siger formanden.

Størst behov for deltidslandbrug

Ifølge Landbrug & Fødevarer er det ikke kun landmændene, det vil gå ud over, hvis det store behov for ejerskifte i erhvervet ikke bliver opfyldt.

- Hvis ikke bedrifterne bliver handlet, bliver de ældre generationer på gårdene, og så falder produktionen. Der skal en ny generation til for at sikre, at der sker investeringer og likviditetsfremgang. En høj produktion giver job og valutaindtjening til landet. Det er vigtigt, vi har en produktion, der kan eksporteres, siger Martin Merrild.

I alt er der ifølge Seges' beregninger udsigt til et ejerskiftebehov på 12.000-14.000 bedrifter ud af 26.000 frem mod 2030. Der er omtrent dobbelt så mange deltidslandbrug som heltidslandbrug i Danmark, og det er derfor især behovet for ejerskifte i deltidslandbrug, der trækker tallet højt op.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce