Annonce
Brande

Stort bagagerumsmarked ved genbrugsbutik

Bent Sigtenbjerggaard fra Kirkens Korshærs genbrugsbutik er tovholder for bagagerumsmarkedet på lørdag. Arkivfoto

Nr. Snede: Kirkens Korshærs genbrugsbutik på Horsensvej 1 i Nørre Snede er lørdag 15. juni fra klokken 10 til 13 vært for et stort bagagerumsmarked på parkeringspladsen ved Statoil-tanken.

I skrivende stund har 20 kræmmere meldt sig til, og det er både lokale og udenbys folk. Men Bent Sigtenbjerggaard, der er med i genbrugsbutikkens bestyrelse, regner med, at der sandsynligvis kommer en del flere boder:

- Man kan melde sig til helt frem til lørdag, så der kommer nok flere til - de kan bare kontakte mig på telefon 29711824, siger Bent Sigtenbjergggard.

Hvis bagagerumsmarkedet bliver en succes, satser Kirkens Korshær på at holde markeder to gange om året - forår og efterår, oplyser han.

- Den type markeder er jo med til at skabe mere opmærksomhed og skaffe flere kunder i vores butik, understreger Sigtenbjerggaard.

Ud over boderne på parkeringspladsen vil genbrugsbutikken også være åben denne lørdag, og der vil være fuld bemanding i butikken.

Bent Sigtenbjerggaard får selv lidt travlt, for han skal både være med til at passe genbrugsbutik og sin egen bod på p-pladsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce