Annonce
Hedensted

Storstranden i Juelsminde er den mest populære i Hedensted Kommune: Men ægtepar fra Horsens vælger Bugten næste gang

Der var mange glade brugere af Storstrandsbroen onsdag formiddag, da Folkebladet var en tur på Storstranden. Badestedet har fået flest stemmer i Folkebladets lille onlineafstemning om den bedste badestrand i kommunen. Foto: Morten Pape
Storstranden har vundet Folkebladets badestrandsafstemning. Den får ros, men også ris af strandgæster onsdag formiddag.

Juelsminde: Storstranden har vundet Folkebladets onlineafstemning om den bedste badestrand i Hedensted Kommune.

I konkurrence med ni andre badestrande fik det centralt beliggende badested flest stemmer, nemlig 51 af 206.

Den henviste As Vig Strand og Bugten ved Sandbjerg Vig til anden- og tredjepladsen.

Annonce

Folkebladet var onsdag formiddag en tur på Storstranden for at høre, hvorfor badegæster vælger den til.

Blandt badegæsterne var Ulla og Torben Eisner fra Horsens.

Ulla Eisner havde som den eneste vandhund af de to fået lyst til at besøge stranden, fordi Storstrandsbroen ville være en nem adgang til svømmedybde og sandbund.

Men det nye trækplaster var ikke så funktionelt som forventet.

Bugten næste gang

- Den er flot. Det ser godt ud, men der er ikke tænkt på gamle. Jeg er 76, og jeg kan ikke komme ned ad en lodret stige og slet ikke op ad den. Det er garanteret mænd, der har lavet den, sagde Ulla Eisner.

Den bedste badestrand

Folkebladet bad læsere stemme på den bedste badestrand i Hedensted Kommune i et felt med ti kandidater. Deltagerne havde to stemmer hver. Godt 100 deltog på hsfo.dk.

Storstranden: 51
As Vig Strand: 40
Bugten/Sandbjerg Vig Strand: 39
Grønbjerggård: 20
Rosenvold: 17
Hjarnø Odde: 13
Daugaard: 11
Stenhøj: 6
Snaptun: 5
Borre: 4

Hun droppede stigerne og brugte i stedet badebroens handicapvenlige rampe, men da den var tilsandet og ikke går så langt ud, var oplevelsen ikke til topkarakter.

Torben og Ulla Eisner fra Horsens vil vælge Bugten frem for Storstranden fremover. Storstrandsbroen er ikke så brugervenlig, som de havde håbet på. - Den er ellers flot lavet i det store hele, sagde Ulla Eisner. Foto: Morten Pape

- Det bliver ikke Storstranden mere. Vi tager Bugten næste gang, sagde Ulla Eisner med opbakning fra ægtefællen.

Annonce

Har familiepakken

Et andet sted på stranden kunne kæresteparret Thor Andersen og Lækre Lyng fra Lund tilslutte sig afstemningsresultatet. Storstranden er deres foretrukne.


Det er altid her min familie er kommet. Jeg kender den og ved, hvad jeg kommer ned til.

Lærke Lyng, Lund


- Vi kan egentlig bare godt lide at være her. Der er ishus og legeplads ved siden af. Det er godt, når vi har ham her med, sagde Thor Andersen og rettede blikket mod sønnen Villads.

- Storstranden opfylder vores forventninger til en strand, siger Thor Andersen, der ses med kæresten Lærke Lyng og sønnen Villads. Stenene på lavt vand tackles med badesko til sønnen. Foto: Morten Pape

For kæresten Lærke Lyng handler det også lidt om tradition.

- Det er altid her min familie er kommet. Jeg kender den og ved, hvad jeg kommer ned til. Her er megagode parkeringsforhold og børnevenligt. Og badebroen er bare et megaplus, sagde hun.

Annonce

Badebroen trækker

Kusinerne Johanne Sand, Horsens, og Katinka Krogager, Saksild, er også glade for Storstranden. De besøgte den med deres mormor og morfar.

- Vi er bl.a. glade for den, fordi den har badebro og en platform ude i vandet, sagde Johanne Sand.

- Der er også dybt og sandbund, tilføjede Katina Krogager.

Kusinerne Johanne Sand og Katinka Krogager, begge 12, er vilde med Storstranden og Storstrandsbroen. På spørgsmålet om mulige forbedringer svarede Katinka Krogager, at vandet i bruseren på stranden skulle være varmere. Foto: Morten Pape

Et fjerde hold badegæster, Anita Ø. Christensen og datteren Frida, fik smag for Storstranden, da de sidste sommer var på autocamperophold i Juelsminde.

Siden er de vendt tilbage til byen og stranden flere gange for at bade. Onsdag var en anden dag i streg.

- Jeg synes, vandet er klart. Her er lækkert at bade. Det er fedt, at der er kommet en bruser. Og badebroen er også god. Den fra går fra høj til lav. Det er fedt, sagde Frida Ø. Christensen.

Annonce

Øldåser, nej tak

Hun ser gerne, at sandstykket til solbadning kommer til at gå højere op og bliver mindre stenet.


I går aftes var her helt vildt mange unge mennesker. Der var øldåser over alt og knallerter.

Anita Ø. Christensen, Herning


Hendes mor tager gerne køreturen på en time fra Herning. Hun er også glad for Storstranden, men i aftentimerne tiltaler den hende ikke så meget.

- I går aftes var her helt vildt mange unge mennesker. Der var øldåser over alt og knallerter. Det var ikke et hyggeligt miljø, og jeg var ikke kommet igen, hvis det var min første gang her, sagde Anita Ø. Christensen  og fortsatte:

- Det er nok, som det er om aftenen, men hvis de unge ikke rydder op, så skal der være nogle andre til det.

Storstrandsbroen har flere stigeopgange. Men de egner sig ikke til ældre brugere, mener badegæsten Ulla Eisner på 76. Foto: Morten Pape
Annonce
Horsens For abonnenter

Langt fra første gang: 35-årig sendte dickpics og truede piger til at sende nøgenbilleder, mens han var i behandlingsdom for tilsvarende kriminalitet

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Horsens For abonnenter

Se visualiseringerne af omstridt omfartsvej: Stor landskabsbro på otte søjler gennem naturskøn ådal er på tegnebrættet

Horsens

Nyt svar fra ministerium: Bådvraget i fjorden kan få lov at blive liggende

Hedensted For abonnenter

Bliver dit nabolag også tilgodeset? Se listen over ekstraordinært mange nye byggegrunde

Brædstrup

Udvidelse af hal, julebelysning og en skovtrold: Budgetforlig kastede lidt af hvert af sig

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Få styr på de vigtigste lokale historier på fem minutter

Horsens

Dement beboer gik hjemmefra og blev fundet død: Alle procedurer er fulgt både før og efter, han forlod plejehjemmet

Kultur

Lidende Elton John udskyder dele af den farvel-turné, der skal forbi Horsens i 2022

Erhverv

Stjerneadvokat afsløret: Skal betale millionbeløb tilbage

Sport

Drømmen om OL lever: Dramatisk kollision i kapsejlads var et stort antiklimaks for Horsens-sejler

HH Elite For abonnenter

HH Elite i vild optur: Jan Leslie forvandlede døde høns til et vinderhold med stærke keepere og blev belønnet med en sejr

Horsens

Beboere skal genhuses efter brand i villa

Annonce