Annonce
Horsens

Storstilet boligbyggeri på Nordhavnen skudt i gang - først skal de gamle Nopa-bygninger ned

Nopa Nordic-bygningerne skal rives ned, før der kan bygges, og borgmester Peter Sørensen (S) og Odinsgaards formand, Lillian Andersen, tog fredag formiddag en bid af græsplænen foran bygningen som en lille hjælp til nedbrydningsfirmaet P. Olesen & Sønner. Foto: Lars Juul

Første spadestik er taget på i første omgang nedrivningen af de markante Nopa Nordic-bygninger på Strandpromenaden. På grunden skal der bygges 157 familieboliger og en Meny-dagligvarebutik.

Horsens: Den her bydel er noget af det bedste, byen længe har fået.

Sådan lød det fra Ole Mortensen, direktør i entreprenørfirmaet Torntoft & Mortensen, da der på Strandpromenaden fredag formiddag blev taget første spadestik til 157 familieboliger for boligforeningen Odinsgaard og en Meny-dagligvarebutik i stueetagen.

- Jeg er sindssygt stolt og glæder mig til den spændende proces med en ny bydel på Nordhavnen, der indeholder promenader, kanaler, havneplads og mange flere boliger. Lige nu er vi ved at tegne ungdomsboliger, fortalte Ole Mortensen.

Han står i spidsen for hele udviklingen af Nopa-grunden og Jernlageret tættest på vandet, i alt små 80.000 kvm med boliger, liberalt erhverv, cafeer og et 20 etagers højt tårn.

De markante bygninger, der indtil fredag i sidste uge husede virksomheden Nopa Nordic, skal rives ned, før der kan bygges, og borgmester Peter Sørensen (S) og Odinsgaards formand, Lillian Andersen, tog fredag formiddag en bid af græsplænen foran bygningen som en lille hjælp til nedbrydningsfirmaet P. Olesen & Sønner.

Annonce

Vi fik i 2016 mulighed for at blive en del af det her, og vi sagde ja, bl.a. pga. den spændende beliggende. Det er dejligt, at vi kommer herned blandt nytænkningen i Horsens.

Lillian Andersen, formand for Odinsgaard
I sin tale til forsamlingen fortalte borgmester Peter Sørensen (S) bl.a., at hundredvis af borgere har spurgt ham, hvornår de kan flytte ind i det kommende byggeri på Strandpromenaden. Foto: Lars Juul

Nedrivning i gang i det nye år

Det næste par måneder vil offentligheden ikke kunne mærke, at der sker noget på matriklen Strandpromenaden 2. Bygningen skal saneres indvendigt, inden selve nedbrydningen kan gå i gang først i det nye år.

- Vi fik i 2016 mulighed for at blive en del af det her, og vi sagde ja, bl.a. pga. den spændende beliggenhed. Det er dejligt, at vi kommer herned blandt nytænkningen i Horsens, sagde Lillian Andersen.

For Michael Meldgaard, direktør hos Odinsgaard, var besøget i den gamle mælkekondensering en særlig oplevelse.

- Jeg arbejdede her som truckfører i midten af 1980'erne, inden jeg startede på handelsskolen, og min mor har arbejdet her i 20 år, så det er lidt ligesom at komme hjem. Det står fuldstændig, som det gjorde dengang, konstaterede han.

Byggeriet bliver fem-syv etager højt og rummer to, tre, og fireværelseslejligheder. Byggeriet koster i alt 289 mio. kr. at opføre, oplyste Lillian Andersen.

Ole Mortensen, direktør hos Torntoft & Mortensen, der ejer arealet, på talerstolen i den grå Nopa-bygning længst mod vest. Foto: Lars Juul
Det første spadestik blev markeret i den grå bygning længst mod vest, der blev brugt, da der blev lavet mælkepulver på stedet. De seneste år har bygningen været brugt som lager. Foto: Lars Juul
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce