Annonce
Odder

Storpastorater er på plads - en præstestilling spares væk

- Det har været et stort puslespil at få tingene til at gå op. Men jeg føler, at den nye struktur i pastoratet giver mening, siger provst Dorte Sørensen. Foto: Søren E Alwan

Provst Dorte Sørensen er tilfreds, selv om provstiet mister en præstestilling.

Annonce

Odder: Efter fire års arbejde er opgaven med at reducere otte pastorater til tre storpastorater i Odder Provsti næsten på plads.

Det fortæller provst Dorte Sørensen, som i denne uge fik biskoppens beslutning om, hvordan det kirkelige landkort skal se ud fra 1. januar.

- Det har været en lang men spændende proces, hvor der meget naturligt har været en vis skepsis, fordi beskeden har lydt på, at vi skal spare en præstestilling. Men jeg føler, at vi er endt med en løsning, der tilgodeser alle sogne, siger hun.

Skulle der spares, er vi endt med en tålelig løsning. Men det er en kendsgerning, at gudstjenestefrekvensen bliver lavere, når vi bliver en præst minde.

Kirsten Lundager, sognepræst i Saxild-Nølev Sogne og tillidsmand for præsterne

Sådan ser det kirkelig landkort ud

Fremover kommer Odder Provsti til at bestå af tre storpastorater:

Odder og Tunø Pastorat med præsterne Anne Mette Fruelund Andersen, Lars Berg Thomassen, Vibeke Døssing Rudebeck og provst Dorte Sørensen (50 pct.).Kystpastoratet for Saxild, Nølev, Randlev, Bjerager, Gosmer og Halling sogne med præsterne Hannah Nissen, Kirsten Lundager og Mette Rothmann Sørensen. Når Hanna Nissen til marts næste år går på pension, bliver hendes stilling ikke umiddelbart genopslået. Men når Kirsten Lundager i september 2019 også takker af, vil der blive opslået en ny stilling i Kystpastoratet. Fjordpastoratet for Gylling, Alrø, Hundslund, Torrild, Ørting og Falling sogne med præsterne Marianne Lyst og Sonja Nicolaisen.Hvad angår præstegårde er der endnu ikke taget stilling til, om præstegården i Ørting skal sælges. Foreløbig er den lejet ud, fordi Vibeke Døssing Rudebeck er fraflyttet.Det er heller ikke blevet besluttet, om der skal bygges en ny præstegård i Saxild, idet den nuværende er blevet erklæret uegnet til beboelse på grund af skimmelsvamp.

Annonce

Naturlig afgang

Da præsterne allerede i en årrække har arbejdet sammen på tværs af det, der bliver til Fjord- og Kystpastoratet, bliver den største forandring for sognebørnene ifølge Dorte Sørensen, at antallet af gudstjenester bliver beskåret fra marts 2019. Det sker, fordi Hanna Nissen fra Gosmer-Halling Sogn går på pension, uden at hendes stilling bliver genopslået. Derved reduceres antallet af præster fra ni til otte.

- Det vil man kunne mærke, men forhåbentlig ikke ret meget, fordi den nye struktur er mere overskuelig, siger provsten, der er glad for, at kabalen går op uden afskedigelser.

Det samme er tillidsmand og sognepræst Kirsten Lundager, der går pension til september næste år.

- Skulle der spares, er vi endt med en tålelig løsning. Men det er en kendsgerning, at gudstjenestefrekvensen bliver lavere. Desuden frygter jeg, at præsterne i Kyst- og Fjordpastoraterne mister den nære relation til sognebørnene, fordi de skal betjene mange mennesker, siger sognepræsten, der dog er overbevist om, at hun og kollegerne nok skal få løftet opgaven i fællesskab.

Annonce

Tunø beholder Nissen

Et af de store spørgsmål har været, hvor man skulle placere Tunø Sogn, som primært er blevet betjent af Hanna Nissen fra Gosmer-Halling Sogn.

Løsningen er blevet, at Hanna Nissen også efter 1. marts skal tage sig af de fleste gudstjenester på Tunø, men nu som pastor emeritus. Samtidig bliver sognet en del af Odder Pastorat, som ændrer navn til Odder-Tunø Pastorat.

- Jeg har knap fået læst afgørelsen fra biskoppen, men jeg kan sige, at jeg ser det som en gave, at vi må beholde Hanna Nissen. Hun har i mange år fungeret som vores lokale præst, siger menighedsrådsformand Anne-Grethe Brønning.

Annonce

Skuffelse i Fjordpastoratet

Mere skuffelse sporer man i Fjordpastoratet, hvor sognepræst Vibeke Døssing Rudebeck mister alle forbindelser til Ørting-Falling Sogne, som hun tidligere har betjent i 45 pct. af sin arbejdstid, mens resten er blevet brugt i Odder Sogn. Fra 1. januar skal hun kun betjene Odder-Tunø Pastorat, mens Sonja Nicolaisen og Marianne Lyst skal deles om Fjordpastoratet. Altså vil der, som i Kystpastoratet, være to præster til seks kirker.

- Det tal er bare ikke rigtigt, idet Sonja Nicolaisen bruger 33 pct. af sin arbejdstid i hjemmeplejen. Så reelt får vi i Fjordpastoratet kun 1,7 præstestilling, og det er ikke rimeligt, siger næstformanden i Ørting-Falling Sognes menighedsråd Knud Appel.

Dorte Sørensen forstår bekymringen, men har ikke en umiddelbar løsning. Hun er overbevist om, at opgaverne i hjemmeplejen vil blive reduceret, så Sonja Nicolaisen kan bruge mere tid i Fjordpastoratet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

AC Horsens spillede pænt i Brøndby - men Jonas Dals tropper var tandløse

Hedensted

Skoleleder efter forfærdelig ulykke under udflugt: - Vi kunne ikke have gjort noget anderledes

Coronavirus

Live: Professor opfordrer til at droppe daglige coronatal

Danmark For abonnenter

For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

AC Horsens

AC Horsens har flest sejre mod Brøndby, men Jonas Dal skruer ned for ambitionerne

Annonce