Annonce
112

Trævæg væltede i midtbyen: Stormen gav travlhed i hele politikredsen

Stormen, der søndag fejede hen over Danmark, gav masser af væltede træer. Også i Sydøstjyllands Politikreds, der fik knap 200 henvendelser. 23 af dem var i Horsens Kommune, hvor det primært var væltede træer, borgerne ringede om. Foto: Claus Fisker, Ritzau Scanpix
Søndagens storm betød blandt andet et løsrevet skilt, en væltet trævæg i midtbyen og masser af væltede træer i Horsens Kommune.
Annonce

Horsens: Der var nok at se til for politiet, da stormen søndag fejede hen over landet.

I alt var der knap 200 anmeldelser i hele Sydøstjyllands Politikreds. De fleste af dem handlede om væltede træer, oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen.

I Horsens blev der i løbet af søndag anmeldt i alt 23 hændelser i forbindelse med stormen.

Kl. 16.25 anmeldte en borger, at et kæmpemæssigt skilt flagrede rundt på Silkeborgvej mellem golfklubben og Burger King.

Annonce

Væltet trævæg

På Andreas Flensborgs Gade over for Beringsparken væltede en trævæg ved en byggeplads kl. 14.54.

Resultatet var blotlagte ledninger, forsætter Stig Simonsen.

Ellers var det overvejende væltede træer, borgerne ringede ind og anmeldte i løbet af eftermiddagen.

Blandt andet på Horsensvej ud for Hornborg mod Uldum, hvor et træ hang ud over vejen. Anmeldelsen kom kl. 14.54.

På Præstemarksvej spærrede et væltet træ vejen kl. 15.17.

Lidt senere, kl. 16.08, væltede et træ på Værvej ved Vær Kirke, oplyser Stig Simonsen, der også nævner væltede træer på Lystrupvej og Bollervej.

I Skanderborg Kommune fik politiet anmeldelse om otte væltede træer.

I Hedensted var der 17 henvendelser vedrørende stormen, også her primært væltede træer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce