Annonce
Østjylland

Stormen aflyser færgeafgange: Samsøfærgen bliver i havn

Der bliver ikke flere lørdags-afgange mellem Hou og Sælvig. Arkivfoto: Kim Haugaard/Scanpix
Annonce

ODDER: Vejret er ikke kun årsag til lukkede veje på grund af oversvømmelser. Også den kraftige blæst får nu betydning for trafikken. Samsø Rederi har nemlig besluttet at indstille sejladsen mellem Hou og Sælvig på Samsø.

Sidste færge fra Hou mod Samsø sejlede fra Jylland klokken 9.30, mens afgangen klokken 10.45 fra Sælvig blev lørdagens sidste afgang fra Samsø.

Årsagen er tiltagende vinde fra vest, der giver problemer for færgen i Sælvig Havn.

Samsø Rederi forventes normal sejlads i morgen søndag, men det er dog med et vist forbehold, så rederiet opfordrer passagererne til at tjekke dets Facebook og hjemmeside.

Mens vinden driller færgefarten mellem Hou og Sælvig, sejler både Tunøfærgen og Molslinjen efter planen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Politiet lukker stort landsmøde for spejdere - 300 deltagere må tage hjem før tid

Annonce