Annonce
Brædstrup

Store udgifter i vente: Vandværk vil opløse sig selv

Træden Gammelstrup Vandværk vil bede medlemmerne om mandat til, at Brædstrup Vandværk fremover skal stå for vandforsyningen i området. Brædstrup Vandværk er et moderne vandværk, der blev taget i brug i 2015. Arkivfoto: Morten Pape
Bestyrelsen bag Træden Gammelstrup Vandværk I/S anbefaler at opløse det lille vandværk, der dækker cirka 200 husstande. Årsagen er, at det lokale vandværk forventer øgede udgifter og dermed dyrere vand, hvis man skal løse et problem med kulsyre i vandet.
Annonce

Træden: Inden for det sidste års tid er Vinding Vandværk og Addit Vandværk blevet lagt ind under Brædstrup Vandværk, og nu kommer Træden Gammelstrup Vandværk muligvis samme vej.

Når Træden Gammelstrup Vandværk I/S holder sin årlige generalforsamling onsdag 9. september, indstiller bestyrelsen til medlemmerne, at det lille vandværk skal opløses. Samtidig beder bestyrelsen om mandat til at indlede forhandlinger med Brædstrup Vandværk, så vandforsyningen kan overtages af vandværket i Brædstrup.

Annonce

Problemer med syre

Årsagen er, at bestyrelsen i Træden Gammelstrup Vandværk forventer øgede udgifter til anlæg og driftsudgifter til en vandværkspasser, hvis vandværket skal løse et problem med aggressiv kuldioxid (kulsyre) i vandet.

- Vi har altid kæmpet med, at vi har lidt for meget syre i vores vand. Det er ikke noget, som udgør et sundhedsproblem, men det må bare ikke være der. I princippet er det det samme, som puttes i sodavand og dansk vand bare i meget lavere koncentrationer. Syren er også hårdt ved installationerne, og nu har kommunen bedt os om at få problemet løst. Man kan godt finde en løsning på problemet, men det vil koste os mange penge. Det vil betyde, at vi skal hæve vandprisen sandsynligvis i omegnen 20-30 pct., og vores pris er i forvejen dyrere, end den er i Brædstrup. Det bedste for vores forbrugere er at få noget ordentligt vand til ordentlige penge, og derfor er der ikke meget mening i at forsætte med forsyningen ude ved os. Beslutningen om opløsning er derfor taget ud fra en betragtning, hvad der vil være bedst for alle folk, siger Peter Thomadsen, formand for Træden Gammelstrup Vandværk.

Vandværksbygningen på Søhulevej i Træden vil blive revet ned, hvis generalforsamlingen i Træden Gammelstrup Vandværk beslutter at nedlægge værket. Foto: Henrik Sandvad
Annonce

For dyrt at fortsætte

Ifølge formanden er det ikke så meget udgiften til nye installationer til at løse syre-problemet, der er en udfordring for vandværket. Det vil koste omkring 100.000 kroner. Det er derimod driftsudgiften til en vandværkspasser, som fremover ville skulle komme hver dag mod cirka en gang om ugen i øjeblikket.

- Det vil give en betragtelig forøgelse af omkostninger til drift. Det har vi slet ikke regnet på, hvad det koste, men vi kan se, at det vil trække tænder ud, siger Peter Thomadsen.


Det bedste for vores forbrugere er at få noget ordentligt vand til ordentlige penge, og derfor er der ikke meget mening i at forsætte med forsyningen ude ved os.

Peter Thomadsen, formand for Træden Gammelstrup Vandværk.


Annonce

Ikke gratis at lukke ned

Hvis bestyrelsen får mandat af den kommende generalforsamling til at indlede forhandlinger med Brædstrup Vandværk omkring, hvordan vandværket i Brædstrup kan overtage vandforsyningen til de cirka 200 husstande under Træden Gammelstrup Vandværk, skal der holdes yderligere to generalforsamlinger, før opløsningen er en kendsgerning.

En nedlukning af det lille vandværk fra 1939 er dog ikke gratis. Der vil udgifter til at forbinde ledningsnettet og udskiftning af vandmålere samt sløjfning af boringer og vandværksbygningen. Bestyrelsen har dog en egenkapital på cirka en million kroner, som den håber rækker til nedlukningen.

Generalforsamlingen i Træden Gammelstrup Vandværk holdes onsdag 9. september kl. 19.30 i Træden Forsamlingshus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Løvbjerg-købmand: Mundbind vil gøre hverdagen mere tryg for personalet og kunderne

CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

AC Horsens

Optimistisk angriber: Kjartan Finnbogason så de gamle AC Horsens-dyder

Annonce